søndag den 9. september 2012

Den elsker ikke, som ikke viser sin kærlighed.

Den elsker ikke, som ikke viser sin kærlighed.



Sagt af den engelske forfatter og dramatiker John Heywood (1497 - 1578). Jeg har tænkt noget over denne sætning, fordi jeg ofte hører folk - især mænd - sige, at de ikke er gode til at vise deres følelser. Siden bogen "Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus" udkom, har det vist været en vedtaget sandhed, at mænd viser deres kærlighed i handling, mere end i ord, og det må kvinder lære at forstå.

Så når han ordner den stoppede vask, slår græs, vasker bilen, og tager sig af alle de andre mandeting, er det et udtryk for kærlighed. Vel er det da ej. Det er hans andel af jeres fælles pligter angående det huslige (Hvis det altså er sådan, I har inddelt det) Nææ, men hvis han bestiller en romantisk weekend for to, kommer med blomster, arrangerer barnepige, så I kan få en aften for jer selv - ja, så er det da også handlinger, men i en helt anden kontekst. HER viser han, at han elsker sin kvinde.

Min bedstemor, som var en klog kvinde, sagde engang: Når der vises kærlighed, skal der vises kærlighed. Hun sagde det, engang jeg afviste min kærestes kærtegn. Hvad mente hun med det? Når én kommer til dig i kærlighed, må du ikke afvise det, men du skal tage imod det i kærlighed. Måske virker det selvfølgeligt, men er det ikke. Den, der bliver afvist, kommer ikke så let igen med sin kærlighed. Men hvis du derimod i kærlighed tager imod, fremelsker du også kærligheden.

At være nærig med at vise kærlighed er virkelig dumt. For det kommer tifold tilbage. Nej, hvor jeg kender det fra mit eget liv. Her er nogle eksempler:

Da min far døde, fik jeg tilsendt flere buketter blomster af veninder og venner over hele landet. JEG fik blomster! Og hvor gjorde det godt. Jeg blev rørt, taknemmelig og ydmyg. For jeg havde aldrig sendt blomster til en, som havde mistet en kær. Og jeg blev flov og skamfuld. Men jeg lærte, hvor godt det føltes.

Da jeg havde kræft for mange år siden, stillede mine venner og veninder op. Til samtaler, praktiske gøremål, hjælp med børnene osv. Mens jeg var i situationen tænkte jeg måske ikke så meget over det, men senere forundrede det mig, at de bare var her. Igen lærte det mig, at det skulle JEG også være for andre.

Da min elskede spurgte mig, mens jeg var indlagt for Gud ved hvilken gang, da jeg skulle have min yngste: Er der noget, du gerne vil have? - Da så jeg hans kærlighed så klart, for sådan havde han aldrig sagt før. Og jeg svarede: Påskeliljer! Det var slet ikke noget, jeg tænkte over. Det kom bare over mine læber. Og han kom med de dejligste påskeliljer, arrangeret og bundet smukt. En af de største kærlighedsgaver, jeg har fået.

Vær mod andre som du ønsker, andre skal være mod dig, står der i bibelen. Udfra ovenstående er dette snarere min erfaring: Vær mod andre, som du har oplevet, at de har været mod dig, når de har vist kærlighed. Og der hvor jeg ikke har haft hjerte til at gøre noget godt, har jeg lært det, ved selv at have modtaget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar