Rustvogne discount...

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/484403:Danmark--Nye-rustvogne-skal-fragte-fire-doede-ad-gangen

Jeg ved det - jeg ved det! Det er ikke god tone at gøre grin med døden eller alt omkring døden! Men der er ikke noget at gøre. Efter at jeg så denne overskrift, er min fantasi løbet løbsk. Og nu har vi jo lige hørt en historie om, hvordan ligvogne bliver væk, lig stjæles og forbyttes og lignende, så nu er det da SLET ikke til at lade være med at forestille sig alt muligt.

For fremtiden skal man gå rundt med et kort, hvorpå der står, hvem man IKKE vil kremeres sammen med. For det tilfælde at man pludselig skulle falde død om, og en anden, som man absolut ikke bryder sig om, skulle gøre det samme på samme tid. Uf at ligge der i flammerne ved siden af den ækle fru Olsen, som altid skulle brokke sig over alting.

Der vil også gå konkurrence i, hvem der har den flotteste kistepynt, når nu kisterne skal ind i rustvognen ved siden af hinanden. Eller der kan forekomme en forbyttelse. Hvis man nu bedre kan lide den kistepynt, som ligger på Jensens kiste, kan man så ikke snildt komme til at bytte den om med den på Onkel Svends? Men så kan der jo faktisk ske det, at bedemanden tror, at Onkel Svends kiste er Jensens? Hold da op, hvad det kan afstedkomme.

Hvis nu Jensen har været en gemen forbryder, som ikke er blevet opdaget, og "Sagen genåbnet" tager hans sag op, når der er gået 15 år? Ja, så kan man ikke grave hans lig op, eftersom han jo blev kremeret. Men man kan da til den tid nemt falstslå hans identitet via asken i urnen. Nu er urnen jo forvitret efter 15 år, så det bliver LIDT svært. Meeeen, der lader sig nok finde et enkelt lille DNA, som identificerer Jensen. Hovsa, det er slet ikke Jensen, viser det sig. Hvordan det? Jo, for man havde jo selvfølgelig Jensens DNA i forvejen i DNA-kartoteket.

Hvorfor faen sku' han så graves op? Ja se, DEN historie kan man læse om i Arne Dahls næste krimi: Det forbyttede lig!

"Det bliver pæne vogne, som bliver affjedrede, så kisterne står stille hele vejen", siges der i artiklen. Ja, uha da da. Tænk, hvis én af de afdøde slet ikke var død, men blot skindød. Og sprang op af kisten og befandt sig i en rustvogn med tre andre kister. Han ville garanteret få et hjerteslag!!!

Det minder mig om en anekdote af en nu afdød præst, og jeg nævner ingen navne: Den temmelig skrappe frue Amalie Josephsen døde. Det var ikke fri for at være en lettelse for afdødes efterladte mand. Hun skulle jo begraves fra den stedlige kirke, som imidlertid havde en noget smal indgangsdør, og da afdøde Amalie Josephsen ikke havde været af de allermindste, som har gået på Guds grønne jord, kneb det noget med at få kisten igennem døren til kirken. Idet man på flere måder prøver at få kisten ind, går låget op, og det viser sig sørme, at fru Josephsen kun har været skindød.

Mange år senere dør så bemeldte Amalie Josephsen. Idet man bærer kisten ind gennem kirkedøren, udbryder manden: "Pas å æ dør"!