fredag den 29. november 2013

At have styr på sit liv.

Er det godt at have styr på sit liv?

De fleste vil vel mene ja! Men jeg er ikke sikker. Jeg har set sådan en badge, hvorpå der står: Livet er det, der sker, mens du planlægger noget andet. Og jeg har også set denne sætning adskillige andre steder. Og jeg er mest tilbøjelig til at sige: Ja, det er sådan, det er!

Hvis nu jeg skuer tilbage over mit eget liv, så kan jeg sige, at der, hvor jeg har lært allermest, hvor jeg har haft de allerstørste øjeblikke i mit liv, hvor jeg har følt mig mest salig, hvor jeg har været jublende lykkelig, følt taknemmelighed, ja - kort, hvor livet er "kommet bag på mig", DER har jeg følt livet allermest intenst.

Måske kommer det sig af, at jeg i bund og grund tror på en Gud - vel at mærke ikke en hvilken som helst Gud, men ham som jeg har lært at kende gennem Jesus, fordi han kaldte ham sin far. Og hvorfor så det? Fordi jeg tror, at denne Gud er skaberguden, ham, som jeg har fået livet af, ham, som opretholder mig og vil mig det allerbedste.

Tænk lige, hvis jeg nu udelukkende SELV skulle skabe mit eget liv? Jamen, så var der meget, jeg ikke ville se, ikke ville vide overhovedet fandtes. Hvis livet forløb, som jeg havde planlagt det - så ville det vel se ca. sådan ud: Vokse op i et godt hjem, have en god skolegang, have gode venner og veninder, få en god uddannelse, få gode jobs, tjene ret godt, få en dejlig mand, få nogle dejlige børn, opleve verden, tage på rejser - og videre i den dur.

Mens jeg sidder og skriver, hvordan sådan et liv ville forløbe, gyser jeg indvendig. For jeg kan langt ind i sjælen mærke, hvor hult og tomt, det føles. Og det gør mig virkelig glad, at de færreste liv forløber så hult.  Ja ja, rolig nu! Jeg tror ikke på en pædagogisk Gud, som pålægger mig dårligdomme, for at jeg skal prøves og blive et bedre menneske, og jeg har da grædt og lidt mens alt det forfærdelige i mit liv stod på. Men mit liv blev formet af det, JEG blev formet af det, og jeg er en temmelig tykhovedet og stædig person, som helst vil undgå alt det onde. Men det kan jeg altså ikke blive fri for.

Og her er det, at jeg har lært, hvordan jeg skal forholde mig til det onde. Jeg gider ikke denne enerverende argumentation: Hvis Gud er god og almægtig, hvordan kan han så tillade det onde? DET VED JEG IKKE, og det er der ingen, der gør. Mange har prøvet at løse dette problem, men det er ikke lykkedes!  Nej, men jeg har lært, at det onde skal FORSAGES.

Uha, hvor har jeg - og har stadig - mine problemer med det. Af mange grunde. F. eks. har jeg rigtig svært ved at forstå, at nogle mennesker faktisk ER onde. Arhmen, det må jo da skyldes deres opvækst, gener osv. JA, det gør det muligvis. Men ALLE mennesker er ansvarlige for deres eget liv. Vi er ikke ansvarlige for alt, hvad vi kommer ud for, men vi er ansvarlige for, hvordan vi forholder os til det. Jeg har også rigtig svært ved at se på, når det onde stikker hovedet frem hos andre, og -  værst - hos mig selv. Så må jeg forholde mig til DET. Jeg har enkelte gange i mit liv droppet mennesker af disse grunde, og jeg har nogle oplevelser i mit liv, som jeg bestemt ikke er stolt af, hvor JEG har gjort andre mennesker ondt.

Og så er det jo, at jeg tror, at kærligheden sejrer over det onde. Altså Guds kærlighed, min slår slet ikke til. Men jeg har lov til at tro, at mine synder bliver mig forladt, skønt jeg altid må leve med dem, og jeg har lov til at tro, at "Gud gør alle ting godt", og derfor kan han også vende alt det rigtig trælse i mit liv til noget rigtig godt. Og det mest forunderlige: Jeg behøver slet ikke at have styr på mit liv. For uanset hvordan mit liv forløber, så har jeg lov til at tro, at det er o.k. At alt er såre godt. At jeg er Guds barn.

