tirsdag den 29. december 2015

Nytårsfortsætter

Har du nogle nytårsfortsætter? Det har jeg - en hel masse, som jeg har tænkt mig at gøre, når livet fortsætter efter nytår.

En af de ting, jeg vil fortsætte med, er at være en sprognørd. Jeg vil hvert evigt eneste år lede efter en hel masse steder, hvor folk har skrevet "nytårsfortsætter" i stedet for "nytårsforsætter", som det retteligen hedder. Så vil jeg gnægge i mit overskæg, - det, jeg endnu ikke har pincettet af - og forarget rette vedkommende - især hvis hun ikke ved, hvem jeg er. Folk kunne jo være ordblinde - eller noget - og dem vil jeg ikke genere.

En anden stensikker i samme kategori indfinder sig hvert år juleaften i kirken. Jeg tager lige en pause på nogle få minutter her i fromhedens og godhedens rum og tid, mens jeg GLÆDER mig til at blive bekræftet i, at folk ENDNU engang ikke aner, hvad der står i julesalmerne. I den gode julesalme "Et barn er født i Bethlehem" begynder et af versene med: Forvunden er nu al vor nød. (Ak og ve, selv min stavekontrol sætter røde streger under ordet, suk!)  Og det er lige så sikkert som amen i denne som i alle andre kirker, at denne salme synges juleaften, - OG at i hvert fald NOGLE mennesker synger "Forsvunden er nu al vor nød". Forsvunden er ikke det samme som forvunden. Forvunden betyder overvundet, - forsvunden betyder pist væk!

Kan det ikke være et fedt? Vel kan det da ikke nikke nej! Søn og jeg sad ved siden af hinanden og hyggede os gevaldigt over at "vi fik dem igen i år"! Helt uden ord! Vi så bare på hinanden, smilede bedrevidende -  og VIDSTE!

På facebook er jeg med i en del sproggrupper for rigtige nørder. Og engang imellem forvilder en sprogspasser sig ind i en af grupperne, og SKÆÆÆÆÆLDER os ud over, hvor onde vi er, når vi griner af andres - ofte ubevidst - sjove stavefejl! Og efter en del debat for og imod det oplagt forkerte i, at vi opfører os sådan i en gruppe, som er beregnet til det, ender det ofte med, at vedkommende, som har skældt os ud fra begyndelsen, med stor dramatik meddeler, at "sådan en gruppe vil han/hun ikke være med i, så nu skrider jeg". Jamen, god tur hjem da!! Sådan en tråd har sit helt eget navn, nemlig en "piktråd". Et godt, dansk ord, som enhver med bare lidt humor forstår!!! Jeg ser altid for mig en kvinde (vi er nogle finker!) med langt, mørkt og velplejet hår, der har været gennem et glattejern, knejse med nakken og slå sit lange hår tilbage med en markant bevægelse a la "because we`re worth it!!! Er der i øvrigt ikke noget mærkeligt i, at man kalder en tråd en "piktråd", hvis det mestendels er kvinder, der "pikker"?? Dette filosofiske problem må jeg hellere tage op med medlemmerne i gruppen, de vil ELSKE den slags ligegyldigheder!!! Eller kvindechauvinistiske temaer!!!

Men det kan ikke være et fedt, om der er nogen, som holder fanen - og interessen for sproget - højt, for "nogen skal jo" - og Dansk Sprognævn er ikke meget for det. De vil ikke lege sprogpoliti, nææ nej, de vil hellere lege spioner, som opsnuser nye ord og vendinger i sproget, og sørger for at de bliver inkorporeret som del af det danske sprog, blot en forkølet vestjyde er kommet til at sige snadder i stedet for sladder. Så KAN det godt hedde snadder. Jo jo - det siger de selv!!!

En sprognørd er også sådan en, som skælder ud over pendulord. Pendulord er sådan nogle, som siden Arilds tid har haft en helt bestemt mening, indtil nogle - oftest helt unge - mennesker laver om på det.

Det kendteste pendulord er vistnok "bjørnetjeneste", som ALTID har betydet en tjeneste, som viste sig at gøre mere skade end gavn, og som - i hvert fald i nogens forståelse - er blevet til en stor og god tjeneste. Men som det også nævnes i nedenstående link, så er brugen og pendulbrugen noget tricky, og nærmest kun anvendt for at illustrere, hvad pendulord er, som jeg også gør her.

