søndag den 4. marts 2018

Mors hænder taler

Snørklede, snirklede veje, har medført, at jeg de seneste dage har tænkt på min mors hænder. Min mor, som døde i 2012, 90 år gammel.

Der er noget meget intimt over hænder. Hænder kan læses, ligesom ansigter. Mors hænder var små - med korte fingre og umoderne negle. Negle skal ifølge tidens trend være aflange og lige i siderne. Det var mors ikke. Hendes var sådan lidt runde i det. Spartelagtige. Hun havde aldrig lange negle, men hun lærte mig, da jeg var en stor pige, at man klippede dem, så de spidsede lidt til i midten.

Ganske få gange har jeg set mor med neglelak. En lyserød perlemorneglelak. Da mor skulle holde sin 90 års fødselsdag med mange gæster, tilbød jeg at ordne hendes negle. Vi havde også været ude at købe nyt tøj til hende (og den oplevelse kræver et helt blogindlæg for sig). Hun havde også fået håret sat, -  hendes pæne, fine, grå hår. Jeg købte en lyserød perlemorneglelak. "Synes du, jeg skal have det på", spurgte hun lidt undseligt og genert. Som om hun var ude i noget lidt for vovet. "Ja da, du skal jo være rigtig fin", sagde jeg.

Og jeg sad i mors stue, med hendes hænder i mine, mens jeg ordnede dem, - filede dem, smurte dem ind i creme, skubbede neglebånd ned, og til sidst lakerede dem. Hendes næn, lille, gamle, bløde hånd. Næsten uden rynker, som hendes ansigtshud. Mor blev aldrig rynkegammel. Men fik en fin, blød og sprød hud i ansigtet og på hænderne.

De hænder havde arbejdet meget. Gjort rent, vasket tøj på vaskebræt i mange år, før hun fik vaskemaskine. Trukket varer over disken, mens hun slog tal ind på kasseapparatet, taget sig af sine børn og børnebørn, lavet mad. Syet. Strikket. Og meget meget andet.

Hendes hænder bevarede en uskyld, en blødhed, en insisteren på at vedblive at være sig selv. Jeg havde set dem røde og forskrubbede i vaskehuset, når hun havde fyret op under gruekedlen, og der blev vasket storvask. Og klistrede, slimede, når hun tog ud af en høne. Travle, i gang i forretningen. Hvide, bløde, når hun en sjælden gang gjorde lidt ud af sig selv. Flittige med strikkepinde, ved symaskinen, med stoppenålen.

Det var hænder, som havde taget om os børn altid. De havde også givet kærtegn, skønt det ikke var noget, hun var ødsel med. Disse hænder fortalte om et nøjsomt liv, hvor der skulle spares, hvor man klarede sig igennem mange kriser ved at arbejde, og arbejde endnu mere.  Disse hænder gav aldrig op, var der altid. Vi kunne altid regne med dem, stole på at de ville være der for vi børn. Skabe tryghed.

Mors hænder var hurtige, skyndsomme, somme tider stressfyldte, da jeg var barn. Men som hun selv blev ældre, blev hændernes bevægelser langsommere, sindigere, tøvende. De kunne også ryste en anelse, når hun tog koppen op for at drikke. At have dem liggende i skødet, uden at være beskæftiget, så vi de seneste år af hendes liv. Hun havde altid elsket at lave håndarbejde af mange forskellige slags, og hun var god til det. Enhver lille pause blev udfyldt med den slags. Eller hun læste, det elskede hun også. Men hænderne kunne ikke de seneste år. Øjnene nok heller ikke for godt.

Skønt små var hendes hænder stærke. Som hende selv. I sine seneste år så hun lille og skrøbelig ud. Men hendes sind var solidt forankret og stærkt. Helt kontrastfyldt til hendes fremtoning. I kriser STOD hun i sig selv. Ingen jammer, - klarede og klarede det.

Jeg kan se disse hænder for mig. Og jeg bliver vemodig. Fyldes af en følelse af, at jeg burde have taget dem i mine egne meget oftere, end jeg gjorde. Men hendes forlangte aldrig noget. Hun tog imod i taknemmelighed for det, vi gav hende. Småting. Hjælpsomhed. Tid. Vores tid, når vi delte den med hende. Det bør jeg selv lære af, tænker jeg. At vedblive at være stærk OG ydmyg! Godt at have et forbillede - min mor!

onsdag den 28. februar 2018

James Joyce's Ulysses - læst af en novice!

