lørdag den 29. juli 2017

Følelser og identitetsdannelse

Jeg er et af de mennesker, som kan huske rigtig meget fra min tidligste barndom. Endda fra tiden, hvor jeg tilegnede mig sproget. For hvad er sprog? Det er bl.a. at lære alle mulige forskellige følelser at kende - fra andre, men især fra sig selv - og give dem navne.

En erindring: Jeg ligger i min lille tremmeseng. Vinduet står åbent, gardinerne blafrer ind i rummet. Et menneske står bøjet over min seng, og snakker og leger med mig. En stemme i baggrunden kalder: "Lars"! Mennesket rejser sig, vender sig om mod lyden, og svarer "Ja"! I min lille hjerne er der et A-ha! Dette menneske er Lars, min far. Det var mor, som kaldte på ham, og hun fortalte mig langt senere, at et af de allerførste ord, jeg sagde, var "Ars"! Og at jeg 9 mdr. gammel sagde enkelte ord.

En erindring: Mor og jeg er på banegården for at hente Faster Aase, som skal komme på besøg fra Fyn. Men hun er ikke med toget, og en følelse opstår i mig. Jeg græder, kender ikke denne følelse. Jeg elsker min Faster, hun er indbegrebet af tryghed, ro, absolut accept. Men mor sætter ord på: "Du er nok skuffet, fordi Faster ikke var med toget"! "Skuffet"! - Et nyt ord. Jeg er mellem 2 og 3 år, smager på ordet, og ved med det samme, at det er DET, jeg føler. Hjemme sidder Faster i stuen, hun havde taget et tidligere tog. Inderlig glæde, som jeg godt kendte!

En erindring: Jeg ligger i min seng, er ca 4 år gammel. Jeg er vågnet. Far er stået tidligt op som den eneste, han skal på arbejde. Mor og min 2 år yngre bror sover stadig. Jeg har en underlig følelse, som mest mærkes i maven. En ukendt følelse. Er jeg sulten? Mave og sult, det er måske DET, jeg er. Jeg står op og siger til far, at jeg er sulten. Han varmer noget øllebrød til mig, jeg spiser et par mundfulde, - men nej, det er ikke den rigtige følelse. Her var der ikke nogen, der satte ord på, for jeg var ikke i stand til at give udtryk for min følelse. Jeg har ofte tænkt på, hvad det egentlig var for en følelse, jeg dengang havde, for jeg kan genkalde mig den endnu, så mange år efter. Som en efterrationalisering kan jeg indkredse den, men jeg er ikke sikker på den. Men noget i retning af min allerførste eksistentielle angst. Min alenehed som menneske, - omgivet af mennesker, som elsker mig, men har travlt. Mine forældres livssituation på dette tidspunkt var svær.

Følelserne kommer altså før sproget. Men kendes, genkendes,  via de ord og begreber, vi sætter på følelserne. Og nuanceres efterhånden som sproget bliver skarptslebet. Og selvom jeg er i mit 68. år, kan jeg stadig forundres over nye nuancer af følelser, som opstår i mig. Ligeså de følelser, jeg ser hos andre. Nogle genkender jeg, andre er nye for mig. Nogle gange kan andre forklare for mig, hvad det er for en følelse, de har. Andre gange ikke.

Jeg er og har altid været optaget af følelser. Her igennem pulserer livet. Her igennem sanser vi os selv og vore medmennesker. Føler vi med-lidenhed med hinanden. Genkender vi os selv i andre. Spejler vi os.

Jeg havde for nylig en oplevelse med et andet menneske. Hun skulle komme og gøre rent m.m.Hun var forsinket, og det var jeg lidt irriteret over. Da hun kom, undskyldte hun, og jeg begyndte at forklare, hvad hun skulle lave. Indtil jeg kom til at SE hende - og dermed glemme mine egne projekter. For hun havde grædt, havde røde øjne, der lå en skygge over hendes ansigt. "Er du o.k"? spurgte jeg. Og SÅ brast det for hende, og vi fik en lang snak.

For vi skal SE hinanden. Se hinandens følelser. Og anerkende dem! Sætte ord på, møde os selv og hinanden i følelserne. Der er nogen, der mener, at kvinder er bedst til den slags. Muligvis - men jeg tror, det er meget individuelt. Jeg kender mennesker - og ja, det er nok flest mænd - som er enormt gode til at SE følelserne hos andre, men ikke har begreber for, hvad de ser, og/eller ikke TØR anerkende og gå ind i følelserne. Har måske lært, at det er umandigt, eller har lært, at de er på usikker grund - så bedst at holde sig lidt på afstand!

