onsdag den 14. august 2019

Bøn "til senere brug"!



Der er en bøn, som jeg har gemt "til senere brug" - hø hø!!! Dette "senere" er måske ved at være tid.
 
Jeg oplevede for nylig, at jeg meget tydeligt kunne huske, at min søn havde lånt min trappestige, og den havde jeg så brug for, da mine tagrender skal renses. Han mindedes ikke at have lånt den. Men jeg var temmelig insisterende, for jeg kunne TYDELIGT huske, hvor han stod, hvor jeg sad osv. da han ville låne den.

Men et par dage efter fandt jeg den i mit redskabsskur. Til min store undren, for jeg HAVDE kigget alle vegne, også der. Der var jo intet andet at gøre, end at give ham min uforbeholdne undskyldning. Men jeg undrer mig stadig. For hvordan kan jeg huske noget, der IKKE er sket. Jeg kan bedre forstå det, hvis jeg ikke kan huske ting, der ER sket.

Så - det er på tiden med denne bøn, skrevet af en nonne eller munk:

Kære Gud!

Du véd bedre end jeg selv, at jeg er ved at blive ældre og snart er gammel.
Bevar mig fra den skrækkelige vane at tro, at jeg nødvendigvis må udtale mig om enhver sag ved enhver lejlighed.
Fri mig fra trangen til at forsøge at ordne alle andres affærer.
Gør mig eftertænksom, men ikke trist, hjælpsom, men ikke nævenyttig.
Når jeg tænker på mit uhyre forråd af visdom, kan det synes en skam ikke at bruge det fuldt ud, men Herre, jeg skulle helst beholde nogle få venner til det sidste.
Fri mig fra altid at ville remse endeløse rækker af detaljer op, og giv mig evnen til hurtigt at komme til sagen.

Forsegl mine læber for ord om mine bekymringer og smerter; de vil blive flere og flere, og lysten til at beklage sig over dem vokser, som årene går.
Jeg vover ikke at bede om bedre hukommelse, men om større ydmyghed, når mine erindringer synes at være i modstrid med andres.
Lær mig den sunde indstilling, at jeg også kan tage fejl.
Hold mig nogenlunde omgængelig.
Jeg nærer ikke noget ønske om at være helgen - nogle af dem er svære at holde ud – men et surt og tvært gammelt menneske er et af Djævelens mesterværker.
Giv mig evnen til at se noget positivt, hvor jeg ikke har ventet det, og gode sider hos mennesker, jeg ikke har ventet det hos.
Og giv mig endelig den nåde, at jeg kan sige det til dem.

Fundet i året 1610 bag på indgangsdøren til en engelsk kirke

tirsdag den 13. august 2019

Ingrids provoblog: Om at sige undskyld.

Ingrids provoblog: Om at sige undskyld.: Så blev ordet sagt fra landets statsminister, efter at flere af de foregående IKKE ville udtale det: UNDSKYLD! Hvorfor er det/har det være...

Om at sige undskyld.

Så blev ordet sagt fra landets statsminister, efter at flere af de foregående IKKE ville udtale det: UNDSKYLD!

Hvorfor er det/har det været en omstridt sag? Ikke kun i denne, men også i en del andre sager, f. eks. Thulesagen, og sagen om Danmarks rolle på De Vestindiske Øer.

Overfladisk set kan man sige: Når nu ofrene - og i dette tilfælde oveni købet nogle nulevende - åbenbart ønsker en undskyldning, skal de så ikke have det? Hvad kan der være i vejen for det?

Men hvad betyder UNDSKYLD? Ja, det handler jo om begreberne skyld, tilgivelse og ansvar. Da jeg var barn, forlangte min far engang, hvor jeg havde gjort noget forkert overfor min lillebror, at jeg skulle sige: Om forladelse. Ikke at man kunne få mig til at sige det. Og det var slet ikke, fordi jeg ikke erkendte min egen fejl. Nej, det var selve ordene "om forladelse". For det var så fremmedartede ord, som jeg heller ikke helt forstod, så sådanne ord kunne jeg da umuligt tage i min mund.

Hvad så med undskyld? Hurdelen ligger for mig i, at ordet bruges i personlige relationer, - det ene menneske overfor det andet. At den enkelte kan bede skadevolderen om en undskyldning, for dermed at få fastslået skadevolderens ansvarlighed, og hans indrømmelse heraf.  Eller at skadevolderen med ordet undskyld kan bede offeret om tilgivelse for den ugerning, der er begået imod ham,  eller den uret, han har lidt.