I flere år har jeg tænkt, at jeg ville læse James Joyce's bog "Ulysses". Mest fordi jeg gang på gang støder på forfattere, som viser tilbage til ham som inspirationskilde. Sidst Karl Ove Knausgård, hvis 6 binds værk "Min kamp" jeg også er i gang med. (Som godnatlæsning! - det egner Ulysses sig ikke til, alene p.g.a. tyngden af bogen!)

Og så sker der jo det, som så ofte sker, når noget har rumsteret i baghovedet, underbevidstheden, eller hvor sådan noget nu rumsterer - at jeg fra forskellige sider bliver gjort opmærksom på et kursus i netop Ulysses og James Joyce. Det har jeg været på de sidste tre dage à godt 2 timer. Frantz Leander Hansen har undervist. Den mand har jeg hørt meget godt om, og jeg skal da lige love for, at han levede fuldt ud op til mine forventninger. Sikke da en vidende mand udi litteratur i det hele taget.

Jeg har været så dumdristig at love nogle venner, bekendte og facebookvenner, at jeg ville referere, hvad jeg så havde lært. Hvordan gør man det? Et værk på små 800 sider, skrevet af en mand, som blev banebrydende for nærmest al efterfølgende litteratur. Hvis man vil have nogle fakta om Joyce og Ulysses, kan man med fordel gå på nettet, der er et hav af alskens artikler, resuméer, biografier osv.

Her vil jeg skrive om, hvilken oplevelse det har været for MIG at dykke ned i JJ og Ulysses - som en ren novice heri. Jeg begyndte med at købe bogen i den nyeste oversættelse (Iversens), og så læste jeg ellers en del på nettet om JJ og hans Ulysses. Og så gik jeg  i gang med bogen forfra. Og forstod meget meget lidt. Men jeg blev jo hurtigt klar over, at JJ's måde at skrive på er vidt forskellig fra al anden litteratur, jeg har læst.

Frantz Leander Hansen havde forudsat, at vi havde læst 8. og 18.(sidste) kapitel, men ikke at vi havde læst hele bogen. Det var selvfølgelig også en kæmpe fordel, hvis vi havde læst Odysséen, som jo er JJ's forlæg.(På græsk hedder helten Odysseus, på latin Ulysses ). Jeg husker da lidt fra min skoletid og min søns gymnasietid, men ellers har jeg ikke beskæftiget mig med  Odysséen. Og så er det også en fordel, hvis man er hjemme i bibelen, teologi (JJ er ateist), filosofi, og verdenslitteraturens store forfattere, - og selvfølgelig Shakespeare, for der er et hav af mere eller mindre skjulte inputs og spil med ord og begreber fra alverdens videnskaber og litterater. Jow jow!!

Det lyder sågu da skide afskrækkende!! Så læste jeg heldigvis i en befriende artikel fra Politiken, at man blot skulle gå på med krum hals, og ikke lade sig afskrække af, at man ikke forstod alt. Hm, tænkte jeg - det er da det, jeg gør! Det var også sådan, jeg i sin tid begyndte at læse Søren Kierkegaard.

Jeg fik læst de første 5 kapitler samt kapitel 8 og 18, før kurset begyndte. Og jeg forstod da NOGET: At hvert kapitel har sin egen stil, skrivemåde, stemning. Og at hele bogen handler om een dag, d. 16. juni 1904, som i al eftertid kaldes Bloomsday efter hovedpersonen. Denne ene dag, hvor Bloom foretager en spadseretur gennem Dublin med alle sanser åbne.

Hvad lærte jeg?

 * JJ skrev bogen fra 1914 til 1921, altså er den blevet til i tidsrummet fra før 1. Verdenskrig, hvor man troede, at "det kun kunne gå fremad", og at mennesket grundlæggende var godt. Krigen og tiden efter var en kaotisk og forvirringens tid, hvor alt brød sammen. Overordnet kommer det til at betyde en tvivlen på menneskets godhed, og på hvilken mening der er med tilværelsen. Dette SAMMENBRUD afspejler JJ i sin frakmenterede skrivestil. Ofte fulføres sætninger ikke, enkeltord står for sig selv, indre monologer kører med mange emner i spil samtidig.

