tirsdag den 3. marts 2020
Ingrids provoblog: Et stort, velskænket glas øl!
Ingrids provoblog: Et stort, velskænket glas øl!: Storm P. har sagt: Livet er herligt - men intet er dog som et stort, velskænket glas øl! Min krøllede hjerne SMAGER på ordet "velskænke...
Et stort, velskænket glas øl!
Storm P. har sagt: Livet er herligt - men intet er dog som et stort, velskænket glas øl!
Min krøllede hjerne SMAGER på ordet "velskænket" - kan slet ikke lade være! Jeg ser for mig en tjener, stå i en akavet, fordrejet stilling og skænke øl op - i hvid jaket og med viskestykke over armen. Nej altså, det bliver IKKE velskænket.
Eller Monty Pytons gakkede gangarter! Kan HAN skænke et velskænket glas øl? Nej vel!!!
SMAGER øllen ( hm, det hedder nok "øllet", når der ikke er tale om EN øl, men om et glas velskænket øl) - men SMAGER den bedre, hvis den er velskænket? Hvis ja, så er der jo så meget desto større grund til at grunde over, hvad velskænket så betyder!
Kan man forestille sig, at det har noget med hældningen i opskænkningen at gøre? Det kommer mig for, at jeg engang har hørt om det. Altså, ikke for meget skum, men heller ikke for lidt. Skal glasset holdes lidt på skrå, for at få den rette skummængde - eller har det noget med smagen at gøre. Som når man dekanterer vin? Eller er det flasken, der skal holdes på skrå? Eller er det noget med, at man skal hælde øllet ud på glassets indeside, for derved at få rette skummængde eller/og smag?
Har det ikke også noget at gøre med, hvordan man SIDDER? Man skal vel ikke sidde på en taburet, f. eks. Jeg forestiller mig, at man skal sidde mageligt tilbagelænet, gerne i en stol med armlæn, eller måske en lænestol, for slet ikke at tale om en stresslessstol. Men det har man nok ikke på ret mange værtshuse.
Glasset spiller vel også en rolle. Ikke for stort og ikke for småt. Den rette type. Et godt ølglas, som passer til et velskænket glas øl. Lidt slankt forneden, et let buet sving lidt længere oppe, for så at ende lettere indadbøjet øverst oppe. Forestiller jeg mig. Et rødvinsglas ville være helt forkert, heri kan øllet aldrig blive velskænket. Desuden skal glasset have en glans, gennemsigtighed og styrke, som indbyder til det velskænkede. Og apropos: Kan et østrigsk ølkrus rumme velskænket øl? Ja, siger mit indre billede, endskønt dette krus er enormt, har druemønster på siderne og en stor hank. Og, sjovt nok: For at være velskænket i et ølkrus, skal der MEGET mere skum på, end i et superlækkert ølglas. Siger min mave.
Atmosfæren har vel også betydning. Hvis det er på et værtshus, skal tjeneren/bartenderen have FORSTAND på, hvornår det er velskænket - og praktisere det. Ikke for forjaget, god tid kræves der, lidt pølsemandspsykologi ligeså. Man skal indgives følelsen af, at man er en vigtig personage. Og at tjeneren/bartenderen godt kan mærke det.
Hvis det er i ens eget hjem kunne scenariet være: Man kommer træt hjem fra arbejde en fredag. Puh ha, endelig weekend! Dumper ned i en stol med sin yndlingsøl og sit yndlingsglas. Hælder op - med rette hældning - lukker øjnene, smager .... uhm, himmelsk.
Eller konen henter, hælder op, skåler. Og drikker sammen med dig. Mon ikke øllet føles mere velskænket, hvis man har en eller flere at skåle med? Men her er jeg lidt i tvivl ....
Har øltypen noget at sige i forhold til, hvor velskænket øllet kan blive? Kan man velskænke med mørkt øl? er lyst bedre? Men ikke FOR lyst, der skal være solskin i et velskænket glas øl, siger min mave.
En anden ting: Det er svært at skændes, over et glas velskænket øl. Der er noget formildende, beroligende over det. Ligefrem meditativt.