Men netop ordet "bjørnetjeneste" har sin oprindelse i la Fontaines fabler, og hvis man går til kilden, hvad man altid bør gøre, når man vil undersøge noget til bunds, kan det jo nemt BEVISES, at den oprindelige brug af ordet er RIGTIG. Og når noget kan bevises, er der efter oplysningstiden ikke mere at sige til DET!!!

Et pendulord, jeg SLET ikke kan snuppe den nye betydning af,  er ordet "patetisk", som fra at have betydet "højstemt", nu nærmest betyder "ynkeligt". Men her er det oplagt, at vi har snuppet den engelske betydning, da vi jo optager flere og flere ord fra engelsk. Men hvorfor den engelske betydning skulle være mere rigtig end den oprindeligt danske, forstår jeg ikke. Ud over den generelt imponerede indstilling, vi har overfor smarte engelske ord og udtryk.

https://da.wikipedia.org/wiki/Pendulord

Jeg går ind for, at vi bør håndhæve ords oprindelse, fordi jeg går ind for, at vi gør os umage for at forstå hinanden korrekt. MEN - jeg ønsker heller ikke at være bagstræberisk, for selvfølgelig udvikler sproget sig, og selvfølgelig ændrer visse ord derfor også betydning over tid. Men vi kan vel i det mindste gøre et forsøg på at forstå sprogets logik, - dets oprindelse, dets bøjning osv - hvis altså vi ønsker at forstå hinanden.

Og at forstå hinanden - DET vil altid være mit nytårsfortsæt OG nytårsforsæt -

Godt nytår til alle I sprognørder derude!!!



tirsdag den 22. december 2015

Vi har aldrig været så rige!

Der er noget, jeg ikke forstår! Vi har aldrig været så rige, og alligevel taler vi, som om vi er på katastrofens rand. Vi har ikke råd til at tage så mange flygtninge, og HVIS vi alligevel gør det, SÅ går det ud over de ældre, børnene, børnefamilier, uddannelsesinstitutionerne, kontanthjælpen osv osv.

Er det bare noget, vi går rundt og SIGER? Hvorfor har vi ikke råd til det hele? Når vi nu aldrig har været så rige?

For dog at blive lidt klogere på, hvad der er "jeg-synes-teorier" og hvad der er fakta, har jeg kigget mig lidt rundt på nettet.

"Danmark er på vej til et overskud i størrelsesorden 150 milliarder kr i 2015. Det svarer til overskuddet sidste år, der var det største, vi har haft i fredstid.... Overskuddet svarer til næsten 8 pct. af BNP, og det bringer DK helt op i verdenstoppen sammen med Norge - Nordens svar på Qatar - og Holland. Selv Merkels bomstærke Tyskland har vi givet baghjul....Dk har haft overskud i 25 ud af de sidste 26 år. DK har netto langt over 1.000 milliarder kr til gode i udlandet, og nationalbankdirektøren svømmer som en anden Joakim von And i en pengetank på langt over 500 milliarder kr, Renten er 0, inflationen er 0, og reallønnen stiger hvert år".

"Danmarks økonomi er med andre ord en fantastisk solstrålehistorie, der burde få smilene frem hos alle politikere og økonomer. Vi er stinkende rige"!

"Men nej....Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken mener, vi bruger alt for få penge på bl.a. investeringer. Det er et krisetegn".

"Undskyld mig, jeg tilhører en generation af økonomer, der voksede op i 60'erne, 70'erne og fattig-80'erne med store valutaunderskud i DK, stor valutagæld, talrige devalueringer af kronen, en inflation på over 10 pct. og en obligationsrente, der sneg sig over 20 pct. Se, det kunne man kalde krise! Nu står vi i den stik modsatte situation, og det er altså det modsatte af krise. Så fat det dog, bankøkonomer og politikere!"

"Tænk hvis en bank sagde til sine privatkunder, at det var et stort problem, at de tjente langt mere, end de kunne nå at bruge, og gav dem følgende opsang: "I må se at købe et nyt tv, rejse noget mere, købe flere ægte tæpper og gå i byen i stedet for at lave mad derhjemme, så I kan komme ud af jeres økonomiske krise" Det ville være det rene vrøvl, og det er det også, når det gælder summen af vores alle sammens økonomi, Danmarks økonomi".