* JEG har lært, at "de store fortællinger" er døde. I min tid lærte jeg det via Thomas Ziehe, fordi det var HAM, der satte ord på de pædagogiske betydninger heraf. Men når jeg dykker ned i JJ's værk, ser jeg sammenbruddet her. Religion, ideologi, de store ismer, meninger i det hele taget. MEN JJ er en JA-nihilist. Han siger ja til verden. Meningen findes ikke i de store, åndelige bevægelser. Meningen findes i hverdagen, i erotik, mad, sansninger. Ulysses vrimler med madscener, erotiske forestillinger af enhver slags, beskrivelser af toiletbesøg - JJ siger tingene ligeud, og det var helt nyt og kontroversielt i 1922 i Irland, så der gik mange år, før hans bog kunne udkomme i hjemlandet.

* Bevidsthedsstrømmen (Stream of consciousness) kommer til at spille en helt central rolle. De indre monologer, - afbrudte, frakmenterede - bliver vigtigere end beskrivelser af, hvordan en eller anden går klædt eller ser ud.

* Mennesket er i sin inderste kerne et dyrisk væsen. I besiddelse af en bedragerisk natur. Og filosofisk set er der ingen mening. Men hos Joyce er det netop ægtheden at vedkende sig dette, og at sige ja til mennesket, for heri ER meningen. 

Sat ind i min historie- , religions- og litteraturforståelse, så har det meste af det 20. århundrede været kendetegnet ved dette sammenbrud - som kun bliver endnu mere accentueret med 2. verdenskrig - men i et stadigt forsøg på at finde mening. I min tid i en brydning mellem på den ene side eksistentialismens både teistiske (Kierkegaard) og a-teistiske (Sartre) tydning - og på den anden side ismerne med marxismen, socialismen og senest nyliberalismen.

Og teologisk har det 20. århundrede i vores del af verden været kendetegnet ved en fokusering på "hovedet", intellektet, hvor "hjertet", det spirituelle og åndelige, har haft trange kår. Man skulle ikke FØLE noget, blot modtage i tro. Det bærer store dele af vores teologiske litteratur præg af.

JJ's Ulysses giver mig en enorm udvidelse af min forståelse af historien - på alle niveauer: Politisk, filosofisk, religiøst, litterært, - menneskeligt. Jeg er især blevet udfordret af det store spørgsmål: Hvad det vil sige at være menneske, og om mennesket til alle tider forbliver det samme, eller om mennesket i sin kerne udvikler sig - enkeltvis og som art eller "blot" er et højerestående DYR!!!! 






fredag den 9. februar 2018

Bullet Journal - en nybegynders lommefilosofiske overvejelser

Hvad er det gode ved at lave lister over alverdens ting? Det er vel det første spørgsmål, man må stille sig selv, når man overvejer at begynde på BuJo (jeg blev belært om, at forkortelsen af Bullet Journal IKKE er BJ - det kan misforstås over i noget "frækt" noget - ja, undskyld, det havde jeg overhovedet ikke tænkt på).

Altså: Hvad er det gode?


1. Primært en idiosynkratisk følelse, nærmest en TVANGstanke
Hvad betyder "idiosynkrasi"? Idiosynkrasi (gr. ιδιοσυγκρασία idiosynkrasia: idio, egen + syn, sammen + krasia, blanding) er et fremmedord der betyder "noget som er særegent for en enkelt person eller gruppe og som forhindrer denne person eller gruppe i at blive beskrevet gennem en regel eller ved hjælp af en kategori". Det kan også beskrives som en persons modvilje i forhold til en person, et begreb eller en ting.
Eksempel: "Chefen afviste kategorisk at møde før klokken 9, at ansætte brunetter og at beskæftige sig med detaljer såsom regnskaber. Disse idiosynkrasier førte i sidste ende til firmaets bankerot."
Så langt Wikipedia. Jeg synes nu ikke, deres definition er særlig brugbar. Jeg vil nok hellere oversætte ordet således: En tilsyneladende ubegrundet afstandtagen fra - eller omvendt hang til noget.

Denne HANG til listeføring kan være SÅ dejlig at få tilfredsstillet, og endda samtidig få tilfredsstillet et kreativt behov. 

2. Hvad der er nedskrevet, fylder ikke i mit hoved. Jeg behøver så ikke at gå og huske på alt dette. Det er en stor fordel.

3. Min trang til "at tegne, udsmykke, være kreativ med farver, former osv bliver her opfyldt. Man kan tegne, male, klistre, sætte ind osv lige så tosset, man gider. Det er jo skønt, og nok mest en pigeting, og kan være en af grundene til, at der tilsyneladende ikke er mange mænd, der bruger BuJo. Eller man kan liste op i streng ordentlighed, hvad der også tiltaler mange. Man bestemmer selv.