Og det er også en af argumenterne for IKKE at kunne give en undskyldning, at "staten" ikke kan undskylde på andres vegne. Det bliver så  blot en udvendig manifestation.

Men i sagen om godhavnsdrengene, hvem er da den skyldige? Når vi går videre fra forstandere, lærere, pædagoger, tilsynsførende osv osv - ja, så ER det i sidste ende staten, som bærer ansvaret. Det ville langt have været at foretrække, at de krænkere, som stadig lever, havde været dem, som sagde undskyld. Om nogen har gjort det, ved jeg ikke. Og det ville næppe heller komme til offentlighedens kendskab.

Men det er jo ikke nok, for i denne sag er der MANGE krænkere - som i sidste ende fører til staten, som ikke har forvaltet sit ansvar ordentligt.

Hvis staten, med sit undskyld, udtalt af statsminister Mette Frederiksen, virkelig MENER sit undskyld, så må "den" også mene, at den skal føre sagen til dørs. Der ville være substans i dette undskyld, hvis Mette Frederiksen så i samme ombæring ville udtale, at staten selvfølgelig gør, hvad den har pligt til, når/hvis de skadelidte efterfølgende ville stille retslige krav om erstatning - nemlig at imødekomme disse krav, efter rettens anbefalinger.

Der har været talt meget om, at en af grundene til det hidtil manglende undskyld er, at dette ville kunne danne præcedens. Hertil er der kun at sige: Nå - men hvis det er det rigtige at gøre, så må det være sådan. Også selv om man aldrig med økonomi vil kunne læge de sår, som mange års krænkelser har medført. Men det ville være et substantielt bevis på, at staten MENER dette UNDSKYLD - mere end at det blot bliver en udvendig manifestation, som ser godt ud! 

søndag den 11. august 2019

Den onde mor!

Det er gået op for mig, at jeg nok ikke lever evigt - i hvert fald ikke her på jorden.
Så bl.a. derfor er jeg i gang med oprydning i mine mange papirer.

Jeg fandt denne her, som jeg synes er interessant - af flere grunde:

Når jeg bliver gammel:

Når jeg bliver gammel, og mine børn har fået mand/kone, hus og børn, så vil jeg besøge hver af dem et helt døgn, og jeg vil smide mit overtøj i kurven til huer og vanter og stille skoene midt på gulvet..
Før de går i gang med at tilberede en lækker middag til mig, vil jeg lægge mig på sofaen for at se en film. Indimellem vil jeg spørge om, hvad vi skal have, og hvornår vi skal spise eller tale i telefon med mine venner.
Efter middagen vil jeg stille min tallerken oven på opvaskemaskinen, for derefter at læse ugeblade.
Næste morgen vil jeg gå i bad før alle de andre, og jeg vil lægge make-up og rigtig nusse om mig selv, mens de andre står og tripper for at komme til at tisse. Naturligvis vil jeg lade det våde håndklæde ligge på gulvet sammen med mit snavsede undertøj.
Når de er taget på arbejde og posten kommer med dagens avis, vil jeg nyde at rode rundt i sektionerne og måske tage en af dem med mig.
Inden jeg går, vil jeg lade morgenbordet stå, kyle teposen ned i vasken, træde ud af sutskoene midt på køkkengulvet, undlade at smide katten ud, lade alt lyset brænde og glemme at låse døren.
Så¨kan det være, de kommer i tanke om, hvorfor jeg var så sur, da de var teenagere.

Mor

Den er jo sjov og tankevækkende. Og det er sandelig ikke, fordi jeg ikke godt kan nikke genkendende til en del.

