Det er ikke mit ærinde i dag at tale om abort, men derimod om livet. Som det er, eller kan være: Godt og ondt og uforudsigeligt. Jeg tror, at de fleste danskere ville svare, at parret jo kunne få foretaget forstervandsprøve, og dermed få abort, hvis det viste sig, at fosteret var bærer af faderens sygdom.
Vi bryder os ikke meget om det uforudsigelige liv, og da slet ikke, hvis vi mere eller mindre kan regne med, at det ikke bliver perfekt. Næ, vi vil da hellere selv planlægge og selv bestemme. Både hvornår vi skal have børn, og om vi vil have barnet, hvis det skulle vise sig, at der er noget i vejen. Vi vil ikke finde os i, at hele vort liv slår en kolbøtte, fordi vi evt. skal have et handicappet barn, så hellere få det fjernet.
Bliver livet bedre af, at vi selv kan planlægge det meste, f. eks. hvilke børn, vi vil have, og hvilke vi ikke vil have? Det kan godt ske, at livet tager en dramatisk drejning, hvis vi får et handicappet barn, - og hvad så? Jeg kommer til at tænke på alle de tåbelige annoncer, hvor ordlyden "- som ser muligheder fremfor begrænsninger" indgår. Men måske er sætningen ikke så dum endda i forhold til det at få et andet barn, end man havde regnet med.
Tænk, hvis vi nåede dertil, at vi har tillid til livet. Også alt det, vi ikke selv er herre over. Tænk, hvis vi oplevede og lærte noget andet end det, vi selv gik og troede, vi skulle opleve. Tænk, hvis vi blev kærligere og rummeligere mennesker af, at der skete noget andet i vort liv, end vi havde regnet med. Tænk, hvis vi fik andre udfordringer, end dem, vi selv kunne tænke os til.
Et fattigt liv, hvis livet kun bestod af det, jeg selv kunne planlægge. Tænk, hvis livet har noget endnu bedre i vente til mig, og jeg så ikke vil have det, fordi jeg bare ikke TROR det er godt. Fordi jeg ikke kan FORESTILLE mig, at det kan være godt.
Rejsen til Holland
Nogle tanker, skrevet af Emily Pearl Kingsley,
om det at være mor til et handicappet barn:
Rejsen til Holland
At vente et barn, er som at planlægge en drømmerejse til Italien.
Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.
Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende...
Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen...
Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.
Stewardessen kommer ind og siger: "Velkommen til Holland"
"HOLLAND?" råber du. "Hvad mener du med Holland?
Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!"
Men der er lavet om på fartplanen.
Maskinen er landet i Holland, og der må du blive...
Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.
Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.
Det er bare et sted, som er anderledes.
Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger
og du må til at lære et helt nyt sprog.
Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.
Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.
Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,
ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland...
Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter...
Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.
De praler af hvor vidunderligt de havde det der.
Og resten af dine dage vil du sige:
"Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt".
Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig...
for tabet af drømme har stor betydning.
Men...hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning
at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri
til at værdsætte og nyde det helt specielle,
det virkeligt vidunderlige ved ... Holland
Ingen kommentarer:
Send en kommentar