tirsdag den 25. november 2014

Julefrokosttyper - hir hir!!!

Jeg har glædet mig til at lave dette indlæg. Jeg ÆÆÆÆÆLsker at studere disse typer. Nu skal I bare høre:

Husmoderen: Hun har lavet maden i forvejen, så mand og børn bare kan tage det op af fryseren. Eller det står parat i køleskabet, og der er kræset lidt ekstra for det, fordi de jo skal undvære hende i aften. Der er købt lørdagsslik ind, og en god flaske vin til gemalen. Hun snupper et hurtigt bad, smører sig ind i Niveacreme, tager den bedste, sorte kjole i klædeskabet, mellemhøje hæle og en lille smule make-up, som hun har lært at lægge den i Hendes Verden

Martyren: "Ja JEG går jo ikke til julefrokost, Vorherre bevares, det er jo ikke andet end druk og utroskab, næ nej, jeg skal ikke nyde noget. JEG bliver hjemme, gider ikke det ræs". Hun trækker i hjemmedragt og sætter sig i sofahjørnet med Ude og Hjemme.

Maneateren: Begynder tre måneder i forvejen at planlægge: Bruger DAGE på at finde den rigtig kjole, udfordrende og stram, måske lidt for stram. Finder endelig en flot, rød sag, smukt nedringet både her og der. Hertil sylespidse, højhælede stiletter. Hun går til kosmetolog og frisør, får lagt make-up til det helt store. Barberer sig på udsatte steder. Tjekker hvad Eurowoman mener. Garderer sig med kondomer. Hun er KLAR.

Partykilleren: Tager på arbejde som hun plejer. "Guud, ja, det er jo i aften, der er julefrokost". Hun har cowboybukser og skjorte på, tager lige et ekstra pift med deodoranten, reder håret, når ikke hjem inden festen, tænker ikke særligt over det, sender en sms til manden om, at hun kommer lidt senere hjem. Hun snakker næsten ikke med nogen, danser ikke, gaber ret meget og går tidligt hjem og læser Billedbladet

Chefen: Møder op med mere øjenmake-up end sædvanlig, hvad der får de kvindelige medarbejdere til at vrænge indvendig, og de mandlige til at skrue op for charmen. Hun drikker kontrolleret og går hjem omkring midnat, for "så kan I snakke om mig"! Hun går i seng med Alt for Damerne.

Humørbomben: Hun har været i festudvalget, og blev nedstemt, da hun foreslog, at man skulle møde op i klovnekostume. De andre ville lufte deres fine tøj! Hun har forberedt adskillige lege, hun dirigerer med alt og alle, hun deler sange ud, danser hele natten, byder alle op, mænd som kvinder, fyrer vittigheder af, fortæller intime detaljer om kollegerne, efterhånden som hun bliver mere og mere fuld. Hun læser Femina.

Den fortrolige: Hun samler 3 - 4 kolleger omkring sig, de snakker det meste af aftenen om den enes forestående skilsmisse, den andens mindreværd og den tredjes jalousi. Hun lytter og kommer med gode råd, skruer hele tiden ned for musikken, når humørbomben skruer op.Hun læser Set og Sket.

Den overraskende: Hende har du ikke lagt særlig meget mærke til, men lige pludselig - waouw hvor ser hun da egentlig godt ud. Hun har lagt brillerne, har hun kontaktlinser på? Håret er ikke sat op men udslået, er det blevet farvet? Det ser mere blankt ud end sædvanligt, og sikke da bløde fald og krøl! Hun er enkelt og smukt klædt, bærer en perfekt diskret make-up, og dufter friskt og dyrt. Hvem er hun egentlig? Måske skulle man lære hende nærmere at kende...Hun læser Ugebladet Søndag, mest p.g.a. krydsordene.

Sladrekællingen: Hun har også sine fans - 2 - 3 stykker samler sig omkring hende, for hun har altid de seneste nyheder om de andre. De skuler forarget til kollegaer, går på toilettet sammen, pudrer næsen til ingen verdens nytte, og tager en taxa ind til byen omkring midnat. Til hverdag læser hun Se og Hør.