MEN: Jeg har været en rigtig ond mor!!! Når min søn tog laaaange bade, så der ikke var mere varmt vand (det var før vi fik genvex), kunne jeg godt finde på at lukke for vandet midt i hans bad. Hver af mine tre børn havde maddage, hvor de skulle hjælpe til. Overtøj havde kroge, så det var nemt at hænge det op, og skoene havde bestemte hylder til at stille dem på. Og jeg forlangte det hængt op og stillet på rette plads, ellers blev de beordret ud af få det gjort.
Kræsenhed var ikke et ord, vi kendte til. Der blev spist det, der blev sat på bordet, og der blev ikke serveret andet. Og de lærte IKKE at være kræsne. De måtte gerne gå i køleskabet for at finde noget at spise, når de kom hjem fra skole, men ikke efter kl. 16.00. Jeg holdt på, at det var til grin at stå og lave aftensmad, hvis de så allerede havde spist sig mætte. Indtil de var 18, skulle de være hjemme senest kl. 01.00, hvis de var til fest i weekenden. Og de skulle komme ind til mig og sige, at nu var de hjemme. Jeg forlangte, at de lavede budget og de lærte at føre regnskab. De fik tøjpenge, og de skulle slå til. Gjorde de ikke det, måtte man ønske sig tøj og sko i fødselsdags- og julegaver. De havde arbejde efter skoletid, så de tjente til egne lommepenge. Og der var sikkert flere ordninger, hvor jeg var den onde moder. Man kan jo sagtens bare lade stå til og lade sine teenagebørn gøre, hvad de vil. Det har ikke været min stil, og er slet ikke min holdning. Det kan godt være, at det koster nogle diskussioner, men det kommer så rigeligt igen som goder. Så frem for at gå og være sur, skal man tage kampen op og lære sine børn nogle gode vaner, og at vi hænger sammen som familie, og at ingen kører på frihjul. Det er i hjemmet, de primært skal lære ordentlige værdier. Med andre ord: Jeg syntes jo ikke selv, at jeg var ond! Tværtimod. Jeg har lært mine børn noget. At lade stå til, fordi man ikke orker at tage kampene, DET er ondt. Og det ser da ud, som om der er blevet nogle gode, søde og fornuftige børn ud af det!

lørdag den 16. marts 2019

Ghita Nørby - Ægte møde eller pænhed?

Kan det da ikke være totalt ligegyldigt at kaste sig ind i denne diskussion? Alle medier har en mening om dette interview, og tager stilling for eller imod Ghita Nørby. Er det ikke bare "dagens sladder" og "dagens forargelse", der her er på spil?

Når jeg får lyst til at skrive om det, hænger det sammen med, at der er langt mere på spil, end dagens sladder og forargelse. For mig at se handler det meget mere om, hvad det vil sige at være til stede overfor et andet menneske. 

En af de filosoffer, jeg vender tilbage til gang på gang, er den østrigsk-jødiske filosof Martin Buber. Bubers vigtigste værk hedder "Jeg og du". Det, Buber vil sige med denne titel, er, at et menneske først bliver til et "jeg" eller en person, i og med at det opfattes og accepteres af andre mennesker som den, det er.

Det er farligt at give sig i lag med andre mennesker. Tryggere og sikrere at blive inden døre, ikke at skulle forholde sig til nogen. Og sådanne dage kan vi alle have brug for nu og da.

Men livet bliver først til i samvær med andre. Livet skal sættes på prøve og leves mellem mennesker. Der skal ikke spares på livet bag nedrullede gardiner. Livet skal bides i låret, som Benny Andersen udtrykker det.

Når et jeg møder et du kan der ske mirakler. Hvis vi sætter livet på spil. Ikke hvis vi lever det sikre liv, hvor vi ikke lader os ophidse, hvor vi blot er pæne og korrekte, aldrig bliver vrede, aldrig overstadige, går over gevind,  eller risikerer at forløbe os.  Hvor intet virkeligt kan røre os, fordi vi HAR besluttet, hvad vi mener om livets store spørgsmål.

Men der kan ske det mirakel, at der opstår et møde. Et ægte Bubersk møde. Som forandrer vort liv. Som ændrer vejen. Som rykker ved vore fastmonterede holdninger. Som kommer ind til kernen i livets saft og kraft. Som tvinger os til at tænke om igen. Eller gør os klogere. Eller får blodet i os til at rulle lidt lettere og hurtigere. Som får træernes blade til at synes grønnere.

Når to mennesker snakker med hinanden, er det ikke en relation, men et forhold, der opstår, siger Martin Buber. Hvis vi vel at mærke tør betragte den anden, du'et, som andet og mere end et det. Det er ikke længere et subjekt, der betragter et objekt, men der er to subjekter, der fører en fælles samtale. De åbner for sig selv, og lader den anden komme ind i deres subjektive rum. Man kan undertiden have et jeg-det-forhold til et andet menneske, men man kan kun blive et ægte jeg i relation til den anden som et du, hvor jeget helt er udleveret til den anden i fri og åben dialog. Det specifikt menneskelige er ikke jeget, men forholdet mellem jeget og duet.