4. Forenkling. Samling af alle mine tidligere lister på ét sted. Det er i hvert fald en stor fordel for mig. Men jeg har også fundet ud af, hvad jeg IKKE gider bruge (spilde) tid på, f. eks. selvfølgelige ting, ting der siger sig selv, og rutinemæssige opgaver, som jeg udfører med faste intervaller eller dagligt.

Hvad er det dårlige? Nej, jeg vil hellere kalde dette punkt: Hvad er det BETÆNKELIGE ved at lave BuJO?


1. At give efter for en idiosynkratisk følelse, se under pkt. 1 ovenfor Måske forstærker brugen af BuJo mine idiosynkratiske tilbøjeligheder. Det er ikke så godt. Det kan virke helt autistisk, i værste fald. Og det at have hang til at lave lister kan gå hen og blive en besættelse. Så har det taget overhånd. Jeg har set folk spørge andre på diverse netsider, hvilke lister, de bør lave. Hvis det ikke udspringer af et behov hos den enkelte, så forstår jeg ikke rigtig ideen.

2. At man bilder sig selv ind, at man har styr på sit liv. Som om "liv" kan være i nogle lister
Jeg lærte som ca 17-årig at systematisere mit arbejde. Det lærte jeg, da jeg var ung pige i huset hos min tidligere engelsklærerinde. Jeg havde en notesbog, der beskrev daglige gøremål, ugentlige gøremål og månedlige gøremål. Dertil kom alt det løse, samt pasning af to børn. Jow jow, jeg lærte nødvendigheden af at systematisere. Det kom mig senere i høj grad til hjælp. Dels som mangeårig leder af en institution, dels som mor med 3 børn, fuldtidsjob, aftenjobs - og i mange år som enlig mor. Det var en stor hjælp at kunne systematisere, hvilket bl.a. indebar lister over alverdens ting. MEN - det dur ikke, hvis man stirrer sig blind på sine lister, så man går glip af det liv, eller de muligheder for spontan livsudfoldelse, som byder sig til nærmest dagligt. Og at man ligefrem kan få det helt dårligt, hvis det, man havde sat sig for, ikke kan blive opfyldt.

3. At man afskærer sig fra spontanitetens velsignelser. Jeg har i mange år hyldet denne devise, som jeg lærte af et klogt menneske: Hvis man når alt, hvad man har sat sig for, har man sat sig for lidt for. Det er så den gammeldags dyds- og arbejdsetik, der her slår igennem. Min pointe er, at det er godt med systematisering, MEN man skal kunne afvige. Levet, spontant liv er i min verden bedre end planlagt, oplistet liv. Som livet blev for mig, hvor jeg de seneste ca 10 år har været kronisk smertepatient samt "udstyret" med forskellige fysiske lidelser, har jeg lært en anden lektie, nemlig denne: Glæd dig alt, hvad du formår, over alt det lidt, du når. Taget fra et gruk af Piet Hein. .

4. At der går kage i det, hvis man glemmer at skrive ting ned. Kan udarte til hysteri i værste fald.
Visse lister kræver, at man skriver tit, nogle gange dagligt, og at man ikke må glemme at gøre det. F. eks. hvis man fører regnskab. Så er ens liste ang. regnskab straks blevet gjort ubrugbar.

5. At man ikke TØR kaste sig ud i det usikre liv. Det giver en pseudosikkerhed at føre BuJo.
For et menneske, som har meget brug for sikkerhed, kan det være et problem at bruge BuJo. Man skal jo så lære at TURDE det uplanlagte og uoplistede liv. Jeg kender mennesker, som bliver helt nervøse, hvis der ikke står noget i deres kalender. Det er, som om livets mening kan aflæses i, hvor meget du "skal"! Det vil jeg kraftigt advare imod. Hvis man har det sådan, vil jeg anbefale Søren Kierkegaard: Af alle latterlige ting i verden, synes det mig aller latterligst at have travlt.
(Af Enten - Eller, »Diapsalmata«, , SKS bd. 2, s. 33 - hele afsnittet kan også findes på nettet ved at søge på citatet). 

