onsdag den 23. november 2016

Se og Hør - sæt kulør på din hverdag!

En veninde gjorde mig opmærksom på en stoppestedsreklame for Se og Hør, som hun fandt interessant: En kvinde sidder glad og smilende i sin sofa og læser i Se og Hør. Bag hende danser tre par, som kunne være taget fra "Vild med dans", da de er fuldt udstyrede med alskens bling-bling, make up, tøj osv. Ved siden af kvinden står hendes fulde vasketøjskurv. På bordet ligger en roulade.

Så siger min veninde: Er denne reklame ikke at tale NED til folk? Og jeg siger: Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at "det segment", som læser Se og Hør, ikke opfatter det sådan, men NETOP ser sig selv, og kan identificere sig med denne kvinde. For hvad er det, man ser?

Kvinden er "en yngre kvinde", måske først i 30'erne. Lettere buttet. Almindelig dagligdags udseende. Intet særligt påfaldende. Man ser hendes dagligdag. Hun skal vaske tøj, bl.a.

Sofaen er en blomstret tingest, som en wanna be cretonne - ret smagløst siger så jeg, som i denne sammenhæng har taget rollen som smagsdommer.

Rouladen er ikke skåret i skiver og lagt på fad. Nej, den er taget direkte fra indpakningen, og ligger sådan på bordet. Indikerer muligvis, at kvinden er alene hjemme. Manden, hvis der er nogen, er på arbejde - og børnene, som der sandsynligvis er en eller flere af, jfr vasketøjskurvens størrelse, er i skole eller institution.

Kvinden er ergo enten hjemmegående eller arbejder på deltid, eller har en fridag, ja hvad ved jeg, jeg gætter. Jeg leger med mine associationer, som vel også er hele meningen med dette reklamekoncept.

Men så er det Se og Hør-dag! Og NU har hun endelig lidt fritid fra sine daglige pligter. NU kan hun endelig tillade sig lidt drømmeri. Når man ikke selv er divaen i den lækre kjole, med håret sat og den store aftenmake-up, kan man da drømme sig ind i denne verden. For en kort tid. En kop kaffes tid. Med et - nej to - stykker roulade til. Arh, skidt, jeg snupper lige et tredje stykke! Og en ny kop kaffe.

JEG ser ned på hende! Som jeg i det hele taget ser ned på Se og Hør, og dem, som læser Se og Hør - dog med undtagelser, har jeg oplevet - ret skal være ret.

Ser Se og Hør ned på kvinden på reklamen? Se og Hør kender sine egne kernelæsere. Og derfor kreerer de en reklame, som denne kernelæser kan identificere sig med. Det handler om cool cash. Og for lige at gøre bladet spiseligt for dem, som skulle have en lille anelse om, at det måske ikke er "fint nok" at læse Se og Hør, tilføjer bladet lige Danmarks bedste TV-programoversigt. Så kan den sidstnævnte gruppe også være med, og oplaget stige tilsvarende.Og så er der alle vi andre, som ikke kunne drømme om at købe et sladderblad.

Er det så simpelt? Tjah - bum bum.

Jeg laver nogle undersøgelser om Se og Hørs reklamer for tiden. Bl.a. ser jeg her i aften på Charlie en, som åbenbart er en del af et større koncept, kan jeg så se på YouTube. Der er små videoer med titlerne "Bustur", "Alenetid", "Studier", "Dans" og "Venteværelse". De viser forskellige situationer - ventetid ved et stoppested, en mand på toilet, nogle unge under en matematikforelæsning i et auditorium, tv-aften med hjemlig hygge, hvor manden er faldet i søvn, to kvinder i et venteværelse hos en tandlæge. Fælles for dem alle er, at da personen griber bladet Se og Hør, eller læser det på sin bærbare, sker der som ved et trylleslag det, at der kommer unge mennesker frem, som danser, er glade og ser godt ud, eller den røde løber rulles ud, og glamourøse mennesker vandrer på den.

Så er min analyse ovenfor forkert? Henvender Se og Hør sig til flere segmenter? Eller forsøger de at kapre læsere fra andre segmenter end det ovenfor beskrevne? Begge dele kan tænkes, for de har selvfølgelig undersøgelser, som fortæller, HVEM det er, der læser Se og Hør, og hvem der ikke gør.