Hvad er mit ærinde med dette indlæg? At opfordre til at SE følelserne, sætte ord på og anerkende dem. Hos andre voksne, men så sandelig da også hos børn. For det er HER, sproget begynder, sprogets nuancer dannes. Og hermed hele den personlige identitet. Hvem er jeg!!!


fredag den 14. juli 2017

Tab dig - uden at være på kur 17 - FRISTELSER

Hav ikke noget i huset, der ikke er godt for dig!

Sikke en sætning! Det kan man da ikke undgå, hvis man har ægtefælle og børn. Og hvad så når man har gæster? Og hvad så HVIS man får gæster. Og hvad nu hvis ...

Jamen, det kigger vi så lige på! Dette indlæg er til dem, der er singler, men andre kan gerne kigge med.

Selv bor jeg alene, det er selvfølgelig det nemmeste, hvad dette emne angår. For der er kun mig selv at tage hensyn til. Men alligevel dukker der problemstillinger op i forbindelse med denne sætning:

* Jeg kan jo få trang til andet, end det, der er godt for mig
* Hvad så når jeg får gæster?
* Hvad så når jeg HAR HAFT gæster, der er jo rester?

Jeg kan jo få trang til andet end det, der er godt for mig! Nemlig, og derfor er det godt, at der ikke er noget af det i huset.  Når trangen til noget i munden kommer, så kig under indlægget om SULT - eller om TYGGEGUMMI - eller DRIKKE -
Tyg tyggegummi, drik Pukka-te, spis nogle mandler, mærk efter, om du egentlig er MAD-sulten, eller der er en bagvedliggende sult, som du kan stille på andre måder, end ved at spise. Gå en tur, bevæg dig. Fjern dit fokus fra mad.

Fjern dit fokus fra mad???? Det er den dummeste sætning, jeg endnu har skrevet!  Kender I ikke det at få besked på, at man absolut ikke må tænke på Eiffeltårnet? Og hvad sker? Man tænker på Eiffeltårnet - kan overhovedet ikke andet. Det er som i baron von Münchhausens løgnehistorie om, at han trak sig selv op ved håret, da han og hans hest var faldet i vandet. Så her vil jeg sige, at hvis alt andet glipper, så må du ud at købe det, du drømmer om at putte i munden. Og hvis det ikke er ret tit, at intet andet hjælper, så går det også nok. Det værste ved det - hvis det f. eks. er et slikflip, du får, er, at det tager et par dage, før du igen er tilbage i "normaltilstanden", - den tilstand, hvor du er rolig og "lidt høj" i dagligdagen :)

Men min allerførste tanke, hvis du ryger ind i en periode, hvor du ikke tænker på andet end al den mad, du "bør" forsage: Har du glemt at få et godt, solidt, fuldtmættende morgenmåltid? DET er grundlaget for, om du får eller ikke får tanker om alt det, du kunne tænke dig, hvis nu ... Eller: Der er problemer, som skal løses - men ikke med mad!

Hvad så når jeg får gæster? Her laver du det, du synes er gæstemad til netop den eller dem, der kommer! Dog kan man godt lære at lave lækker gæstemad, uden at det går en hel masse ud over vægttabet. Det kommer jeg tilbage til i et fremtidigt blogindlæg. MEN - jeg vil også advare mod at falde i den modsatte grøft, og udsætte dine gæster for kun at måtte få grøn salat med to tomater og et stykke agurk!! Det er for træls, og jeg går ud fra, at når du får gæster, er det for at I skal sidde i laaaaang tid, f.eks. over maden, og hygge jer. Gæstemad gør man lidt ekstra ud af, også selv om du vil tabe dig.

Hvad så når jeg HAR HAFT gæster, der er jo rester? Det, der kan kommes i fryseren, kommer du i fryseren til en anden god gang. Men hvis du kender dig selv godt nok til at vide, at du liiiiige kommer til at tage det op af fryseren en skønne dag til dig selv, så giv gæsterne det med hjem eller forær resten til en nabo.

Eller smid resterne ud!!! UD - siger du ud??? Helt ud i skraldespanden?? - Ja, det siger jeg. Det har taget mig ÅR, at komme dertil. Jeg er så sandelig da vokset op med, at mad smider man ikke ud. Og jeg er i det hele taget STADIG af den opfattelse. MEN - jeg har efterhånden også indset: Hvad er vigtigst? At maden står i køleskabet eller fryseren og frister? Eller mit vægttab?? Jeg VIL altså vælge det sidste, for det ER det vigtigste for mig.