...og så den uundgåelige: Hun OSER af hormoner, har længe i forvejen besluttet, hvem det skal være, sætter sig ved siden af, eller i det mindste i nærheden af ham. Har den lækre parfume på. Hun læser Cupido.

Festaben: Hun har i forvejen underholdt alle om, hvor længe hun holder ud, hvor meget hun glæder sig, hvad hun skal have på osv osv. Under festen drikker hun sig megastiv, og efter et par timer bliver hun lagt ind i opholdsstuen på en sofa med en spand. Hun læser I Form!!!

Den kærlige: Kommer hurtigt i løftet stemning, og lægger an på de fleste mænd, - kysser og krammer alle, som helst vil holde hende noget på afstand. Hun flyder over af rosende ord om firmaet, og eeeeelsker alle kollegerne, de er bare SÅ søde og hjælpsomme og forstående. Hun læser In.

Betroeren: Benytter lejligheden til at fortælle de nærmeste om sine inderste hemmeligheder, også et par af firmaets, men forlanger streng fortrolighed af lytterne. Hun har på snedigste vis opsnappet diverse hemmeligheder, som hun nu deler ud af. Hun læser Vi med Hund!!!!!!!!!!!

Gramseren: Selv om det oftest er manden, der får dette prædikat, findes der skam også kvinder i kategorien. Hun løsner hans slips, lægger sine hænder i hans skød, sætter sig på skødet af enhver mand - og hun læser Bilmagasinet!!! (Fnis!)

Brokkeren: Er træls i dagligdagen og skruer helt op for maskinen her til julefrokosten. Hun brokker sig over chefer, kolleger, sin mand, sine børn, andre kvinder, mænd i alle aldre, you name it - det er hendes varemærke. Hun læser - ja gæt engang: Helse!!!!

Kariokenørden: Som aftenen skrider frem bliver hun mere og mere træls (som de fleste af de andre typer også), men hende her bliver direkte sur, hvis man beder hende skrue ned for charmen, for hun tror om sig selv, at hun burde søge optagelse i x-factor. Med mindre nogen lægger kraftigt an på hende, bliver hun ved til hun segner, så skynd dig at drikke hende fuld - meget fuld, for ellers er der ikke noget at gøre. Hun læser Vi Unge

Filosoffen: Læser Illustreret Videnskab og samler på gamle numre af Det Bedste. Stiller retoriske spørgsmål, som hun selv svarer på. Drikker temmelig meget, og filosoferer overfor enhver, der nærmer sig hendes sofahjørne, men hun snakker gerne videre, selv om tilhøreren er gået igen.

Der er sikkert en hel del flere typer, men de her kender jeg TEMMELIG godt, jeg er også selv en - eller flere - af dem. Jeg mener VAR!!!! Dengang jeg gik til julefrokoster, dengang jeg var på arbejdsmarkedet, dengang jeg - øh, jeg lever jo sådan set endnu. Men nu om dage holder jeg mest af julefrokoster i familiens skød med børn, svigerbørn og børnebørn. Eller dem med en enkelt god veninde eller ven.

Og sådan er der en tid for det hele....

fredag den 21. november 2014

Mennesker i mit liv 17 - Tante Marie

Jeg har aldrig haft idoler, som mange teenagere har - altså filmstjerner, popsangere, sportshelte og den slags. Men der har været - og er - nogle mennesker i mit liv, som jeg ser op til.

Som nu min tante Marie. Jeg har vel været omkring 7 år, da Marie kom ind i mit liv, idet hun blev gift med min morbror Ove. Jeg har altid syntes, at de to lå imellem mig selv og mine egne forældre, sådan generationsmæssigt, og Ove var da også min mors yngste bror.  For de havde både de træk og de dyder, som hørte til mine forældres generation, samtidig med at de forstod og havde blik og sans for min generations nye måder at tænke og handle på.

Marie var en flot ung kvinde, slank og smuk med brune øjne og mørkebrunt hår, som altid sad vældig smart. Hun arbejdede i en tøjbutik og var altid smart og moderne klædt, og jeg kunne ligefrem glæde mig til at se, hvad hun havde på, når jeg vidste, at jeg ville træffe hende ved en eller anden familiekomsammen. Desuden forstod hun værdien af tilbehør, længe før det kom til at hedde accessories.