Det viser sig med denne min lille analyse, at det er en KUNST at kreere et velskænket glas øl. Men jeg kan sagtens høre, når jeg smager på ordet, hvor vigtigt det er. Så SKÅL!!!
Nå, jeg drikker helst vin!!!!
Min krøllede hjerne SMAGER på ordet "velskænket" - kan slet ikke lade være! Jeg ser for mig en tjener, stå i en akavet, fordrejet stilling og skænke øl op - i hvid jaket og med viskestykke over armen. Nej altså, det bliver IKKE velskænket.
Eller Monty Pytons gakkede gangarter! Kan HAN skænke et velskænket glas øl? Nej vel!!!
SMAGER øllen ( hm, det hedder nok "øllet", når der ikke er tale om EN øl, men om et glas velskænket øl) - men SMAGER den bedre, hvis den er velskænket? Hvis ja, så er der jo så meget desto større grund til at grunde over, hvad velskænket så betyder!
Kan man forestille sig, at det har noget med hældningen i opskænkningen at gøre? Det kommer mig for, at jeg engang har hørt om det. Altså, ikke for meget skum, men heller ikke for lidt. Skal glasset holdes lidt på skrå, for at få den rette skummængde - eller har det noget med smagen at gøre. Som når man dekanterer vin? Eller er det flasken, der skal holdes på skrå? Eller er det noget med, at man skal hælde øllet ud på glassets indeside, for derved at få rette skummængde eller/og smag?
Har det ikke også noget at gøre med, hvordan man SIDDER? Man skal vel ikke sidde på en taburet, f. eks. Jeg forestiller mig, at man skal sidde mageligt tilbagelænet, gerne i en stol med armlæn, eller måske en lænestol, for slet ikke at tale om en stresslessstol. Men det har man nok ikke på ret mange værtshuse.
Glasset spiller vel også en rolle. Ikke for stort og ikke for småt. Den rette type. Et godt ølglas, som passer til et velskænket glas øl. Lidt slankt forneden, et let buet sving lidt længere oppe, for så at ende lettere indadbøjet øverst oppe. Forestiller jeg mig. Et rødvinsglas ville være helt forkert, heri kan øllet aldrig blive velskænket. Desuden skal glasset have en glans, gennemsigtighed og styrke, som indbyder til det velskænkede. Og apropos: Kan et østrigsk ølkrus rumme velskænket øl? Ja, siger mit indre billede, endskønt dette krus er enormt, har druemønster på siderne og en stor hank. Og, sjovt nok: For at være velskænket i et ølkrus, skal der MEGET mere skum på, end i et superlækkert ølglas. Siger min mave.
Atmosfæren har vel også betydning. Hvis det er på et værtshus, skal tjeneren/bartenderen have FORSTAND på, hvornår det er velskænket - og praktisere det. Ikke for forjaget, god tid kræves der, lidt pølsemandspsykologi ligeså. Man skal indgives følelsen af, at man er en vigtig personage. Og at tjeneren/bartenderen godt kan mærke det.
Hvis det er i ens eget hjem kunne scenariet være: Man kommer træt hjem fra arbejde en fredag. Puh ha, endelig weekend! Dumper ned i en stol med sin yndlingsøl og sit yndlingsglas. Hælder op - med rette hældning - lukker øjnene, smager .... uhm, himmelsk.
Eller konen henter, hælder op, skåler. Og drikker sammen med dig. Mon ikke øllet føles mere velskænket, hvis man har en eller flere at skåle med? Men her er jeg lidt i tvivl ....
Har øltypen noget at sige i forhold til, hvor velskænket øllet kan blive? Kan man velskænke med mørkt øl? er lyst bedre? Men ikke FOR lyst, der skal være solskin i et velskænket glas øl, siger min mave.
En anden ting: Det er svært at skændes, over et glas velskænket øl. Der er noget formildende, beroligende over det. Ligefrem meditativt.
Det viser sig med denne min lille analyse, at det er en KUNST at kreere et velskænket glas øl. Men jeg kan sagtens høre, når jeg smager på ordet, hvor vigtigt det er. Så SKÅL!!!
Nå, jeg drikker helst vin!!!!
Abonner på:
Opslag (Atom)