Provokerende? Ja!!!  (Min blog hedder jo også "Ingrids Provoblog" ;) Det er en hån mod al god snak om madspild! Og ja, det er en hån mod alle dem på kloden, som ikke kan spise sig mæt. MEN - her har vi med et andet problem at gøre. I dag er det MIG, og DIG, der skal lære at leve på en anden måde. Og så længe, vi har problemer med vægt og forholdet til mad, må vi gøre, hvad der hjælper os.

Fristelser - vi må lære at overvinde dem. Ikke kun ved at afstå, men ved at minimere. Søren Kierkegaard sagde: "Man må begrænse sig - det er hovedbetingelsen for al nydelse" - Hvor HAR han dog ret, og hvor kan det være svært at opdage. Men prøv det!!!


torsdag den 13. juli 2017

Tab dig - uden at være på kur 16 - Nul motion!

Hvaffor noget??? Skal man ikke dyrke motion, hvis man vil tabe sig???

Jo, det er der god fornuft i - af adskillige grunde. Når jeg skriver om at tabe sig UDEN at dyrke motion, så er det, fordi jeg selv har praktiseret det.

Jeg er kronisk smertepatient, vil ikke trætte jer med en hel masse om dette. Blot nævne, at jeg kun kan gå højst 50 m ad gangen, før jeg er nødt til at sætte mig ned. Jeg har haft en skærm med et program, som jeg dagligt kunne gøre gymnastik til, som passede til mig. 15 min. af gangen. Så min situation er altså, at jeg så godt som ingen motion har dyrket. Lidt gang og lidt gymnastik - og ellers kun, hvad man får for at få en hverdag til at hænge sammen. Jeg har rengøringshjælp og havemand, så heller ikke her får jeg brugt min krop.

Det var en stor omvæltning for mig, i de år hvor jeg gradvist kunne bevæge mig mindre og mindre. Fra at have levet et særdeles fysisk aktivt liv - jeg arbejdede med fysisk og psykisk handicappede - gik mange ture, har dyrket gymnastik helt fra barnsben og som ung var jeg elitegymnast. Har dyrket gymnastik og fitness med jævne mellemrum i mine voksenår. Men fra ca 2004 begyndte det at gå ned ad bakke, så jeg har en del års erfaring i IKKE at dyrke ret meget motion. Og i de første år tog jeg voldsomt på. Og kunne slet ikke forholde mig til det.Indtil jeg blev MÆT AF DET!!! D.v.s. fik nok af det.

Kan man så tabe sig?? Ja, man kan. Jeg vil under alle omstændigheder anbefale, at man bevæger sig det, man kan, og ikke blot lader stå til. Men man KAN altså tabe sig uden en masse motion. Det kræver selvfølgelig, at man så heller ikke indtager en masse kalorier, man ikke kan få omsat.

De fleste slankeguruer anbefaler, at man højst vejer sig en gang om ugen. Det er der sikkert god fornuft i. Men jeg vejer mig morgen og aften. Det er for at holde styr på, hvordan det går med omsætningen af det, jeg har indtaget denne dag. Jeg lærer af det. Lærer, hvad jeg kan spise og ikke spise, hvis jeg vil tabe mig.

F. eks. kunne jeg ikke forstå, hvorfor jeg overhovedet ikke tabte mig, da jeg spiste brød. Ikke hvidt brød, næ, nej, men rugbrød - med de to rigtige mærker på, magert pålæg osv. Da jeg holdt op med at spise brød, kom der skub i vægttabet. Jeg kunne på min vægt aflæse, at jeg ikke tabte mig, de dage jeg havde spist brød. Det samme med pasta og andre ting, som jeg har skrevet om i tidligere blogindlæg.

Ligeså kan jeg se, hvilke dage jeg har tabt mig godt. Her spiller min aftensalat ind. Og min frugt og/eller skyr som frokost. Og selvfølgelig alle de øvrige ting, som jeg skriver om i denne serie. Så altså: Jeg LÆRER, hvordan jeg skal spise, hvor meget jeg kan spise, og hvad - bl.a. ved at veje mig.