Og ja - det kan være farligt, i betydningen at det kan rykke ved noget, som vi måske helst ville have skulle slumre sødt og uberørt.  Vi udsætter os selv derved. Vi gør os også sårbare. Og vi slipper frivilligt kontrollen, og det er der rigtig mange af os, som absolut ikke er vant til.

Det betyder ikke, at vi ikke må være besindige, afbalancerede mennesker, og at vi bare kan vade ind over andre menneskers grænser. Slet ikke. Men det betyder, at vi kommer med alt det, som er os selv, og at vi tror på, at hvis vi vil leve et autentisk liv, så møder vi den anden i åbenhed og tillid og med hele vort væsen.

Det er ikke ethvert menneske, man kan det overfor, men som Løgstrup siger, er vi alle født med en grundlæggende tillid til andre mennesker. Det er først, hvis vi får grund til at være forbeholdne, at vi bliver det. Og det er heller ikke ethvert samvær med en anden, der bliver til et Bubersk møde.

Men når det sker, er det en salighed. Det er dér, livet bliver til. Det er dér, troen på livet genopleves. Det er dér, meningen med livet kan udfolde sig. Det har aldrig noget at gøre med at få RET, og det har heller ikke noget at gøre med at ville omvende den anden. Nej, det er mødet selv, der bliver det overraskende og uforudsigelige - og det jublende glade.

Men det kræver, at vi tør!

Form og indhold hænger sammen. Man kan ikke få et "ægte møde" i stand, under de forhold, som Iben Maria Zeuthen møder Ghita Nørby med. Og det øjner Ghitas trænede kunstnerblik på et splitsekund.
Men Iben forstår det ikke! Hun har tænkt sig at NØJES! Ak, hvor sørgeligt, når hun kunne have fået ALT!!!!!






torsdag den 7. februar 2019

Ingrids provoblog: Forårsmoden 2019!!!!!

Ingrids provoblog: Forårsmoden 2019!!!!!: Hvor er det godt, vi har ugebladene! Jeg ville simpelthen ikke kunne komme med ind i foråret, hvis det ikke var for Femina! Men det blad hjæ...

Forårsmoden 2019!!!!!

Hvor er det godt, vi har ugebladene! Jeg ville simpelthen ikke kunne komme med ind i foråret, hvis det ikke var for Femina! Men det blad hjælper mig på alle tænkelige måder.

Tag nu denne uges Femina: Her får jeg heldigvis fortalt, hvad de 7 største tendenser til foråret er. Og hvis der skulle sidde en eller anden ignorant og ikke vide, hvad jeg snakker om med TENDENSER, så gælder det naturligvis TØJ!!! Altså det, vi går med! Har på kroppen!

Nu fremlægger jeg tendenserne i en anden rækkefølge, end den, der står i bladet. Nemlig efter hvor stort indtryk de gjorde på mig - og min undren.

Printmix: "Tørklæde- , blomster- og abstrakte print mixet med EXCENTRISKE mønstre og stærke farver, alt er tilladt" Hold nu da helt op! EXCENTRISKE mønstre, hva'beha'r!! Tøjmoden har godt nok opfanget, hvordan virkeligheden ser ud. I den er vi excentriske!! Enere. Individer. Individualister (som alle skal være excentriske) Det minder mig for øvrigt om Monty Pytons film Life of Brian. "Look, you've got it alle wrong! You don't need to follow me! You don't need to follow anybody! You're all individuals"! Frelseren belærer mængden om, at de skal være sig selv, og ikke blindt følge ham. De skal gøre, hvad de selv synes er rigtigt. Hvortil mængden svarer med én stemme: "Yes, we are all individuals", bortset fra Dennis, der siger "I am not"!

Og derudover: I forårets tøjmode ER ALT TILLADT! Hvad jeg har lært om god smag - glem det! Hvad der passer sammen i farver - er helt yt! Og hvad man holder sig til i farve- og mønstervalg, når man sætter ting sammen - outdated! Her kommer jeg til at tænke politik. Og politiske partier, og her passer tøjmoden FULDSTÆNDIG ind, og har fanget de væsentligste trends: Glem alt om god smag, god stil, hvad der passer sammen - det er OUTDATET!!!