Jeg husker endnu hvordan Maries brudekjole så ud. Hun var selvfølgelig hvid brud, med en kjole, der ikke var helt lang, men gik godt og vel ned midt på læggen. Der var masser af hvide blonder, og det nederste stykke var tyl. Og så var det VIRKELIG en strutkjole, hvad der betød enorm meget i min verden. Strutskørter var det hotteste! En overgang havde jeg et lærredsskørt inderst, to skumgummiskørter over og et stivet sildebensskørt (kaldtes det) yderst. Det SKULLE strutte.

Jeg kan endnu for mit indre blik se de to gå ned ad kirkegulvet, og præludiet var Mendelsohns bryllupsmarch fra En Skærsommernatsdrøm. Den musik har jeg altid - og vil jeg altid forbinde med deres bryllup, for den var dog så smuk og romantisk for mit spæde kvindehjerte.

Marie havde blik for MIG. Og i min store og fortravlede familie, betød det virkelig meget. Hun SÅ mig. Snakkede med mig, lærte mig. Lige siden dengang hun lærte mig at røre frikadellefars, har jeg aldrig rørt en fars uden at komme til at tænke på Marie. Farsen ned i en skål, og så "skærer" man den over i fire dele, tager den ene fjerdedel op over den øvrige fars, og fylder hullet med mel, rasp eller andet "tørt". Men det, jeg husker allerbedst, er hvordan man rører farsen. Det skulle jo gøres i hånden, der var ingen røremaskiner og slige nymodens ting dengang. Man "vender" farsen med en grydeske, og så maser man fra den ene til den anden side farsen, vender den igen og maser igen. På den måde bliver den rørt ordentligt. Ak ja, hvad man i ungdommen nemmer...

Da min bedstemor (mormor) endnu levede, men ikke ret godt kunne bo alene, tog Marie sig rigtig meget af hende. Bedstemor boede en tid på skift hos sine 5 børn, og derfor også hos os fra tid til anden. Men min mor var medhjælpende hustru, som det dengang hed, i deres købmandsforretning. Så hun havde ikke så meget tid til at tage sig af bedstemor. Men Marie og Ove havde tit bedstemor boende, og skønt Marie havde et godt blik for bedstemors særheder og tiltagende underligheder, var hun altid sød, kærlig og omsorgsfuld overfor hende.

Mine egne forældre nød også ofte godt af Marie og Oves gæstfrihed. De blev altid inviteret til fødselsdage og andre festlige komsammen'er, eller bare på weekend i det store hus Ulfborg Gl. Skole, hvor de dengang boede.

Marie havde i mange år en forretning i Ulfborg. Den hed Esmeralda, og hun handlede med tøj i kunsthånderværkerstil og forskellig kunsthåndværk og lidt kosmetik - så vidt jeg da husker.

Marie og min anden tante Anna (som også er en særdeles sej og dejlig kvinde)  har i år været i Australien - de to tøser tog alene turen over for at besøge en af Annas døtre, som bor der. Så Marie er still going strong, skønt hun jo nu er godt oppe i årene.

Jeg er glad og taknemmelig for at have haft Marie i mit liv i så mange år, for skønt vi ikke ser hinanden alt for tit, snakker vi altid meget åbenhjertigt og fortroligt når vi mødes. Og vi kan snakke om alt muligt, for Marie følger skam interesseret med i alt. Så tak, Marie, for mange mange gode stunder.

Lad os dyrke fornuften!

"Lad os dyrke fornuften", sagde han. Jeg blev åbenbart lidt for følelsesfuld!!

Dyrke fornuften? Rend mig!! Det kan du selv være!!!!!
SÅ bliver det da kedeligt.

Fornuft er:
  • grå, kedelig, 8 til 4 - måske 5
  • grå mænd i sorte habitter, bedemænd
  • blegfiset, missionærstilling
  • to + to = 4
  • alt det de andre i forvejen har opdaget
  • reproduktion, efterligning, gentagelser, aberi
  • fravær af liv, indsnævring, opretholdelse
  • på det jævne,dokumentar
  • regelret, ingen bandeord, indre mission
  • harmoni, idyl, fliser, skiltning
  • kun til kanten, lidt er nok
  • ro, renlighed, regelmæssighed
  • faste vaner, rutiner, rammer, tilfredshed
  • te, tø-hø, havregrød, prut
  • klokken er mange, spisetider, tider
  • lade som ingenting, tale pænt, ind under gulvtæppet
  • lineær, herfra og dertil, firkanter

Næ du, lad os snakke følelser

Følelser er:
  • fest, farver, rød, orange, opbrud, nybrud
  • innovation, nytænkning, skabelse, himmel
  • hønsestrik, en tabt maske, skævhed, højt til loftet
  • opdagelser, kreativitet, liv og glade dage
  • udvidelse, sol, varme, ægløsning, sperm
  • musik, kunst, maleri, teater, film, gastronomi
  • 1+1= 3, “det fælles 3.”, det udefinerlige
  • skønheden i kaos, lykke
  • alt kan ske, begejstring, gejst
  • vin, havvand, elskov, latter, fis
  • græs, blomster, træer, solbrændthed
  • dans, sang, flødechokolade
  • hele natten, for meget af det gode
  • humor, sprudlen, energi, frem i lyset
  • nærhed, nærvær, lidenskab, heftighed
  • cirkulær, procesorienteret, nu’et, tage chancer

....... i hvert fald lige i dag, om ikke andet!!!

onsdag den 19. november 2014

Nu går vi vinteren i møde

- Nu går vi vinteren i møde.
- Ja, jeg skulle egentlig den anden vej.

Sådan læste jeg på en Storm P-kalender, og den passer rigtig godt til mig. Da jeg var yngre, var jeg rigtig glad for at leve i et land med 4 årstider, men efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg sværere og sværere ved at komme gennem vinteren. Og så kan vi endda ikke klage over, at vi har haft særlig meget vinter herhjemme.

For det går jo den anden vej! Og det er jeg rigtig glad for. Jeg trives bedst i sol og varme - i lys og luft. Så hvorfor brokke sig over, at klimaet bliver varmere og varmere? Nå, der er måske andre ting på spil, end mit velbefindende, så det...

Jeg prøver virkelig på at gøre denne årstid til noget hyggeligt. Tænder stearinlys, finder mine dejlige håndarbejder frem, som har ligget brak i sommerperioden. Mødes med venner over hyggelige middage, ser gamle nostalgiske film i fjernsynet, pynter op med røde og andre glade farver. Køber nye blomster. Tillader mig at spise lidt sødt. Drikker noget vin. Læser skønne romaner, gerne klassikere - eller også de nyeste nye.

Joh - det hjælper da på humøret alt sammen, men jeg har det altså med at gå i hi på denne årstid. Jeg har det også med at trække døgnet, så jeg går senere i seng, med det resultat at jeg så står senere op. Lægerne siger, at det ikke er godt for hjernen, den skal helst følge en rytme, hvor jeg står op senest kl. 9.00 og går i seng ved midnatstide eller godt det. Så får jeg nemlig 7 - 8 timers søvn, og det er, hvad man skal have, hverken mere eller mindre. For jeg læser så en god times tid i min seng, inden jeg lægger mig til at sove.

Hvordan kan det være, at det er gået sådan med mig og vinteren? Og så vidt jeg kan forstå, er jeg ikke ene om dette problem. Der er vist nok nogle gode, lægelige forklaringer, som jeg bare ikke lige kan huske, og som jeg også er ret ligeglad med, hvis det alligevel ikke står til at ændre.

Jeg HAR prøvet lysterapi, men syntes ikke, det havde den store effekt. Men måske skulle jeg give det en chance igen. Og nu har jeg lige set i Go' aften, Danmark, at det skal være fra morgenstunden, man skal tage det, så det er vel så med at komme ud af fjerene.

Det er altså bare SÅ svært! Hvordan gør I andre, der har det som jeg???

mandag den 17. november 2014

Og så blev mit megastore halstørklæde færdigt!


Og jeg skal betro dig noget: Det har fandme også holdt hårdt. 
Hør bare:

Jeg "startede" i fin stil, da jeg havde set opskriften i et blad. Styrtede ned i byen og købte garn og strikkepind - har vist smidt de fleste gamle ud - og aner ikke, hvor resten er, efter at jeg har fået nyt køkken, og meget er endnu ikke kommet på plads, og står i papkasser sammen med alt det, som jeg stadig ikke har fået ryddet op i efter mors død.

Nå, det var faktisk ikke det, jeg ville skrive om - selv om det nok er et blogindlæg værdigt!

Jo altså, i fin stil. 4 grå nuancer, to nøgler med hver farve, på rundpind men frem og tilbage. Begyndte at strikke. Og gik fast. Forstod ikke opskriften. "Garnet foran arbejdet", det må vel være ind mod mig selv, mener da det plejer at være sådan. "Garnet løst af", joooo, det ved jeg da udmærket, hvad betyder. Men når det er i slutningen af en pind, og det er en vrangmaske, så ligger garnet - øh, -

Jeg prøvede mig frem. Strikkede og strikkede. To pindes forskellighed, det er da til at overse. Det blev ikke rigtigt. Jeg trævlede op. Prøvede igen. Trævlede op. Prøvede igen. Lod det ligge.

Spurgte så en strikkekyndig veninde. Hun havde også sit bøvl. Prøvede og prøvede. Men fik da lavet en lille prøve. Så var det min tur igen. 

Det virkede ikke, når det var mig!

Så blev min venstre arm så dårlig, så jeg ikke kunne strikke. Måtte opgive det.

......Der gik laaaaaaang tid. I hvert fald et år. Jeg fik styr på en anden måde at sove på, som ikke belaster min arm så meget, og den fik det nogenlunde. 

Jeg gik igen i gang med strikketøjet. Prøvede og prøvede. Trævlede op og trævlede op. Spurgte en anden veninde. Hun kunne ikke hitte ud af det. 

Så spurgte jeg en tredje veninde. Hun viste mig, hvordan det skulle forstås. Selv om jeg ikke var meget for, at "foran arbejdet" betød "væk fra mig". Men det så rigtigt ud.

Jeg begyndte forfra. Det så forkert ud. Så tog jeg en drastisk beslutning: NU FORTSÆTTER DU OG SÅ LÆRER DU DET MENS DU STRIKKER, FOR SÅ KAN DU SE DET. 

Jeg fortsatte. Siderne skulle have smukke, lige linjer, som dem inde i arbejdet. Men den ene side blev ved at blive ujævn og ikke så smuk. Jeg fortsatte. Prøvede mig frem. Prøvede andre teknikker. Og pludselig var den der.

Jeg burde måske have trævlet op og begyndt forfra. Det havde jeg gjort 50 gange. Nu fortsatte jeg bare, og efter 8 dage - og 8 nøgler garn, var halstørklædet i dag færdigt.

 I den mellemliggende tid har jeg så spekuleret over, hvad jeg stiller op med den ujævne ene side ved den første nøgle garn. Kan jeg skjule ujævnhederne på en eller anden måde? Brodere på det? Med kontrastfarven, den mørke på den lyse? Lave et nyt broderi med en sølvtråd? - Jeg kreerede broderier i hovedet, som kunne overføres til en tegning og videre til halstørklædet. Ville det være pænere med hvid og sølv sammen? Eller måske skulle jeg bruge flere helt andre farver i amagergarn, det har jeg mange farver af? Eller måske sy nogle knapper på? Eller lave frynser i den ene side? Ville det se mærkeligt ud?

Anyway, nu er det færdigt, jeg har hæftet enderne. Jeg har ALDRIG været tilfreds med et stykke håndarbejde, der ikke var PERFEKT. Jeg fik også 13 i håndgerning i skolen, og jeg havde en mor, som var eminent til al slags håndarbejde, så det ville bare SLET ikke gå!!!

Nu ligger mit halstørklæde så der. Kan jeg trøste mig med, at der nok ikke er andre end mig selv, der opdager det ujævne stykke i den ene side? Og lade det være? Eller skal jeg i gang med at brodere?

Foreløbig er det altså bare færdigt. Så må vi se, hvad mit sind bliver enig med min sjæl om - gad vide, hvem der vinder og hvad det ender med??????