Etik eller frelse?

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/483108:Kirkeanalyse--Kirkeanalyse--Den-etiske-Jesus-staar-i-hoej-kurs

"Det er blevet almindeligt at referere til de kristne værdier. Det hører vi igen og igen politikere gøre i medierne. Men spørgsmålet er, hvad der menes, når vi taler om kristne værdier." Sådan skriver Iben Krogsdal i Kr.Dagblad 19. oktober.

Og det synes jeg er en debat værd. For hvad vil "kristne værdier" sige? Det er en kristen etik, som bygger på næstekærlighed og tolerance, mener Iben Krogsdal, at "folk" vil koge værdierne ned til. Hjælpsomhed og omsorg - især for de svage, uanset om det er et familiemedlem, den hjemløse eller en muslim. Jesus er blevet et forbillede på, hvordan vi "bør" leve livet. Godt nok kan vi ikke altid leve op til dette forbillede, men det er godt at have et.

Men er kristendom etik? Ja, her deler vandene sig, som beskrevet i artiklen. Også indenfor "kirkefolket" selv og teologerne.

Jeg hører til dem, der mener nej. Kristendom er ikke etik. Etikken kunne lige så vel hedde humanisme. Hvad skal vi med Kristus i den sammenhæng? Masser af filosoffer, litterater, fyrtårne op gennem historien, og langt tilbage til oldtiden, endnu før Kristus blev født, har slået til lyd for en etik, der bygger på humanisme. Her kommer Jesus ikke med noget nyt.

De skriftkloge og præsterne på Jesu tid var da også meget forhippede på at leve op til det. Så forhippede, at de gjorde loven - den gamle Moselov - til det øverste, man skulle opfylde. Og at Jesus bryder sabbaten, gør godt på den, helbreder osv, - det er et brud på loven. Men ikke nok med det: Jesus gør loven endnu strengere. Så streng, så man nærmest ikke kan leve op til den. Se Bjergprædikenen, Matt 5.

Hvorfor gør han det? For menneskets skyld.

Men er det ikke en selvmodsigelse, når mennesket nu ikke kan leve op til den? Nej. For Jesus sætter kærligheden ind OVER loven. For han er ikke kommet for at nedbryde loven, som han selv siger, men for at fuldkomme den. Og det gør han ved at sætte mennesket fri. For han opfylder selv loven. Det gør han ved det liv, han lever på jorden. Det gør han ved alt, hvad han lærer mennesket, bl.a. gennem lignelserne. Det gør han ved at være Guds søn på jorden. Det gør han ved at være blevet menneske af Gud. Det gør han ved at dø som menneske. Og ved at opstå af graven. Og ved at sende Helligånden. Og ved med alt dette at give os det glade budskab, som "evangelium" betyder: Menneske, du er frit! Gå ud i verden og lev dit liv, i kærlighed til Gud og næsten.

Nå, men når nu vi er frie, hvad skal vi så med Gud?

Vi skal høre, at det er ham, der giver os friheden, ligesom det er ham, der skabte os. Vi skal lægge hele vort liv i hans hænder. For han er ikke en død Gud, der levede dengang i middelalderen, da folk var uoplyste. Nej, han lever med os, røres med os, bevæges af os. Hvorfor skulle vi ellers kunne bede til ham? Han er den, der tilgiver os al synd, - og hvis ellers vi lever et sandt menneskeliv, så har vi brug for det hver eneste dag.