"Hold dog fast i, at de samme nuancer/farver går igen som en lille rød tråd i dit eklektiske look"! Nå dog!!
En LILLE rød tråd - akkeja, igen tænker jeg politik. Dit EKLEKTRISKE look?  En eklektriker er én, som
uden at have en selvstændig anskuelse udvælger det, han finder bedst i andres (filosofiske, kunstneriske el. videnskabelige idéer og sammensætter det til et hele. Jeg må le!!! Men det er moden her i foråret! Tænk, at "de", altså trendsætterne, har kunnet SE det!!!

Sporty: Det er muligt, du ikke mener, at du er "sporty". Det er lige meget, for nu skal vi tilbage til 90'ernes oversizeblazere og boucléjakker, SOM GIVER ET COOL BUSINESSLOOK!!! Aha!! Det er altså DET, det kommer an på! Du skal have et cool businesslook! Hvad nu hvis man er børnehavepædagog? WHAT? Har du ikke fanget den endnu? Cool businesslook, det er DET, du skal lære børnene. Altså her i foråret, og du skal selvfølgelig gå forrest, bl.a. med dit outfit. Så kan du altid ændre pædagogik til efteråret!

Cykelshortsene er også nævnt! Mon ikke den trend er opsamlet efter Kronprinsesse Marys tale til sin mands 50-års fødselsdag sidste år? Mary ER jo lidt af en trendsætter, hende kan vi godt lide! Og den ironiske distance, der lå i hendes billedtegning af kronprinsen i cykelshorts - jo, DET kan vi helt bestemt godt lide, vi elsker ironi, så har vi nemlig både sagt for og imod, helt uden omkostninger.

Det inderste yderst: Her er vi også tilbage i 90'erne, hvor vi gik med underkjolen udenpå tøjet. Altså nogen af os! Men 2019-udgaven er en DELIKAT fortolkning med romantiske slip-dresses. Dette sidste ord måtte jeg slå op, og endda have Google til at oversætte. Jow jow, det er en glidekjole, der ligner en underslip, skåret på forspændingen. Så ved du det!

Jæ ve snart ik'? Sku' jeg vove en hypermoderne udgave og tage BH'en udenpå skjorten? Der ville blive kigget på mig, det er helt sikkert. For jeg er en 85D! Men er det ikke også det, det kommer an på, når vi følger moden? At blive kigget på!

Så rummer dette også blondetoppe og nederdele med smukke kanter. Og bladet anbefaler: "Brug dette som en del af et RENT OG USKYLDIGT lag på lag-look..." Nå for sørensen da! Rent og uskyldigt? Sammen med det cool businesslook? Det føles lissom det stikker i hver sin retning. Men det passer måske meget godt ind i printmix-look'et, hvor man også blander ting, man troede ikke kunne blandes. 

Tie-dye: Efter lidt søgning, fandt jeg ud af, at det betyder "bundet og farvet". Jo, det kunne jeg vel have sagt mig selv, men hvad mener man sådan nærmere? Det gør bladets tekst rede for: "Det elskede (eller måske forhadte) hippieprint ..." O.k. så er det næsten lissom jeg føler mig mere hjemme, og det ER ganske rigtigt en gammel 70'er stil, der er "en moderne upgrade til smukt print i mere rene farvekombinationer". Nå! Hvad var der nu i vejen med mine batikfarvede sweatshirts og tørklæder? Måske skulle jeg finde noget frem, jeg har vist et par ting liggende. Det ville sikkert gøre sig ned over min uden-på-BH! Det skal mixes med denim (det kan jeg klare) eller bare ben (det klarer jeg også) i korte støvler (o.k. - må det være med hæl?) "og få det skønne  afslappede boho-look". Jeg gætter på, det betyder bohemeagtige look. Boho lyder godt nok bare smartere. Lidt ligesom buh huh. Eller bøh(mand)

Mon det skal sættes sammen med det cool businesslook?

Jeg holder her. Anyway - dette forår bliver en virkelig udfordring for mig, kan jeg læse i Femina. Men jeg må vel hænge på, hvis jeg skal nå at blive et INDIVIDUELt, EXCENTRISK, COOL BUSINESS-LOOK-ALIKE, DELIKAT, RENT OG USKYLDIGT EKLEKTISK væsen, bevægende mig ud i foråret - i øvrigt iført gult i alle farvenuancer, som også hører med til det hotte her i foråret. Jeg får travlt!