Men alt i alt vil de sende det signal med disse reklamer, at uanset hvem du er, hvor gammel du er, om du er mand eller kvinde - og uanset hvilken situation, du er i: Venteposition, pusterumssituation, hygge - ja, så kan du i hverdagens trummerum liiiiige mærke suset fra den røde løber, fra glamourøse fester, fra en verden, du måske kun kan drømme om.

Og her træder jeg så selv ind på scenen som smagsdommer. Er det da ikke ganske uskyldigt at hengive sig til lidt glamour og fantasiverden og dagdrømmeri nu og da? Jo da, det gør vi vel alle. Og det er det SIGNAL, Se og Hør vil sende. Noget helt andet er så, hvad indholdet er. Sladder, sladder og atter sladder. Om kendte og kongelige. Om ting, som kun har ringe eller slet ingen hold i virkeligheden, og/eller burde være forbeholdt privatlivssfæren.

Sladder skal der til, har jeg ladet mig fortælle. Måske - men bør man ikke sortere i, hvad man vil tage for gode varer, hvad man vil involveres i, hvad der overhovedet kommer mig ved?  - og om sladderen har karakter af ondskab, karaktermord, intimidering, osv.

Her kommer den gyldne regel OGSÅ til at stå sin prøve, og jeg vender den lige om: Gør IKKE mod andre, hvad du ikke ønsker, at nogen skal gøre mod DIG. Og hvis man er læser af Se og Hør, er man ikke bedre, end dem, der producerer og tjener penge på, at nogen læser. Og som ikke holder sig for gode til at bruge temmelig ufine metoder i jagten på en sensationel historie. Behøver jeg at nævne Danmarks største medieskandale?









tirsdag den 15. november 2016

Følelser kontra fornuft?

"Af en eller anden grund fungerer en vag historie bedre i den menneskelige hjerne end en kompliceret analyse. Anekdoter trumfer evidens, og det er svært at vende, for de fleste mennesker tænker følelsesmæssigt 99 procent af tiden,” siger Morten Elsøe, cand.scient. i ernæring, livsstilscoach og medforfatter til den netop udkomne bog ”Slut med forbudt”

Ovenstående citat er hentet fra en artikel i Kr. Dagblad om mad. Men da jeg for tiden er temmelig optaget af temaet "fornuft versus følelser", blev jeg fanget af det. For kan det nu passe? Er det ikke næsten at sætte fornuften i skammekrogen? 

Jeg har læst oceaner af litteratur om forskellighederne i mandlige og kvindelige værdier. Jeg ved ikke, om jeg er et særlig "mandig"t eksemplar af kvinderacen, men jeg får, når jeg læser det indledende citat, lyst til at finde ud af, om det kan have sin rigtighed med de 99 procent.  Og er det ikke en mandlig egenskab at ville efterprøve den slags "fakta"? 

Faktisk er jeg ret ligeglad med, om føleser relaterer sig mere til kvinder end til mænd.  Men jeg er ikke ligeglad, når jeg hører mennesker argumentere i retning af, at fornuften bør være det overordnede princip, og følelser nærmest er kvindagtige og upassende - ikke blot for en mand, men også for enhver kvinde, der vil tages alvorlig. 

Jeg troede også, at det længe har været god tone at fremhæve betydningen af de kvindelige værdier på arbejdsmarkedet. Kvinders fortrin skulle være empati, samarbejdsevner, intuition osv, hvor mænds hævdes at være mere dynamiske, målrettede og konkurrencebetonede. Og jeg troede også, det var et faktum, at det er kvinderne, som i øjeblikket "kører med klatten" - og det helt fra skoletiden, op gennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det viser sig så ved et nærmere studium, ikke at holde vand. Det er f. eks.  ca fifty fifty hvor mange af hvert køn, som går på universiteterne, og det er stadig kun 20 procent af erhvervsledere,  som er kvinder. Bestyrelsesposter domineres også af mænd. 

Er det bare de bagstræberiske mænd, som holder fast i, at FØLELSER er underlagt fornuften? Og at vi - og her mener jeg især "vi kvinder" - bør lægge os lidt mere efter fornuften? 

Jeg køber ikke den præmis. For jeg mener udgangspunktet: At dele fornuft og følelser op, som om det er to adskilte emner, er forkert.

NÆæææ - må jeg be' om følelser med fornuft i. Og fornuft med følelser i. Fra både mænd og kvinder!!!