Disse overvejelser efter ca halvanden måneds brug af Bullet Journal!
Kommentarer modtages gerne!


søndag den 28. januar 2018

Bullet Journal - en nybegynders overvejelser

I slutningen af sidste år, overvejede jeg at prøve Bullet Journalsystemet. Jeg havde hørt om det flere steder, og var blevet lidt interesseret. Mest fordi jeg nok altid har været sådan én, som lavede lister over alt muligt, og jeg har købt mange forskellige slags notesbøger, som så lækre ud, til alle mine lister. Ikke desto mindre har jeg altid lister liggende rundt omkring til forskellige ting, både på mit skrivebord, i soveværelset, køkkenet, og naturligvis også på min pc, I-pad og mobil. Og se, så begynder det jo at blive lidt vanskeligt at holde styr på, hvor jeg har hvad.

Nu havde jeg i god tid inden jeg for alvor besluttede at prøve systemet, købt den sædvanlige Mayland dag-til-dag-kalender, som er min "hovedliste" med aftaler, husketing m.m. Men det skulle da ikke afholde mig fra at prøve noget nyt, og det skulle gøres ordentligt, så jeg købte en "rigtig" Bullet Journalbog i A5 størrelse og med prikker - det var hvad jeg var blevet anbefalet.

Og så begyndte problemstillingerne: Skulle jeg nu opgive min sædvanlige kalender, og helt gå over til mit nye system (som jeg jo selv skulle kreere)? Eller skulle jeg føre dobbeltsystem? Eller helt undlade at bruge BJ-bogen som kalender?

Og problem nr. 2: Jeg læste jo en del på nettet om brugen af BJ. Og her opfordres man til at konfrontere sig selv med, om man er til en stringent udgave, eller en meget kreativ. Den stringente kan vel nærmest beskrives som et system, hvor man lisså pænt punktvis skriver sine data ned, nummereret eller bogstaveret osv, og nydeligt under hinanden med ens pæneste skrift. Den kreative - jamen, her er der slet ingen grænser. Og på nettet kappes folk om at vise billeder af, hvor kreative de er. Det er smukt, det er inspirerende og skønt. Men hvad gør sådan en blandingstype som jeg? Jeg kreerer selvfølgelig en blanding af det stringente og det kreative.

Problem 3: Hvilke lister skal jeg så have? Her var jeg heldigvis så fornuftig, (og kender mig selv godt nok) så jeg vidste, at det ville komme helt af sig selv, efterhånden som jeg begyndte at bruge min bog. 

Problem 4 - eller også 1 eller 2 eller en rodet blanding: Det hele står på engelsk. Det burde ikke volde problemer, vel? MIT problem er så, at jeg kunne se, at mine danske medsøstre (hvorfor er der ingen mænd, der bruger BJ?), selv om de beskriver deres gode ideer på dansk, så bruger de engelske udtryk. Her må jeg bare vedgå, at jeg er lidt irriteret over, at engelske ord skal tage danske ords plads. Men jeg kan selvfølgelig selv om, hvilke ord jeg vil bruge.

Nå, så i gang da. Første side hedder "key". Her skal man beslutte sig for, hvordan man vil registrere sine emner på diverse lister. F.  eks. Opgave, planlagt, flyttet, fuldført, begivenhed, haster - og en del mere, efter eget ønske. Det gjorde jeg også pligtskyldigt, men har kun brugt få af disse "keys" - fremover kaldet nøgler!!!

Så kommer der nogle sider med index, og det kan jeg sagtens se det relevante i, for efterhånden, som mine lister blev flere og flere, skulle jeg jo hurtigt kunne finde frem til dem. Heldigvis er der sidenumre i BJ, så det var bare at skrive emnet og sidetallet i indexet.

Så kommer der noget, der hedder Future log. Disse sider brugte jeg til at skrive, hvilke lister, jeg ville lave. For dette foregik i december, og min BJ skulle begynde fra det nye år.