DET er en ægte frihed!!

mandag den 25. november 2013

Hvad er retfærdig løn?

Fire tankeeksperimenter:

1. Det er retfærdigt, at alle får lige stor løn.
Tre personer skal have løn:

Hr. Andersen er industriarbejder med kone og 3 børn.
Fru Jensen er lærer og eneforsørger med 1 barn.
Hr. Nielsen er tandlæge og enlig uden børn.

Hvis de får samme løn, er det så retfærdigt? -  eller?

2. Det er retfærdigt, at alle får løn efter behov.

Hr. Andersen har stor familie, og derfor får han størst løn.
Fru Jensens familie er mindre, og derfor behøver hun ikke så stor løn som hr. A.
Hr. Nielsen, der er enlig, behøver mindst.

Er det retfærdigt? - eller?

3. Det er retfærdigt, at alle får løn efter anstrengelse (indsats).
Men  hvad er anstrengelse? Hvilken indsats er størst?

- At arbejdet kræver lang og kostbar uddannelse?
- At arbejdet giver et stort ansvar?
- At arbejdet er fysisk eller psykisk anstrengende?
- At arbejdet giver skader og nedslider krop og sjæl?
- At arbejdet er uden megen trivsel og er meget beskidt?
- At arbejdet giver lav anseelse, status?

4. Det er retfærdigt, at alle får løn efter arbejdets resultat.
Resultatet af A.'s arbejde er industrivarer, som sælges til udlandet og giver Danmark penge.
J.'s arbejdsresultat består i, at børn bliver harmoniske, glade og dygtige samfundsborgere.
Resultatet af N.'s arbejde er bedre sundhed.

Men hvordan kan man sammenligne industrivarer, glade børn og sundhed? De er vel lige værdifulde og nødvendige? Skal de alle have lige løn, hvis man betaler efter arbejdsresultat.

Kom frisk med dine bud!!!!

lørdag den 23. november 2013

Selfies - se lige mig!!

Så lærte jeg lige et nyt ord - og begreb. En "selfie"! Ved du ikke, hvad det er? Så er du helt outdated! Men så skal jeg fortælle dig det. Det er et billede, du "lægger ud" af dig selv flere gange, faktisk mange gange, om dagen, hører jeg. Nu er det ikke noget med "hvad du har på hjerte", nej nej, nu er det "hvordan ser du ud lige nu"! Eller: "hvordan tager du dig ud lige nu"!

Det er blevet så populært at tage en selfie, at ordet er blevet kåret som årets ord af redaktionen bag Storbritanniens Oxford-bøger! - Hvad det så er, men det lyder da flot!!

Det undrer mig slet ikke, at det er på mode at tage billeder af sig selv og vise til alverden. "Se mig", skriger billedet. I en tid, hvor der er kamp om pladserne alle vegne, og hvor man oveni købet skal promovere sig selv som noget helt særligt, er det da letfatteligt, at man må være "på" konstant. Eller hvad?

Jeg husker en udsendelse i tv om, hvordan man bliver et kendt ansigt.  Det gjaldt netop om at være på. Man så Lars Løkke blive interviewet på Christiansborg, og i baggrunden så man så lige en Peter Christensen, der gjorde sig umage for at "være på" sammen med Løkke. Man må jo sige, det løkkedes ham ret godt, altså Peter Christensen, for det er før han blev sit partis politiske ordfører.

Hvad får mennesker til at tage billeder af sig selv 17 gange om dagen og lægge ud på diverse sociale medier? Jo altså, udover denne "se-mig-trang"? Men der ER måske ikke anden forklaring?

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/hvorfor-hader-vi-selfier

Jamen hovsa! Denne artikel siger jo, at vi IKKE kan lide selfies!!!! Altså bortset fra dem af os selv. Hvordan faen ka' de så blive så populære??