Selvfølgelig er der også andre ting, der spiller ind. Afføringshyppigheden, og -regelmæssigheden (her har jeg ingen problemer, mestendels p.g.a. HUSK og vand) og om man hober væske op (hvad man gør, hvis man menstruerer, men det er jeg for længst ovre) - jeg kan dog alligevel hobe væske op. Kød og alkohol er de største syndere. Så er der diverse medicin, som kan give væskeophobning. Og hvis man SLET ikke rører sig ligeså!

Som jeg før har skrevet, så tillader jeg mig nærmest at spise alt. Men dagligdagens rutiner spiller den største rolle. Jeg ved, at hvis jeg har været til fest, tager jeg 2 kg på. Så må jeg have et par dage, hvor jeg er ekstra omhyggelig med maden.

Men ingen motion forudsætter også, at du netop IKKE er på kur - men i stedet over tid omlægger daglige vaner - og hvor store portioner du spiser. Du vil nok ikke se så stort et vægttab, som hvis du er på en kur, men til gengæld holder min IKKE-kur. Over godt 2 år tabte jeg mig 25 kg. Og har nu et vægttab på 28 kg. Det går langsomt, og det er nok den største hurdle for overvægtige. For det skal helst gå stærkt, så man kan se, at det nytter noget. Men jeg har så sørgelige erfaringer med hurtige kure af enhver art. Med denne omlægning af livsstil har jeg opnået resultater - over lang tid.

Det er en stor glæde at se, at det KAN lade sig gøre - også selv om jeg er temmelig handicappet rent fysisk.
Og når jeg kan, kan du også!!!

onsdag den 12. juli 2017

Tab dig - uden at være på kur 15. Lær at NYDE

Hva' er nu det for noget pjat??? Enhver kan da nyde!!!

Det er min påstand, at det er de færreste, der kan det!!! Jeg har selv taget mange år om at lære det bare nogenlunde - og der er stadig GOD plads til forbedringer.

Det kræver vist en forklaring:

Jeg er vokset op i en ganske udmærket familie. Far, mor og 4 børn, jeg den ældste, 3 brødre. Mine forældre gik ind for de gode, gammeldags dyder, som nogle i dag nærmest griner af: Arbejdssomhed, pligtopfyldenhed, ordholdenhed, ansvarsbevidsthed, ærlighed, ordentlighed, retskaffenhed - og at yde, før man kan nyde.

Men hvornår har man ydet nok? Nok til, at det er i orden at nyde? Som systematisk perfektionist er det en meget svær ting at håndtere. For man KUNNE jo også lige sætte en kogevask over - eller forberede den gryderet, som er aftensmaden - eller få strøget det, der ligger og griner af mig - eller tømme opvaskemaskinen - eller ...

Af netop disse grunde tager mange VÆK, når de skal holde ferie. Man føler sig så forbandet forpligtet til at gøre dette eller hint, når man er derhjemme, så den ægte koblen fra nægter at indfinde sig.

Nydelse handler IKKE om lige at tjekke sine mails, sin mobiltelefon, facebook, twitter eller lign. Nydelse handler IKKE om at multitaske. Nydelse handler IKKE om lige at nuppe noget mad i farten.

Nydelse handler om RO - i maven, i sindet, i alt hvad man foretager sig. Ikke at der ikke gerne må være mennesker til stede, endda mange mennesker. Som larmer, snakker, kræver én. Nej, det er den INDRE ro, jeg taler om. Det er en sindstilstand, som man må øve sig i at opnå.

Selvfølgelig kender jeg til den fra min barndom. Alle disse stunder, hvor jeg glemte mig selv, bare sank ind i mig selv, fordi jeg var så optaget af noget, der interesserede mig, der krævede mig fuldt ud, der inspirerede mig. Men som livet skred frem, og hverdagens travlhed tog over, glemte jeg ofte, hvordan det var.

Jeg elskede at tegne, at synge i kor, at dyrke gymnastik, lange samtaler med veninder, besøg hos familien, at skrive (dengang dagbog), lange gåture i naturen, at shoppe, at sy tøj, at lave mad, - og at læse, læse, læse! Og det var ikke sådan, at jeg ikke MÅTTE det, for det måtte jeg hjertens gerne. Men PLIGTERNE kom først, det lærte jeg.

Og en dag opdagede jeg, at pligterne kom lidt for meget først. Jeg skal ikke trætte med lange tirader om et liv med fuldtidsarbejde, små børn osv, det kender de fleste til i dag. Men over ÅR er det gået op for mig, at jeg måtte genfinde NYDELSEN. Og at nydelsen også er alt andet end mad. Men mad blev den nemme måde for mig i disse år. Fri for at tænke mere på det, færdigt arbejde!!!