Indtil videre hedder mine lister:
Årsoversigt: Bare 1 side
Månedsoversigt: Indtil videre kun januar
Dagsforløb (fandt jeg hurtigt ud af, at det gad jeg ikke, for det havde jeg slet ikke brug for)
Mærkedage (heller ikke brug for, de står i min kalender, som jeg jo altså havde købt i forvejen)
Mad (her havde jeg nogle ideer om, at jeg ville skrive ned, hvad jeg spiste, noget med følelser i forhold til              mad,  og drikke - som jeg nogle gange glemmer. Men det er altså utopisk, jeg får det ikke gjort og kan 
        heller ikke helt se relevansen, når jeg sådan får tænkt mig om)
Gode ideer: Den er jeg glad for. Af samme grund følger min BJ med, når jeg går op i soveværelset om 
        aftenen, for jeg får altid så mange gode ideer, inden jeg skal sove, og mens jeg læser min "godnat-
        læsning"
To do: Helt uundværlig - dog laver jeg senere et indlæg om den slags - af mere filosofisk art, for jeg kan
        sagtens være imod den slags, selv om jeg selv laver dem!!  Men om det senere!
Handyman: Jeg har "folk" til at hjælpe mig med mange ting. Dels fordi jeg er en "stakkels" lille kvinde, som
        bare ikke KAN sådan noget, og heller ikke gider at kunne. Så den liste er DEJLIG. Her skriver jeg
        alt det, som dukker op. Når der er en pæn samling, ringer jeg til ham, og så kommer han og ordner det.
Rengøring: Her har jeg kommunehjælp hver 14. dag, fordi jeg er fysisk handicappet. Men det forslår jo ikke
        meget, så jeg betaler mig fra ekstra rengøring, som jeg har en sød ung pige til. Lister op, hvad der skal 
        gøres.Daglig rengøring, madlavning og vask klarer jeg selv.
Havekvinde: Har jeg også, mest om sommeren, efter behov, dejlig med en liste, når jeg kommer i tanke om 
        noget, jeg gerne vil have gjort. 
Indkøb: Dagligdags og almindelige indkøb til husholdningen gider jeg ikke skrive her, det kommer på min 
        mobil. Her kommer særlige ting, som jeg skal huske. 
Ønsker: Hvis nogen skulle spørge - eller hvis jeg da vil give mig selv en gave, - skønt!Kommer lige i tanke 
         om, at jeg skal have lavet nogle sider til andres ønsker. Når jeg hører dem udtale ét, så er det SÅ 
         dejligt at kunne komme med det, måske har de endda selv glemt det. 
Yndlingsopskrifter: Tidligere havde jeg flere ringbind, kogebøger og alle mulige andre bøger til dette. Lidt 
          har jeg bevaret, men særlige yndlingsopskrifter kommer herind. 
Taknemmelighedslister: Er noget, jeg har brugt i mange år. Det er en af mine allervæsentligste lister, helt 
          uundværlig. Man bliver taknemmelig af at lave taknemmelighedslister, og det vil jeg gerne være - for 
          livet i det hele taget. For mig er min taknemmelighed her rettet mod Gud, men enhver kan rette det
          mod et højere selv, universet, eller hvad man foretrækker at kalde det. Og har dagen været grå, er
          der intet bedre middel til at vende det grå til noget lyseblåt, end at lave taknemmelighedslister.  
Medicinkontrol: (Er jeg ikke kommet i gang med endnu, men jeg tror, at det kommer. Jeg kludrer ret meget i
         hvornår en recept er udløbet osv, så det vil sikkert være godt)
Hovedrengøring: Jeg har lavet en boks til hvert rum i mit hus. Der er ingen dead-line på, men jeg VIL nå 
          gennem hele huset - og er lidt spændt på, hvor lang tid, det tager. Der hører nemlig også oprydning,
          sortering af forskelligt osv med. Så det .... Men her er jeg vild med at kunne krydse af: Færdig!!
Bøger læst: Jeg har tit spekuleret over, hvor meget jeg egentlig får læst. Det er meget, det ved jeg godt. Men
          nu vil jeg prøve at se det, sort på hvidt. Jeg er da allerede ved bog nr. 7 fra nytår. Men det er jo også 
          en rigtig læsemåned, her i den grå januar. 
Hækling: Hvad, hvornår, til hvem. Samme som under bøger. Og også lidt godt ikke at give samme person 
           det samme flere gange. 
Blogindlæg, ideer, hvornår. Skal prøves!

Sådan ser det ud indtil videre.

Kommentarer modtages gerne! 

            


mandag den 9. oktober 2017

Mirakler, undere og hemmeligheder 7 - Det buberske møde - tør du?

Et tidligere indlæg, sat i ny ramme, fordi det hører til her!

Det er farligt at give sig i lag med andre mennesker. Tryggere og sikrere at blive inden døre, ikke at skulle forholde sig til nogen. Og sådanne dage kan vi alle have brug for nu og da.

Men livet bliver først til i samvær med andre. Livet skal sættes på prøve og leves mellem mennesker. Der skal ikke spares på livet bag nedrullede gardiner. Livet skal bides i låret, som Benny Andersen udtrykker det.

