onsdag den 11. januar 2017

Glædelig efterjul!

Efter jul!

Vi synger "Ind under jul, hvor er det trist". Tænk, det synes jeg jo slet slet ikke. Jeg elsker december med alle dens gøremål, farver, stemninger, lys, komsammen'er. Nææ, jeg synes langt hellere, at man skulle synge: "Her efter jul, hvor er det trist". For nu er al julehalløjet taget ned og pakket sammen. Der er gjort efterjulerent - og så er her noget så bart.

Men ikke ret længe. For jeg har jo "været her" mange gange før. Og jeg ved efterhånden godt, hvad der skal til.

1. Der skal gøres grundigt rent efter al julehalløjet. Jeg har skuret spisebord og skrivebord. Mangler at vaske
    gardiner
2. Planter skal nurses, klippes, pilles, flyttes om.
3. Sofapudebetrækkene er blevet udskiftet med skønne farver.
4. Stearinlys i farver, der matcher Og måske nye forårsblomster eller -planter, også i matchende farver, eller
    kontrastfarver.
5. Alt det løse: Skåle, lysestager, nips osv. er omrokeret, - noget gemt væk, andet frem.
6. Rene, lækre og nystrøgne småduge, løbere, festoner - og hvad man ellers bruger, tages i brug.

Og hertil:
7. Pukka-te - alle sorterne, fylder et helt køkkenskab. Mit liv er blevet SÅ meget bedre, efter at jeg "op-
    dagede" disse teer. Jeg elsker dem. Og jo, jeg drikker også kaffe, men har ikke rigtig gidet te, før jeg
    lærte Pukka at kende. De SMAGER af noget. Og noget forskelligt!
8. Nye playlister indtager pladsen i min musikverden. Og når jeg om aftenen sidder ved min pc og skriver
    breve og alt mulig andet, kan jeg fint samtidig kreere en ny playliste. Som regel laver jeg nye ved hvert
    månedskifte. Men visse stykker musik er gengangere med mellemrum. Jeg er mest til klassisk musik, men
    jeg hører også gerne pop, rock og al anden musik - undtagen jazz!
9. Køleskabet bugner af lækre grøntsager - skyllet og småtskåret, lige til en lækker salat. Der skal være
    mange slags, det skal være nyt og spændende. Og ALTID suppleret med noget proteinholdigt: Æg, ost af
    en slags, kylling, kød, fisk (rejer, laks, tun). Og fade og skåle i køkken og stue er fyldt op med frugt.

Og så er det vigtigt:
10. Hver dag selv at se ordentlig ud. Dejligt tøj i farver, der matcher hinanden. Sætte håret pænt. Lægge
      make-up. Vælge smykker ud. Have pæne negle. Tørklæder.
11. Være karrig med, hvad jeg læser. Har altid masser af bøger, som ligger og venter. Men ingen "pligt-
      læsning i denne tid. En skøn roman. Og dagens avis. Og nyheder på nettet. Og og og.....
12. Lave aftaler med mennesker, jeg gerne vil være sammen med. Her eller hos dem. Ingen grund til "cafe-
      liv" her.

Og der er sikkert meget meget mere, som jeg/man kan gøre i denne grå, regnfulde, sludagtige efterjulemåned. F.eks. dyrke motion. Jow jow, - det skulle efter sigende være godt!

Men det vigtigste er, at man GØR noget godt for i det mindste én selv - og meget gerne ens omgivelser. Brok er o.k. - til at begynde med. Men SÅ er det i gang med f.eks. noget af ovenstående. Og at skabe en dejlig måned, fyldt med smukke, lækre ting, sager og gøremål.

Glædelig efterjul!

tirsdag den 3. januar 2017

- De skulle gøre noget gymnastik.

- De skulle gøre noget gymnastik.
- Hvorledes det?

Ordvekslingen findes til i morgen, onsdag d. 4. januar, på den Storm P kalender, jeg har fået i julegave af et par gode venner. Der sidder en mandsperson, enormt overvægtig, på en stol, og foran ham, let foroverbøjet, står en pænt slank mand. Det er naturligvis den slanke mand, som udtaler første sætning.

Er den sjov?