"Hvorfor er selvglæden en smerte for os andre? Selfiens selvbillede bygger på en løgn og asymmetri, fordi selfiens glæde og interesse for billeder af sig selv altid er større end andre menneskers interesse for samme. Det er pinligt, det er irriterende og det er asocialt, fordi det sociale i sin essens er at tilsidesætte sig selv for andre, mens selfien per definition er det modsatte. Her reduceres andre mennesker til fans af et foto".  Citeret fra artiklen!

Selvoptagethed er selvoptagethed, uanset om den er et spejlbillede af dig selv (med eller uden tøj, eller med meget lidt tøj), en gruppeselfie (vi er på lattebar) en historisk selfie (se hvor nuttet jeg var som barn), en fodselfie (så så man lige mig ude at løbe med veninderne).

Og hvorfor kan vi ikke lide selvoptagethed?? Fordi de andres fjerner focus fra MIG SELV! Føj for en klam prut!

Det er den mest vamle, ulækre, egoistiske, egocentriske, umodne, individualistiske, pralende, selvpromoverende, selviscenesættende, tendentiøse, asociale, tomme, hysteriske, klicheagtige, blærede, jammerlige, kedsommelige, indholdsløse, tarvelige, selvoptagede, sølle, brovtende, platte, kvalmende trend i de sidste mange år.

Er det eliten af Danmarks ungdom, der med hovedet under armen hopper med på denne bølge???

Kors, jeg græmmes!!!

torsdag den 21. november 2013

"Hvad har du på hjerte"?

"Hvad har du på hjerte", spørges der om på facebook! Et godt udtryk, faktisk! På hjerte... smage, smage! Det kan vel oversættes til: Hvad er dit hjerte fuldt af?

Der spørges IKKE: "Hvad har du på hjernen" - interessant! Jeg har en del på hjernen for tiden. Alle de ting, jeg skal have gjort, hvordan jeg tackler en skrantende økonomi, en krop med smerter, en masse aftaler, julen - ja, og så har jeg sådan set også et stykke musik på hjernen.

Jeg har læst, at når man gerne vil blogge, bør man skrive et indlæg regelmæssigt, helst dagligt. Det kan jeg slet ikke leve op til. Jeg har ikke noget på hjerte hver dag. Og selv om jeg muligvis HAR, så er det ikke sikkert, det lader sig formulere til noget, som kunne være af interesse for andre. Og det bør man vel dog forlange af sig selv som blogger. Der er jo også noget, der hedder blufærdigheds- eller privatlivssfæren

Nu er jeg også noget mistænksom overfor facebooks spørgsmål om, hvad jeg har på hjerte. Så vidt jeg kan læse mig frem til, er det så sandelig ikke kun, hvad folk har på hjerte, der kommer frem. I hvert fald ikke ifølge min definition ovenfor.

Måske betyder "at have noget på hjerte" blot: Hvad er du optaget af lige nu?

På facebook kan man jo skrive hvad som helst: Hvornår man har været på lokum, hvor fantastiske ens børn er, hvor dumme de grønne er, og skatter og søde og kære mig her og der.

Men på en blog udleverer man lidt af sig selv, synes jeg. Ikke meget, men dog lidt. Det må ikke blive vammelt, som det bliver, hvis man er for udleverende. Det må heller ikke blive for anonymt, så det faktisk bliver ligegyldigt, og man ikke kan mærke personen bag.

Jeg har også nogle ideer på hjernen - eller på hjerte - eller hvor det nu er, de opbevares. Masser af ideer, tanker, udkast, brudstykker, småstykker af noget, som skal vokse sig større, - noget, som jeg skal have tænkt nærmere over, før jeg kaster mig ud i at formulere det her. Og masser af tanker, jeg skal have prøvet af overfor kære og nære venner, før jeg er sikker nok på, hvor jeg selv står. Ikke fordi jeg nødvendigvis SKAL være sikker, før jeg skriver noget, men dog sikker nok til at have tænkt nærmere over det, jeg skriver, - og at have tænkt over forskellige vinkler på emnet.

Der er masser af bøger, jeg har læst eller er i gang med at læse, som har sat noget i bevægelse hos mig. Det vil jeg også gerne udbrede mig om her. Men lige nu vrimler det for meget i min hjerne, der skal lige ryddes lidt op først.