Når et jeg møder et du kan der ske mirakler. Hvis vi sætter livet på spil. Ikke hvis vi lever det sikre liv, hvor vi ikke lader os ophidse, hvor vi blot er pæne og korrekte, aldrig bliver vrede, aldrig overstadige, går over gevind,  eller risikerer at forløbe os.  Hvor intet virkeligt kan røre os, fordi vi HAR besluttet, hvad vi mener om livets store spørgsmål.

Men der kan ske det mirakel, at der opstår et møde. Et ægte Bubersk møde. Som forandrer vort liv. Som ændrer vejen. Som rykker ved vore fastmonterede holdninger. Som kommer ind til kernen i livets saft og kraft. Som tvinger os til at tænke om igen. Eller gør os klogere. Eller får blodet i os til at rulle lidt lettere og hurtigere. Som får træernes blade til at synes grønnere.

Når to mennesker snakker med hinanden, er det ikke en relation, men et forhold, der opstår, siger Martin Buber. Hvis vi vel at mærke tør betragte den anden, du'et, som andet og mere end et det. Det er ikke længere et subjekt, der betragter et objekt, men der er to subjekter, der fører en fælles samtale. De åbner for sig selv, og lader den anden komme ind i deres subjektive rum. Man kan undertiden have et jeg-det-forhold til et andet menneske, men man kan kun blive et ægte jeg i relation til den anden som et du, hvor jeget helt er udleveret til den anden i fri og åben dialog. Det specifikt menneskelige er ikke jeget, men forholdet mellem jeget og duet.

Og ja - det kan være farligt, i betydningen at det kan rykke ved noget, som vi måske helst ville have skulle slumre sødt og uberørt.  Vi udsætter os selv derved. Vi gør os også sårbare. Og vi slipper frivilligt kontrollen, og det er der rigtig mange af os, som absolut ikke er vant til.

Det betyder ikke, at vi ikke må være besindige, afbalancerede mennesker, og at vi bare kan vade ind over andre menneskers grænser. Slet ikke. Men det betyder, at vi kommer med alt det, som er os selv, og at vi tror på, at hvis vi vil leve et autentisk liv, så møder vi den anden i åbenhed og tillid og med hele vort væsen.

Det er ikke ethvert menneske, man kan det overfor, men som Løgstrup siger, er vi alle født med en grundlæggende tillid til andre mennesker. Det er først, hvis vi får grund til at være forbeholdne, at vi bliver det. Og det er heller ikke ethvert samvær med en anden, der bliver til et Bubersk møde.

Men når det sker, er det en salighed. Det er dér, livet bliver til. Det er dér, troen på livet genopleves. Det er dér, meningen med livet kan udfolde sig. Det har aldrig noget at gøre med at få RET, og det har heller ikke noget at gøre med at ville omvende den anden. Nej, det er mødet selv, der bliver det overraskende og uforudsigelige - og det jublende glade.

Men det kræver, at vi tør...

onsdag den 4. oktober 2017

Mirakler, undere og hemmeligheder 5 - Det skjulte



Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt. 6,6) - Det er HEMMELIGHEDEN

"Moderne mennesker beder ikke. Bøn er for børn og svækkede individer. Og dem, der ikke kan klare sig selv. Så det er slut med aftenbøn. Næ - vi vil hellere dyrke mindfullness og andre moderne teknikker"! 

Men når nu bøn skaber ro, nærvær, tilstedeværelse - ja, så er det, som at gå over åen efter vand at ville sætte mindfullness ind i stedet for bøn.  

Og derudover er bøn så meget mere! For Jesus har givet os direkte adgang til universets inderste kraftcenter, når vi  beder i Jesu navn. 


I Jesu navn betyder, at jeg er FRI for mig selv. Her er der præstationsfri zone. Og det er helt lige meget, hvordan jeg er. Her er det Jesus, der præsterer. Og der er fri adgang.

Bøn er så meget

* En opdagelsesrejse
* Samtale, nærvær med Gud
* Et rum, hvor du kan være helt ærlig, uden at være fordømt
* Befrielse - du lægger alle dine bekymringer frem for Gud
* Lettelse - Gud bærer dine byrder sammen med dig

* Forjættelse - det betyder, at Gud lover dig, at han hører dig
* Taknemmelighed
* At lette sit hjerte
* Forbøn - for dem, du elsker - og dem, du er i konflikt med
* Stilhed - hvor du lytter til Gud
* Hengivenhed. 

"Men jeg kan da ikke bede", siger du måske. "Det har jeg aldrig gjort, og jeg ved heller ikke hvordan man gør". 