Det ved jeg godt! Pr. definition: Ja! For Storm P var sjov! Det ved da enhver! Den er også alvorlig - hvad enhver jo OGSÅ ved, for "den der kun ta'r spøg for spøg..." osv. Men hvorfor i det hele taget skriver Storm P sådan?

Det ved jeg også godt! Det er fordi, den slanke mand mener om sig selv, at han ved, hvad den overvægtige skulle tage og gøre. Nu er der ingen af os, der ved noget som helst om, hvorvidt den overvægtige har spurgt den slanke til råds. Men hans svar kunne dog tyde på, at det ingenlunde er tilfældet. Det vil altså sige, at den slanke - sådan helt af sig selv og ud i luften,  har tilladt sig at fortælle den overvægtige, hvad han skulle gøre. Hvorfor gør han det?

Det ved jeg godt! Det er fordi, han ikke kan lade være. Verden er fuld af velmenende mennesker, som fortæller andre, hvad de skulle tage og gøre. De føler sig gode ved det. Hjælpsomme. Giver gode råd. Kommer en nødstedt til undsætning. For der er jo da ingen mennesker, som ligefrem gerne VIL være overvægtig, vel? Så vi må hellere komme med forslag til en ændring. Kan man det til en vildtfremmed?

Det ved jeg godt! Det ikke blot KAN man, man SKAL. Privatlivssfæren har rykket sig 7 mile siden jeg var barn. I dag er der ikke meget, der hører til privatlivssfæren. Men der er gode grunde hertil: VI ANDRE skal jo betale for det, med alle de følgesygdomme, en overvægtig får. Medmindre vi snart får skabt en sundhedslov, som indeholder regler om, at folk SELV må betale for deres følgesygdomme til bl.a. overvægt.

Nu er der heller ingen af os, der ved, om de to er hinanden vildtfremmede. Det kunne dog tyde på det, idet de er "De's". Og dog! I dagens Danmark er flere og flere begyndt at sige De til flere og flere. En uskik, men det kan man læse om i et af mine andre blogindlæg.

Men nu til den siddende overvægtiges spørgsmål. Hvorledes skulle det gå til?

Det ved jeg godt! Jeg har endda indtil flere gode forslag.
* Han kunne prøve med siddende gymnastik. Kommunen stiller gratis en skærm op hjemme hos én selv, og så skræddersyr de et øvelsesprogram til én, og så kan man i ro og mag træne, når det passer én.
* Han kunne prøve at rejse sig op fra stolen og sætte sig igen - 10 gange, det er dog altid noget.
* Han kunne også prøve at gå et stykke - og så sætte sig, når han ikke kan mere.
* Han kunne prøve vandgymnastik. Her vil hans vægt ikke mærkes ret meget, så han ville kunne træne meget mere. Og hvis han skammer sig over sin overvægt, findes der hold for ligestillede, som han kan komme på.

Men den overvægtiges svar på spørgsmålet tyder på, at han helt har givet op. Hvorfor har han det?

Det ved jeg også godt! Han er ikke i stand til at forestille sig, at han overhovedet skulle kunne lave gymnastik. Så de to mænd taler sammen, men taler totalt forbi hinanden. Eller - det gør de ikke, - de taler bare ud fra hver sin verden, som den anden nok slet ikke kan sætte sig ind i.

Og DET er Storm P's pointe!
Det ved da enhver!!!  

fredag den 30. december 2016

Glædelig frit nytår!

I overmorgen er et nyt år begyndt. Et helt nyt år ligger og venter på mig. Det er så stort, og det er der til alle sider, så langt øjet rækker. Åbent - ubrugt - uden planer, eller næsten uden planer.

Planer dræber! Det kan godt være, at planer er med til at strukturere min dag, og det kan godt være, at det er nødvendigt, for der er jo altid visse ting, man SKAL: Til tandlæge, til frisør, have gjort rent, købt ind osv osv. Men lige nu, hvor jeg står for foden af det nye år, er det planløst.

DET elsker jeg! Det er mulighedernes land. Alt kan lade sig gøre. Intet forhindrer mig. Der er så meget, jeg gerne vil.