Det var en pseudonydelse. Ikke at mad ikke er en nydelse og gerne må være det. Men den kom til at dække så mange områder, som skulle have været FYLDT ud med noget andet.

Jeg har været på en lang rejse for at genopdage den. For jeg kendte den jo godt, har altid kendt den. Denne given-slip på sig selv, på kontrollen. Måske den bedst kan forklares ved at sammenligne den med følelsen under og efter et rigtig godt samleje.

Gå efter nydelsen! I alt, hvad du foretager dig! Efter denne indre jubel, glæde, ja ligefrem selvkærlighed!
Opdag den! Genopdag den! Leg med den! - Og slip denne pseudonydelse, det er,  bare at fylde dig ud med mad!!!

Prøv det!!!


tirsdag den 11. juli 2017

Tab dig - uden at være på kur 14. SULT

Jeg har opdaget nogle interessante ting om SULT!

- Man kan blive høj af at være lidt sulten
- Man får en sindets lethed, når man er lidt sulten
- Man kan lære at TÅLE at være lidt sulten
- Man kan ind imellem stille sin sult med ganske lidt
- Man kan vænne sig til, at maven ikke skal være fyldt - det føles endda rart

Nu mener jeg jo ikke, at man skal gå og være sulten hele tiden. Men alle kender vel fornemmelsen af sult, og nogle mennesker skal bare have denne fornemmelse til at gå væk NU - ellers kan de blive nærmest paniske. Men hvis man spiser let mad - og ellers - for sjovs skyld - lige PRØVER, hvordan det er, IKKE at få stillet sin sult, når den melder sig - kan man lære en hel del om SULT og dens psykologiske mekanismer - og om sig selv.

Der er sandsynligvis nogle biologiske og kemiske årsager til følelsen SULT. Det har jeg ikke noget videre forstand på. Men via erfaring har jeg opdaget, at der OGSÅ findes andre årsager til sult:

Sultfølelsen kan være en sult efter andet end mad. Vi har måske bare - endnu ikke - lært at skelne mellem sultfølelsernes forskellige årsager. Men der findes mange - og sikkert en masse, som jeg ikke kender til. Men nogle af dem kender jeg:

- Sult efter kærlighed. Vi kan ikke leve uden, men det kan være vanskelig at få opfyldt.
- Sult efter fylde - indeni - som jeg bedst kan beskrive som ÅNDELIG fylde
- Sult efter ekspression. Lyder det mærkeligt? Det er det slet ikke. Jeg har tidligere skrevet om følelser, og hvad der kan ske, hvis man er "lukket inde" i sine følelser, og ikke kan finde udtryk for dem. Nogle har kreative evner, så de har kanaler, der sørger for denne ekspression. Andre snakker! I een uendelighed. Om alt andet end denne kerne, som gerne vil udtrykkes, for det er måske "farligt". Nogle dyrker blomster, nogle laver håndarbejder, nogle kreerer de lækreste retter, nogle bager, nogle laver småsløjd. Og nogle skriver! Åh, der findes mange måder at være ekspressiv på. Men man kan måske ikke finde sin måde. Eller forstår ikke, at det er DET, der er på færde.
- Sult efter nærhed. Kan ligne sult efter kærlighed, men behøver ikke at være det. En tæthed med et andet menneske - eller flere - kan opleves på mange forskellige måder. Via samtaler, fælles oplevelser, fælles arbejde, fysisk nærhed, kram, omfavnelse, massage f.eks. Nogle småslås som en nærhed, måske godt hvis man er uden ord.

Fremfor alt: Det har været interessant at undersøge lidt  for mig selv, hvad sult betyder. Og at få det vendt. Jeg har det meste af mit liv ment, at sult da var noget, man skulle undgå. Mad er jo tilgængelig alle vegne i vores del af verden, - her handler det mere om, hvad man har LYST til at spise. Og det er ubehageligt at være sulten. Men nu har jeg eksperimenteret noget med, hvad der sker, hvis jeg er sulten, og ikke stiller min sult. Jeg har lært en hel del - om mig selv, og om sults positive sider.

For som jeg skriver øverst: Man bliver lidt høj! Man får en sindets lethed! En ro - Prøv at genkalde dig følelsen efter et godt, solidt - og tungt - måltid. Det kan godt være, at du er tilfreds, men kroppen, og hermed også sindet, bliver tungt, træt, dvask - og af og til får man bare lyst til at sove.