"Man må undre sig over, hvorfor bankøkonomer og politikere har brug for at tale om en økonomisk krise, der ikke findes. Nærmere forklaring udbedes"!

Så vidt en oplysende artikel af Peter Brixtofte i Politiken.

Tune Revsgaard Nielsen (blogger i bl.a. økonomi): "For at opnå økonomisk vækst må varer og tjenesteydelser udveksles for penge. Når økonomien skranter, skal der gang i forbruget. Det giver nemlig et højere BNP, og BNP er en indikator som særligt økonomer og de fleste danske politikere ynder at måle deres succes med. Øget BNP betyder vækst, og i den politiske diskurs fremstår vækst altdominerende tydligt som målet"

Men betyder højere BNP også højere levestandard? spørger Rune Revsgaard Nielsen. Det gør det måske, hvis man som privatøkonomerne hos Danske Bank udelukkende benytter sig af nationalregnskabsstatistikken til at fastslå folkets tilstand, men givetvis ikke hvis immaterielle faktorer inkluderes.

Vi har faktisk nu nået et punkt, hvor fortsat jagt på konventionel økonomisk vækst måske kan skade mere end det ville gavne. Også hvis vi i denne forbindelse ser bort fra den katastrofale rovdrift på naturen, som det nuværende vækstparadigme har medført.For vi har "markedsgjort" menneskelige relationer og fællsesskaber,

Vi betaler for mad, vand, underholdning, transport, kommunikation, børnepasning og meget mere. Som tidligere ikke var markedsgjort. I mange tilfælde bliver dette på bekostning af menneskelige relationer og fællesskaber.

Summa summarum: Vi har ikke RÅD til at dyrke fællesskaberne. Arrangere fælles spisning, fælles køkkenhave, lave lokal børnepasning. Have et fælles værktøjsdepot for interesserede, det samme med haveredskaber og andre specielle redskaber og maskiner. Man deler. Man hjælper hinanden. Bliver del af et fællesskab. Men så forbruger vi for lidt!!!

Det er vækstparadigmets kolde kynisme. Og "tomme kalorier". Og fuldstændige absurditet.

Jeg har ikke meget forstand på nationaløkonomi, men jeg mener, at jeg er normalt begavet. Kan nogen forklare mig:

* Hvorfor bliver vi ved med at tro på dette vanvittige vækstparadigme?
* Er det fakta, hvad Peter Brixtofte skriver? Jeg vil gerne vide, hvor han evt. tager fejl!
* Hvorfor betyder flere flygtninge samtidig nedskæring på mange af de sociale ydelser, når vi har et så kolossalt overskud i Danmark?
* Hvorfor er 6 milliarder (som nu viser sig at være betydeligt mere) som SKAT er blevet snydt for, en bagatel, som vi helst ikke skal tale om?
* Hvorfor er250 millioner, som vi kommer til at bruge i merudgifter på flygtninge i 2015 en svimlende sum?

Er det ikke snarere signalpolitik, som økonomer og politikere er ude i?

* Det kan godt være, vi er rige, men vi vil beholde den standard for og til os selv
* Vi vil ikke dele vores velfærd med flygtningene. Det lyder bare ikke så pænt at sige. Så vi opfinder noge mantraer, a la
* Vi vil gerne hjælpe - i nærområderne. Så kan vi behageligt lukke øjnene for, hvordan DER ser ud, og ellers indskrænke U-landshjælpen, så vi ikke kommer til at give for meget.
* Vi kan ikke redde hele verden - dette mantra kan man ikke argumentere imod, så det er nemt!
* Vi kan ikke lide muslimer. Det kan vi heller ikke så godt sige ligeud, så vi siger, at vi frygter, der er islamister og terrorister mellem flygtningene.

Og det kan da godt være, at noget af ovenstående er sandt.

Men at komme med argumentet, at vi ikke har RÅD til flere flygtninge. Hvordan kan det være sandt???

Jeg modtager yderst gerne kommentarer og irettesættelser, hvis jeg er forkert på den. Jeg vil gerne lære mere!