Der er rigtig godt salg i selvhjælpslitteratur. Det kan jeg godt forstå. For vi søger konstant efter noget. En guide til det gode og lykkelige liv. En brugsanvisning på, hvordan vi kan udvikle os, for det føler vi et behov for. Alting er ikke helt, som det burde være. Livet er ikke helt perfekt. Og vi ved ikke, hvor vi skal vende os hen for at få hjælp. Så vi tager med kyshånd imod bøger, som lover os et sundere liv, et slankere liv, et bedre parforhold, bedre tid til os selv, et bedre sexliv, en smukkere krop, hvordan vi tiltrækker det modsatte køn, kunsten at sige nej, et længere liv, at finde sin indre skønhed, og så videre og så videre.
Fælles for selvhjælpsbøgerne er en tro på, at enhver er sin egen lykkes smed, og at enhver kan opnå lykke, hvis hun følger denne bogs råd. Det er en tro på det enkelte menneskes uendelige potentiale. ALLE kan blive lykkelige, for lykken er inde i dig selv, du skal bare finde frem til den.
Men heraf følger så også, at det er den enkeltes egen skyld, hvis hun IKKE er lykkelig. Hun har ikke gjort nok. Hun har ikke fulgt opskrifterne på mere motion, sundere hud, kostråd, og - hvad værre er: Bliver hun syg, er det også hendes egen skyld. For hun har nok levet forkert, ikke lyttet til sin krop, været for dårlig til at sige nej, brugt for lidt tid på sig selv, på sit parforhold, på at lave sund mad.
Hun har kort sagt syndet. Man kan ligefrem høre det på sproget: "Skal vi synde i dag", siger hun, når hun længselsfuldt kigger på flødeskumskagen, eller halvt bevidstløs falder om i en lænestol med et glas rødvin. Og med dårlig samvittighed, men med undskyldningen, at børnene bliver glade, ringer efter pizzaer. Men ved IKKE at leve op til selvhjælpsbøgernes gode råd, synder hun mod sig selv. Synd handler ikke længere om et forhold mellem Gud og mennesket, men mellem mennesket og dets indre uendelige muligheder, som ikke er blevet realiseret.
Fordi mennesket ikke længere tror på Gud, men er blevet dets egen Gud, er alting menneskets egen skyld, og der er ingen steder, man kan få syndsforladelse. Det kaster mennesket ud i en eksistentiel fortvivlelse, hvor det hele tiden søger at finde ind til sin egen kerne, men hele tiden vil ændre denne kerne, for succeskriterierne for det gode og lykkelige liv er så uendeligt høje, at mennesket kun kan tabe.
”Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det,”siger Søren Kierkegaard. Men mennesket er ikke tilfreds med at være sig selv, ved måske dårligt nok, hvad dette selv er. Jager efter en lykke, som selvhjælpslitteraturen lover. Og skuffes gang på gang.
Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11, 25-30) En hvile, som ikke kun er fysisk, men som omfatter HELE mennesket. Som er holistisk. Som skaber plads i brystet, gør åndedrættet frit, og tillader mig at være lige præcis den, jeg er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar