onsdag den 11. januar 2017

Glædelig efterjul!

Efter jul!

Vi synger "Ind under jul, hvor er det trist". Tænk, det synes jeg jo slet slet ikke. Jeg elsker december med alle dens gøremål, farver, stemninger, lys, komsammen'er. Nææ, jeg synes langt hellere, at man skulle synge: "Her efter jul, hvor er det trist". For nu er al julehalløjet taget ned og pakket sammen. Der er gjort efterjulerent - og så er her noget så bart.

Men ikke ret længe. For jeg har jo "været her" mange gange før. Og jeg ved efterhånden godt, hvad der skal til.

1. Der skal gøres grundigt rent efter al julehalløjet. Jeg har skuret spisebord og skrivebord. Mangler at vaske
    gardiner
2. Planter skal nurses, klippes, pilles, flyttes om.
3. Sofapudebetrækkene er blevet udskiftet med skønne farver.
4. Stearinlys i farver, der matcher Og måske nye forårsblomster eller -planter, også i matchende farver, eller
    kontrastfarver.
5. Alt det løse: Skåle, lysestager, nips osv. er omrokeret, - noget gemt væk, andet frem.
6. Rene, lækre og nystrøgne småduge, løbere, festoner - og hvad man ellers bruger, tages i brug.

Og hertil:
7. Pukka-te - alle sorterne, fylder et helt køkkenskab. Mit liv er blevet SÅ meget bedre, efter at jeg "op-
    dagede" disse teer. Jeg elsker dem. Og jo, jeg drikker også kaffe, men har ikke rigtig gidet te, før jeg
    lærte Pukka at kende. De SMAGER af noget. Og noget forskelligt!
8. Nye playlister indtager pladsen i min musikverden. Og når jeg om aftenen sidder ved min pc og skriver
    breve og alt mulig andet, kan jeg fint samtidig kreere en ny playliste. Som regel laver jeg nye ved hvert
    månedskifte. Men visse stykker musik er gengangere med mellemrum. Jeg er mest til klassisk musik, men
    jeg hører også gerne pop, rock og al anden musik - undtagen jazz!
9. Køleskabet bugner af lækre grøntsager - skyllet og småtskåret, lige til en lækker salat. Der skal være
    mange slags, det skal være nyt og spændende. Og ALTID suppleret med noget proteinholdigt: Æg, ost af
    en slags, kylling, kød, fisk (rejer, laks, tun). Og fade og skåle i køkken og stue er fyldt op med frugt.

Og så er det vigtigt:
10. Hver dag selv at se ordentlig ud. Dejligt tøj i farver, der matcher hinanden. Sætte håret pænt. Lægge
      make-up. Vælge smykker ud. Have pæne negle. Tørklæder.
11. Være karrig med, hvad jeg læser. Har altid masser af bøger, som ligger og venter. Men ingen "pligt-
      læsning i denne tid. En skøn roman. Og dagens avis. Og nyheder på nettet. Og og og.....
12. Lave aftaler med mennesker, jeg gerne vil være sammen med. Her eller hos dem. Ingen grund til "cafe-
      liv" her.

Og der er sikkert meget meget mere, som jeg/man kan gøre i denne grå, regnfulde, sludagtige efterjulemåned. F.eks. dyrke motion. Jow jow, - det skulle efter sigende være godt!

Men det vigtigste er, at man GØR noget godt for i det mindste én selv - og meget gerne ens omgivelser. Brok er o.k. - til at begynde med. Men SÅ er det i gang med f.eks. noget af ovenstående. Og at skabe en dejlig måned, fyldt med smukke, lækre ting, sager og gøremål.

Glædelig efterjul!

tirsdag den 3. januar 2017

- De skulle gøre noget gymnastik.

- De skulle gøre noget gymnastik.
- Hvorledes det?

Ordvekslingen findes til i morgen, onsdag d. 4. januar, på den Storm P kalender, jeg har fået i julegave af et par gode venner. Der sidder en mandsperson, enormt overvægtig, på en stol, og foran ham, let foroverbøjet, står en pænt slank mand. Det er naturligvis den slanke mand, som udtaler første sætning.

Er den sjov?

Det ved jeg godt! Pr. definition: Ja! For Storm P var sjov! Det ved da enhver! Den er også alvorlig - hvad enhver jo OGSÅ ved, for "den der kun ta'r spøg for spøg..." osv. Men hvorfor i det hele taget skriver Storm P sådan?

Det ved jeg også godt! Det er fordi, den slanke mand mener om sig selv, at han ved, hvad den overvægtige skulle tage og gøre. Nu er der ingen af os, der ved noget som helst om, hvorvidt den overvægtige har spurgt den slanke til råds. Men hans svar kunne dog tyde på, at det ingenlunde er tilfældet. Det vil altså sige, at den slanke - sådan helt af sig selv og ud i luften,  har tilladt sig at fortælle den overvægtige, hvad han skulle gøre. Hvorfor gør han det?

Det ved jeg godt! Det er fordi, han ikke kan lade være. Verden er fuld af velmenende mennesker, som fortæller andre, hvad de skulle tage og gøre. De føler sig gode ved det. Hjælpsomme. Giver gode råd. Kommer en nødstedt til undsætning. For der er jo da ingen mennesker, som ligefrem gerne VIL være overvægtig, vel? Så vi må hellere komme med forslag til en ændring. Kan man det til en vildtfremmed?

Det ved jeg godt! Det ikke blot KAN man, man SKAL. Privatlivssfæren har rykket sig 7 mile siden jeg var barn. I dag er der ikke meget, der hører til privatlivssfæren. Men der er gode grunde hertil: VI ANDRE skal jo betale for det, med alle de følgesygdomme, en overvægtig får. Medmindre vi snart får skabt en sundhedslov, som indeholder regler om, at folk SELV må betale for deres følgesygdomme til bl.a. overvægt.

Nu er der heller ingen af os, der ved, om de to er hinanden vildtfremmede. Det kunne dog tyde på det, idet de er "De's". Og dog! I dagens Danmark er flere og flere begyndt at sige De til flere og flere. En uskik, men det kan man læse om i et af mine andre blogindlæg.

Men nu til den siddende overvægtiges spørgsmål. Hvorledes skulle det gå til?

Det ved jeg godt! Jeg har endda indtil flere gode forslag.
* Han kunne prøve med siddende gymnastik. Kommunen stiller gratis en skærm op hjemme hos én selv, og så skræddersyr de et øvelsesprogram til én, og så kan man i ro og mag træne, når det passer én.
* Han kunne prøve at rejse sig op fra stolen og sætte sig igen - 10 gange, det er dog altid noget.
* Han kunne også prøve at gå et stykke - og så sætte sig, når han ikke kan mere.
* Han kunne prøve vandgymnastik. Her vil hans vægt ikke mærkes ret meget, så han ville kunne træne meget mere. Og hvis han skammer sig over sin overvægt, findes der hold for ligestillede, som han kan komme på.

Men den overvægtiges svar på spørgsmålet tyder på, at han helt har givet op. Hvorfor har han det?

Det ved jeg også godt! Han er ikke i stand til at forestille sig, at han overhovedet skulle kunne lave gymnastik. Så de to mænd taler sammen, men taler totalt forbi hinanden. Eller - det gør de ikke, - de taler bare ud fra hver sin verden, som den anden nok slet ikke kan sætte sig ind i.

Og DET er Storm P's pointe!
Det ved da enhver!!!