* Have ryddet op i hele huset, altså GRUNDIGT op. Hvor meget bliver smidt ud, og resten får en blivende plads. Så jeg altid ved, hvor det er.
* Have kigget mine tårnhøje avisstakke igennem, og klippet det ud, som jeg vil gemme. Til når engang jeg får oceaner af tid - som nu - til at læse og smide ud igen og/eller arkivere. Gemme til breve til Bertel. Gemme til breve til Jonna. Gemme til samtaler med Britta - og Else - og Jonatan og og og.....til mig selv, til at blive klogere af.
* Læse en masse bøger. De ligger på række - altså inde i mit hoved - og råber på at blive læst. Og i den fysiske verden kunne jeg også godt tænke mig at lægge dem i netop denne reol, så jeg altid har styr på, hvilke bøger jeg mangler at læse. Problemet er jo, at der i mellemtiden altid dukker nye bøger op, som jeg lige må have læst. Og så kommer jeg i tanke om gamle bøger, som jeg læser med nogle års mellemrum, hver gang med nyt udbytte. Og så er der dem, som lige så godt kan blive smidt ud, nej, jeg mener givet væk til andre, som kan få glæde af dem.
* Rydde op og skaffe ordentlig plads til mit tøj. Og smide ud/give væk det, jeg ikke længere bruger. Her har jeg virkelig en hurdle. Jeg smider nødigt tøj ud. Men nu har jeg tabt mig temmelig meget, og har desuden fået reduceret det ene af mine bryster, så nu kan jeg passe ting, jeg ikke har kunnet passe i flere år. Og som jeg elsker, og derfor ikke har skilt mig af med. Jeg har tøj, der er 25 år gammelt, og som jeg stadig bruger, fordi jeg elsker det. Jeg har da også ret nyt tøj - og så alt derimellem. Men alt for meget, faktisk. Mit klædeskab, nej skaBE bugner, min kommode, nej kommodER ligeså. Nu SKAL jeg altså ud med noget.
* Så er der mennesker, som det er alt for længe siden, at jeg har set. Og som jeg gerne vil se, men altså skal tage mig sammen til at få lavet aftaler med.
* Så er der jo også de lidt mere trælse: Trænger til at komme til foddame, har en tand, hvor et hjørne er gået af, skal have læst "mine lektier" til mine studiekredse, reparation af tøj, købt ny persienne til mit soveværelse, hentet mine ørestikker hjem, have købt ny medicin på apoteket osv osv.

Men nu må jeg jo passe på, at jeg ikke lige pludselig får min kalender fyldt op med PLANER. For som skrevet: De dræber. Altså sådan nogle som mig. Der er mennesker, som ikke kan leve uden planer. Mennesker, for hvem livet nærmest er ikke-eksisterende, hvis kalenderen ikke er fyldt med planer. Mennesker, som kigger i deres kalender og ser, hvor meget de skal. Som føler sig lykkelige og betydningsfulde med visheden om, at verden består et godt stykke tid endnu, for planerne er endnu ikke blevet udført. Var der nogen, der sagde: "Selvbedrag"? Nixen bixen, Karen Blixen! Det er selve livets mening - altså at have planer. Hvad ellers?

Ja, jeg er jo så af en anden mening. Jeg HAR været der. Dengang jeg havde små børn, fuldtidsarbejde, var en fraskilt med hus, hjem og havejord. Dengang kunne intet fungere, hvis ikke jeg lagde planer. Det er måske derfor, at jeg NU elsker IKKE at have planer. Jeg føler mig fri! Selvbestemmende!

Glædelig frit nytår!!

onsdag den 23. november 2016

Se og Hør - sæt kulør på din hverdag!

En veninde gjorde mig opmærksom på en stoppestedsreklame for Se og Hør, som hun fandt interessant: En kvinde sidder glad og smilende i sin sofa og læser i Se og Hør. Bag hende danser tre par, som kunne være taget fra "Vild med dans", da de er fuldt udstyrede med alskens bling-bling, make up, tøj osv. Ved siden af kvinden står hendes fulde vasketøjskurv. På bordet ligger en roulade.

Så siger min veninde: Er denne reklame ikke at tale NED til folk? Og jeg siger: Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at "det segment", som læser Se og Hør, ikke opfatter det sådan, men NETOP ser sig selv, og kan identificere sig med denne kvinde. For hvad er det, man ser?

Kvinden er "en yngre kvinde", måske først i 30'erne. Lettere buttet. Almindelig dagligdags udseende. Intet særligt påfaldende. Man ser hendes dagligdag. Hun skal vaske tøj, bl.a.