Eller prøv at genkalde dig følelsen efter en masse sødt, f. eks. et slik- eller kageorgie. Det kan godt være, at du er tilfreds, men her er der virkelig tale om en "skubben alting fra sig". Alle følelser forsvinder, al tankemæssig klarhed forsvinder,  kroppen gider ingenting, men sindet bliver uforklarlig sitrende og uroligt, eller også føles det som om man er omgivet af en stor sky, eller pakket ind i vat. Går i en osteklokke.

Det er ikke anorektikere, jeg taler til. Men udelukkende til mennesker, som har problemer med overvægt og overspisning.

Jeg kan ikke kraftigt nok opfordre dig til at eksperimentere med at være bare LIDT sulten. 3 hovedmåltider er en god bund. Men derimellem: Prøv at lære din sult at kende. Prøv at vende den til, hvad du kan få ud af den. Hvad den kan bruges til. Prøv at mærke roen, at du bliver lidt høj, at du føler dig let. Let om hjertet, let i sindet. Problemer bliver også "lettere". Prøv også at stille denne mellemsult med bare en lille smule. Det kan være en halv pære, lidt vindruer, en lille portion skyr, nogle mandler, - jeg var lige ved at skrive "gulerødder", men jeg hader gulerødder i denne kontekst. For de står for mig som indbegrebet af slankekure, og DET skal jeg ikke være på, det er slut med det. Men ellers kan jeg da godt lide gulerødder!!!

Det er ikke farligt at være sulten - hvis ellers du er rask! Lær DIN sult at kende - og lær at være i den - bare lidt. Og oplev de positive sider ved ikke at være fyldt op med mad.







mandag den 10. juli 2017

Tab dig - uden at være på kur 13. FERIE og kurser

Halløjsa igen! Troede I, jeg havde opgivet mit projekt? Det har jeg overhovedet ikke. Jeg har bare holdt FERIE - flere forskellige, og jeg er ikke helt færdig med det, men holder lige "feriepause", hø hø!!

Og det giver mig anledning til at tage dette emne op: Hvad gør man, når man er på ferie eller på kursus eller noget tilsvarende?

For en del år siden var jeg ofte på flere dages ophold i forbindelse med mit arbejde, og jeg gruede nærmest for al denne ÆDEN: Tidlig morgenmad, stor buffet med alskens lækkeriteter fra alverdens lande. Formiddagskaffe med en lille snack. Frokost - igen med alt, hvad hjertet (nej, ikke hjertet, jeg mener maven - og, ikke mindst øjnene) kan begære. Eftermiddagskaffe med søde sager. Aftensmad 3 retter med dertil hørende vine. Aftenkaffe med diverse. Og eventuel natmad. Jamen altså!! På sådanne bare 3 dage kan man nå at tage 3 kg på.

Så talte jeg med en klog kvinde. Hun fortalte mig, hvad hun selv havde gjort: Når du ankommer, går du ud i køkkenet og får en lille snak. Du spørger, om du godt må få frugt, når I skal have kage og lign. Og hvis nogen spørger, siger du blot, at du ikke kan tåle alt det søde eller hvide brød eller hvad det nu er. Hvad jo heller ikke engang er løgn!!! Jeg prøvede og det virkede. Ydermere - når jeg nu VAR i gang med denne praksis, så kunne jeg sådan set lige så godt spise fornuftigt til de tre hovedmåltider, d.v.s. TÆNKE over, hvad jeg tog på tallerkenen.

Det kan godt være, at jeg ikke tabte mig i disse dage - men jeg undgik at tage på, hvad der var formålet.

Samme metode kan man bruge, når man holder ferie. Selvfølgelig afhængig af, hvordan man holder ferie.

Små ting:
- Spring ikke bearnaisesaucen over, men tag kun en skefuld
- Tag mange grøntsager og knap så meget kød
- Hvis du vil undgå alkohol: Tag æblemost, fortyndet med danskvand. Det ser ud som hvidvin!
- Vælg en salat i.s.f. tungere ting til frokost
- Sørg for at få en morgenmad, du bliver MÆT af. Det virker resten af dagen

LAD VÆRE med at nægte dig selv noget, du rigtig gerne vil have. Men nip bare - og nyd det!
Og i senere blogindlæg skal du høre om, hvad sultfølelsen gør, hvordan man undgår overspisning - og meget andet.

Så er vi i gang igen!!! Håber, du er med!!!