Du skal bare tale - bruge dine egne ord - tal til Gud. Du skal ikke tænke i formuleringer. Vær ærlig, helt hudløs ærlig. Og lyt så - intenst og åbent. 

Måske er det egentlige problem med bøn, at vores synd og skyld spærrer for tilgangen - for det kan da ikke passe, at JEG er elsket af Gud, tænker du måske. 

Gud hører dig ikke, fordi du har fortjent det. Men fordi han elsker dig. Det ved vi, fordi Jesus fortalte os det. At det gælder ALLE mennesker.  Og han hører dig ALTID 

MIRAKLET ved bøn kan se meget forskellig ud

* Det kan være den hjælp, du pludselig får, når du mister fodfæstet
* Den indre ro, du ikke kunne finde, som nu indfinder sig
* En stille vished om, at Gud tager sig af mig og mine problemer

* En god nats søvn, hvorefter du vågner glad og let om hjertet
* At mit tankemylder stille standser

* At det overhovedet ER muligt, at tro på Gud
* En fortløbende vækst i indre liv og glæde
* At løsningen på et konkret problem viser sig

Underet ved bøn kan være


* Et kendt menneske, som pludselig er der for at hjælpe dig
* Et ukendt menneske, som dukker op ud af den blå luft, lige når du har

   brug for det
* En konkret hjælp via ophævelse af naturlovene

* En engel, som viser sig og måske taler til dig
* At noget viser sig at kunne lade sig gøre, som før var umuligt

* Et syn, åbenbaring, vision
* En forudsigelse, som efterfølgende går i opfyldelse
* Overgivelse af konkret kærlighed og/eller visdom

...og meget, meget mere. Det begynder med din hemmelige bøn. Det fortsætter med miraklerne og måske underne. 






 

lørdag den 30. september 2017

Mirakler, undere og hemmeligheder 4 -

Når jeg skriver om hemmeligheder i forbindelse med mirakler og undere, så bruger jeg ordet i Den Danske Ordbogs 2. betydning. Her står at læse:

Hemmelighed = Forhold, genstand eller lignende der rummer løsningen på et problem eller NØGLEN til forståelsen af noget eller nogens væsen, art, virkemåde, effektivitet eller lignende - især om noget kompliceret, gådefuldt, fantastisk, beundringsværdigt eller lignende.

Kan man FORSTÅ mirakler og undere? Sandsynligvis ikke, hvis vi kun forstår ud fra den betydning, vi normalt lægger i ordet "at forstå". D.v.s. hvad der sædvanligvis forekommer  os logisk,  f.eks. indenfor de fysiske love.

Jeg bemærker, at Den Danske Ordbog hele 3 gange i beskrivelsen af ordet "hemmelighed" bruger udtrykket "eller lignende"! Sikkert fordi ordet er vanskelig at indkredse. Det mærker jeg også, når jeg vil skrive om det, men jeg håber, at jeg ved at dykke ned i emnet fra forskellige vinkler, vil komme dybere og dybere ind til en forståelse - en forståelse, som går ud over den dagligdags brug af ordet:

Når jeg insisterer på, at ordene "mirakler, undere og hemmeligheder" hænger sammen, er det netop i erkendelsen af, at "hemmelighed", som beskrevet ovenfor, skal til, for at vi forstår mirakler og undere.

Og hvad går så denne eller disse hemmeligheder ud på? Grundtvig skrev: Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær. Det betyder, at du aldrig nogensinde vil komme til at "forstå" begreberne mirakler og undere UDEFRA - du må ind i det, forstå indefra. Investere dig selv. Må ville det for din egen skyld. Ikke for at skyde begreberne ned med en  naturvidenskabelig forståelse af dem, - ikke med en "måle-og-veje-tilgang" til begreberne.

Nej, du må ville det, fordi du higer efter det. Tørster efter at få stillet denne sjælelige sult. Og opnå erkendelse og erfaring af, at det KAN lade sig gøre.

Hvad rummer nøglen til forståelsen? Din ærlige og oprigtige søgen. "Bed, så skal der gives jer - søg, så skal I finde - bank på, så skal der lukkes op for jer"!

Nogle gange sker det i ét nu. Andre gange er det et livslangt projekt. Eller en lang rejse - en søgen, som fører mig længere og længere ind i Guds hemmeligheder, de åndelige hemmeligheder. Måske en zig-zag-rejse, hvor jeg må rundt om mange åndelige hemmeligheder, før jeg forstår med min sjæl og mit sind - med hjertet.