Sofaen er en blomstret tingest, som en wanna be cretonne - ret smagløst siger så jeg, som i denne sammenhæng har taget rollen som smagsdommer.

Rouladen er ikke skåret i skiver og lagt på fad. Nej, den er taget direkte fra indpakningen, og ligger sådan på bordet. Indikerer muligvis, at kvinden er alene hjemme. Manden, hvis der er nogen, er på arbejde - og børnene, som der sandsynligvis er en eller flere af, jfr vasketøjskurvens størrelse, er i skole eller institution.

Kvinden er ergo enten hjemmegående eller arbejder på deltid, eller har en fridag, ja hvad ved jeg, jeg gætter. Jeg leger med mine associationer, som vel også er hele meningen med dette reklamekoncept.

Men så er det Se og Hør-dag! Og NU har hun endelig lidt fritid fra sine daglige pligter. NU kan hun endelig tillade sig lidt drømmeri. Når man ikke selv er divaen i den lækre kjole, med håret sat og den store aftenmake-up, kan man da drømme sig ind i denne verden. For en kort tid. En kop kaffes tid. Med et - nej to - stykker roulade til. Arh, skidt, jeg snupper lige et tredje stykke! Og en ny kop kaffe.

JEG ser ned på hende! Som jeg i det hele taget ser ned på Se og Hør, og dem, som læser Se og Hør - dog med undtagelser, har jeg oplevet - ret skal være ret.

Ser Se og Hør ned på kvinden på reklamen? Se og Hør kender sine egne kernelæsere. Og derfor kreerer de en reklame, som denne kernelæser kan identificere sig med. Det handler om cool cash. Og for lige at gøre bladet spiseligt for dem, som skulle have en lille anelse om, at det måske ikke er "fint nok" at læse Se og Hør, tilføjer bladet lige Danmarks bedste TV-programoversigt. Så kan den sidstnævnte gruppe også være med, og oplaget stige tilsvarende.Og så er der alle vi andre, som ikke kunne drømme om at købe et sladderblad.

Er det så simpelt? Tjah - bum bum.

Jeg laver nogle undersøgelser om Se og Hørs reklamer for tiden. Bl.a. ser jeg her i aften på Charlie en, som åbenbart er en del af et større koncept, kan jeg så se på YouTube. Der er små videoer med titlerne "Bustur", "Alenetid", "Studier", "Dans" og "Venteværelse". De viser forskellige situationer - ventetid ved et stoppested, en mand på toilet, nogle unge under en matematikforelæsning i et auditorium, tv-aften med hjemlig hygge, hvor manden er faldet i søvn, to kvinder i et venteværelse hos en tandlæge. Fælles for dem alle er, at da personen griber bladet Se og Hør, eller læser det på sin bærbare, sker der som ved et trylleslag det, at der kommer unge mennesker frem, som danser, er glade og ser godt ud, eller den røde løber rulles ud, og glamourøse mennesker vandrer på den.

Så er min analyse ovenfor forkert? Henvender Se og Hør sig til flere segmenter? Eller forsøger de at kapre læsere fra andre segmenter end det ovenfor beskrevne? Begge dele kan tænkes, for de har selvfølgelig undersøgelser, som fortæller, HVEM det er, der læser Se og Hør, og hvem der ikke gør.

Men alt i alt vil de sende det signal med disse reklamer, at uanset hvem du er, hvor gammel du er, om du er mand eller kvinde - og uanset hvilken situation, du er i: Venteposition, pusterumssituation, hygge - ja, så kan du i hverdagens trummerum liiiiige mærke suset fra den røde løber, fra glamourøse fester, fra en verden, du måske kun kan drømme om.

Og her træder jeg så selv ind på scenen som smagsdommer. Er det da ikke ganske uskyldigt at hengive sig til lidt glamour og fantasiverden og dagdrømmeri nu og da? Jo da, det gør vi vel alle. Og det er det SIGNAL, Se og Hør vil sende. Noget helt andet er så, hvad indholdet er. Sladder, sladder og atter sladder. Om kendte og kongelige. Om ting, som kun har ringe eller slet ingen hold i virkeligheden, og/eller burde være forbeholdt privatlivssfæren.

Sladder skal der til, har jeg ladet mig fortælle. Måske - men bør man ikke sortere i, hvad man vil tage for gode varer, hvad man vil involveres i, hvad der overhovedet kommer mig ved?  - og om sladderen har karakter af ondskab, karaktermord, intimidering, osv.

Her kommer den gyldne regel OGSÅ til at stå sin prøve, og jeg vender den lige om: Gør IKKE mod andre, hvad du ikke ønsker, at nogen skal gøre mod DIG. Og hvis man er læser af Se og Hør, er man ikke bedre, end dem, der producerer og tjener penge på, at nogen læser. Og som ikke holder sig for gode til at bruge temmelig ufine metoder i jagten på en sensationel historie. Behøver jeg at nævne Danmarks største medieskandale?









tirsdag den 15. november 2016

Følelser kontra fornuft?

"Af en eller anden grund fungerer en vag historie bedre i den menneskelige hjerne end en kompliceret analyse. Anekdoter trumfer evidens, og det er svært at vende, for de fleste mennesker tænker følelsesmæssigt 99 procent af tiden,” siger Morten Elsøe, cand.scient. i ernæring, livsstilscoach og medforfatter til den netop udkomne bog ”Slut med forbudt”

Ovenstående citat er hentet fra en artikel i Kr. Dagblad om mad. Men da jeg for tiden er temmelig optaget af temaet "fornuft versus følelser", blev jeg fanget af det. For kan det nu passe? Er det ikke næsten at sætte fornuften i skammekrogen? 

Jeg har læst oceaner af litteratur om forskellighederne i mandlige og kvindelige værdier. Jeg ved ikke, om jeg er et særlig "mandig"t eksemplar af kvinderacen, men jeg får, når jeg læser det indledende citat, lyst til at finde ud af, om det kan have sin rigtighed med de 99 procent.  Og er det ikke en mandlig egenskab at ville efterprøve den slags "fakta"? 

Faktisk er jeg ret ligeglad med, om føleser relaterer sig mere til kvinder end til mænd.  Men jeg er ikke ligeglad, når jeg hører mennesker argumentere i retning af, at fornuften bør være det overordnede princip, og følelser nærmest er kvindagtige og upassende - ikke blot for en mand, men også for enhver kvinde, der vil tages alvorlig. 

Jeg troede også, at det længe har været god tone at fremhæve betydningen af de kvindelige værdier på arbejdsmarkedet. Kvinders fortrin skulle være empati, samarbejdsevner, intuition osv, hvor mænds hævdes at være mere dynamiske, målrettede og konkurrencebetonede. Og jeg troede også, det var et faktum, at det er kvinderne, som i øjeblikket "kører med klatten" - og det helt fra skoletiden, op gennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det viser sig så ved et nærmere studium, ikke at holde vand. Det er f. eks.  ca fifty fifty hvor mange af hvert køn, som går på universiteterne, og det er stadig kun 20 procent af erhvervsledere,  som er kvinder. Bestyrelsesposter domineres også af mænd. 

Er det bare de bagstræberiske mænd, som holder fast i, at FØLELSER er underlagt fornuften? Og at vi - og her mener jeg især "vi kvinder" - bør lægge os lidt mere efter fornuften? 

Jeg køber ikke den præmis. For jeg mener udgangspunktet: At dele fornuft og følelser op, som om det er to adskilte emner, er forkert.

NÆæææ - må jeg be' om følelser med fornuft i. Og fornuft med følelser i. Fra både mænd og kvinder!!! 




tirsdag den 25. oktober 2016

Vrisne gamle mænd

Hvad er en "vrissen gammel mand"?
Jeg har lige set udtrykket hos en mand, som tillod sig at gøre mig opmærksom på nogle stavefejl og tegnsætningsfejl, som jeg begår her på min blog og/eller på facebook.

Han har sikkert tituleret sig selv sådan, fordi han selv føler, at han er en petitesserytter, men han kan ikke lade være. Det har jeg fuld forståelse for. Det kunne sagtens have været mig, der gjorde en anden opmærksom på nogle sprog-, skrift- eller stavefejl. Er jeg så en vrissen gammel kone?