Så til dem, der spørger, hvor mine blogindlæg bliver af: De kommer! Men ikke med regelmæssighed, beklager. Men når jeg "har noget på hjerte"!

fredag den 1. november 2013

Økologisk julefred

Jeg har lige været ude at handle, - i Føtex. Der så jeg en øl, som jeg ikke har set før: Økologisk julefred. Nøjjj, min hjerne kom på overarbejde, kan jeg godt sige jer.

http://www.goodbeer.dk/review.php?beerid=49318

For gad nok vide, hvad det er? Økologisk julefred?

For det er ikke bare fred, ej heller bare julefred, men ØKOLOGISK julefred. Jeg smager lige lidt på ordet (nænner ikke at smage på øllen - endnu!)

Der er ingen tvivl om, at der er tale om REN julefred. Ikke noget med sentimentale elementer, såsom Frelsens Hærs sang på gågaden, køb af Blindes Jul, småbørns Luciaoptog, plasticgrantræer, artige børn  og færdigkøbte smil, lige til at påklistre. Næh nej, det skal være en bæredygtig julefred. Ikke noget med den letkøbte, fuld af tilsætningsstoffer og skjulte dagsordener, a la "jeg køber en rigtig stor gave til hende i år, så holder hun nok mund"! Eller "jeg vil egentlig skilles, men jeg nænner det ikke overfor børnene her op til jul, så jeg venter lige, til den er overstået", eller "Jeg gider faktisk ikke julen, den er ikke andet end kommercialisme, forbrugerisme, kapitalisme, forstillelse og gammeldags holden en for længst uddød religion i live"

Økologisk julefred handler sikkert også om Fair Trade, som kort fortalt betyder ”retfærdig handel”. D.v.s. ingen udbytning og snu udnytning a la: "Hvis jeg ikke får den play station, jeg ønsker mig, har jeg tænkt mig at blive eddikesur". Og "det er da rimeligt, at forældre giver deres børn større gaver, end børnene giver forældrene, selv om børnene er voksne og fløjet fra reden". Og: "Jeg burde godt nok invitere min gamle tante, men jeg vil hellere, at vi bare er os selv, - men hendes gave vil jeg godt have". Gad vide, om ikke fair trade julefred handler om at lægge egoismen til side?

Økologisk julefred er ægte julefred.  Det er ikke: Vi skændes ikke, så går det hele nok, - hvis vi lader, som om problemerne ikke er der, så forsvinder de nok af sig selv, - jeg tager ungerne med i biografen, imens hun gør rent -

Der er sikkert også et eller andet med drivhuseffekt og global opvarmning. Min mor kaldte mig nogen gange en "drivhusplante", hvis jeg ikke ville ud. Hm, vi må nok hellere komme ud - d.v.s. ud af egen magelighed og vanetænkning, egen fordelstænkning, egocentriciteten og bla bla bla!! De røde vil have af de blås penge, og gider ikke selv gøre en indsats, bruger finanskrise osv som sovepuder, - og de blå vil holde på deres indtjente penge til egen fordel, kan ikke se, hvorfor de skal støtte dovne mennesker, de ligger, som de har redt og bla bla bla. Denne debat er jeg træt af, den skaber overophedning og global opvarmning.

Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Humanøkologi er den del af økologien, som studerer arten menneske, denne arts aktiviteter og dens miljø. 

Men økologi kan handle om rigtig mange andre ting, f. eks.

adfærdsøkologiagroøkologianvendt økologibevaringsøkologibiogeografibyøkologidyreøkologiepidemisk økologiglobal økologihumanøkologihydroøkologijordbundsøkologikemisk økologilandskabsøkologimakroøkologimikrobiologisk økologimolekylær økologipalæoøkologiplanteøkologipopulationsøkologirenatureringsøkologisamfundsøkologisocial økologisystemøkologiteoretisk økologivirusøkologiøkoevolution

Måske er økologisk juleFRED  at blive fri for at tænke på alle disse ting, som vi har pligt til at tænke på i dagligdagen. Ja, hvem ved?....