Nu er der flere måder at håndtere en irettesættelse på.
* Man kan blive eddikesur og gå og smække med døren. Og med store armbevægelser gøre så mange som mulig opmærksom på, hvor sur man er, og hvor uretfærdigt man er blevet behandlet. Dette fænomen ser jeg med jævne mellemrum på facebook i diverse sprognørdede grupper, som jeg er medlem af. Samt en del andre.

* Man kan blive indebrændt, skumle og surmule uden at sige det til nogen. Der er nok ingen, som alligevel forstår mig, og måske synes de også, det er en bagatel.

* En gæv kvinde som jeg "mødte" i en af sproggrupperne, lærte mig for mange år siden at sige: Tak, fordi du rettede mig. Så lærte jeg også noget i dag. Se DET er den rette indstilling at have, synes jeg. Og jeg bestræber mig på at have den. Men det undrer mig til stadighed, at man kan være med i en sproggruppe, hvor der netop i præsentationen af gruppen står, at det er tilladt at rette hinanden, men at man skal holde en god tone - og så blive tøsefornærmet, hvis man bliver rettet. Og JA, der kan være ordblinde, som gerne vil lære at skrive ordentligt, og JA, der kan være folk fra andre lande, som gerne vil lære noget bedre dansk. MEN, så kan de passende ved samme lejlighed lære, hvordan man tackler at blive rettet. Man kan jo også nemt gøre opmærksom på det, hvis man er ordblind eller kommer fra udlandet.

Tænk, - jeg synes faktisk, at det er tegn på, at mennesker betyder noget, hvis man gør sig den ulejlighed at fortælle dem, at de har stavet forkert. De kunne jo lære noget. Men uha da da, mange mennesker synes, at DET må man ikke mene. Bliv i din janteboks!!!

Så kan man sidde der i sin selvretfærdighed med sin hønserøvsmund og knejsen med nakken, og være lige så dum i dag, som man var i går.

Og der er flere pointer:

 Jeg er en af dem
* som gerne vil være med til at bevare et smukt dansk, både på skrift og i tale. Og det betyder bl.a., at alting ikke kan være lige gyldig.
* som gerne vil være med til at hylde den praksis at sige tingene ligeud på en pæn og gerne humoristisk måde.
* som hader - og jeg MENER hader - allehånde omskrivninger, gætterier, følen-sig-frem, ævle-vævlen, fiksfakserier,  når man skal have sagt en ting, som muligvis kan være ubehagelig. Man må selvfølgelig gerne tænke sig om, og man skal ikke jorde hinanden:
* som prøver på ikke at være for selvhøjtidelig her på nettet
* som prøver på ikke at svare på alt, jeg ikke kan lide her på nettet

Og der er MAAAAANGE flere pointer. En af dem er, at jeg har fået flere gode "netvenner" ved at praktisere ovenstående.

mandag den 24. oktober 2016

Det usagte - er det en løgn?

Det usagte - er det en løgn?
Det kommer vel an på...

Anette møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Du har aldrig spurgt", svarer han.

Line møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Det betyder ikke noget", svarer han.

Sofie møder en mand på en datingite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Jamen, du og jeg skal vel ikke giftes", svarer han.

Anne møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Min kone er syg", svarer han.

Laila møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Det har jeg da også", svarer han.

Kathrine møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Skal du nu ødelægge den gode stemning", svarer han.

Lise møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Jeg ville jo bare have en elskerinde", svarer han.

Caroline møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Det troede jeg da, du vidste", svarer han.

Jenny møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Er du ikke lidt dum nu", svarer han.

Karin møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Jeg skal skilles, når den yngste er konfirmeret", svarer han.

Lotte møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Jeg elsker ikke min kone mere", svarer han

Linda møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "Vi bor ikke sammen", svarer han.

Lizette møder en mand på en datingsite. De begynder at ses. Mere og mere. Hun bliver glad for ham. En dag opdager hun så, at han er gift. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig det"? spørger hun. "For at du ikke skulle blive ked af det", svarer han.

Disse kvinder mødes på en datingsite. De begynder at ses. Danner en klub. De kalder den "Den anden kvinde". Der var også én, der syntes, de burde hedde: "De tavse kvinder", men det var de andre imod, for det var jo manden, der ikke havde meldt ordentligt ud, så det....