Fremtiden som gidsel.

Jeg sad og så et debatprogram, som  handlede om EU's fremtid. Lige siden jeg hørte Søren Søndergård udtale denne sætning: "De tager fremtiden som gidsel", har min krøllede hjerne tænkt: Hold da op, hvordan gør man det??? Min hjerne vil ikke holde op med at konstruere scenarier til, hvordan man kan tage fremtiden som gidsel. "De" er selvfølgelig alle EU-tilhængerne, som gerne vil have et forenet Europa, forstås.

Gad vide, hvad løsesummen  er? Ja, det er jo nok noget med, at vi alle skal makke ret i forhold til et forenet Europa. Og hvis vi ikke makker ret i forhold til EU-projektet, så har vi ingen fremtid. Men hvad nu, hvis vi ikke makker ret? Og ikke betaler løsesummen. Hvad sker der så?

At tiden sættes i stå? At vi bliver nægtet en fremtid? Eller at vi ligefrem går tilbage til fortiden? Ingen grund til at forske i tidsmaskiner længere, det er ikke nødvendigt. Hvor spændende! Her bliver min hjerne helt overophedet. Jeg vil gerne ca 200 år tilbage, for så ville jeg være moderne - bleg og interessant!!

Gad også godt vide, hvor de holder fremtiden indespærret? Den fylder immervæk en hel del, skulle jeg mene. Kan vi ikke godt regne evigheden med i fremtiden? Selv om tid og evighed for så vidt er hinandens modsætninger. Og kan man være sikker på, at der ikke er en lille revne, hvor fremtiden kan slippe ud?

Hvordan er det egentlig at leve i en tid, der er sat i stå? Er det som i Tornerose, hvor vi lige pludselig midt i en bevægelse ikke kan røre os, og falder i søvn? Så vil jeg da håbe, at jeg ligger i min seng, når tiden sættes i stå, for det må da give nogle store skader, hvis jeg sådan skal stå med armen ude, hvis jeg f. eks. er ved at banke tæpper, gud ved hvor længe.

Ja, for hvornår sættes tiden så i stå? De kan jo lissom ikke komme med sådan en tom trussel, men må jo gøre noget. Hvor meget "ikke-makke-ret" skal der til, før fremtiden tages som gidsel?

Men der er et problem. Der er jo en hel del mennesker, som GODT vil EU-projektet. Får de så lov at køre videre med en fremtid? Så det kun er vi andres, der tages som gidsel. Interessant. Det vil måske sige, at mine børn overhaler mig aldersmæssigt. Det kunne være vildt hyl! Så skulle jeg da godt nok til at opføre mig som teenager i forhold til dem. Jeg ville komme ind af døren, og vupti - i løbet af 10 min. ville der se rodet ud, avisen være spredt på alle etager, Tv, pc, radio, mobil, I-pad, you name it, alt ville være i gang, og jeg ville ligge mageligt henslængt på min sofa og råbe: Hvornår skal vi spise?

Muligvis kan de også gøre noget ved fremtiden, hvis de tager den som gidsel. Noget, jeg måske ikke bryder mig om. Tænk, hvis de begyndte at lave "paradis på jorden". Uha da da, det ville blive det mest totalitære af det totalitære. Hvad siger I? Vil det være GODT. Nixen bixen, det vil det ikke. For at det ville kunne lade sig gøre, er man først nødt til at tvinge alle folkeslag til at mene det samme med, hvad der er "godt". Det er det sørgelige ved alle ideologier og fundamentalismer, at de tror, at alle jo da kan sige sig selv, hvad der er godt. Og hvis ikke de kan, skal de bare hjælpes, helst med det gode, men ellers med det onde. Hvor jeg ved det fra? Historien, såmænd - historien. Og FORTIDEN kan de da vistnok ikke tage fra os - så vidt jeg da ved.

Jeg er altså lidt i syv sind. På den ene side kunne det være enormt spændende at prøve at leve uden fremtid, eller med de problemer, der måtte være i og med at fremtiden var taget som gidsel. Men på den anden side, så vil jeg nu godt selv have mulighed for at påvirke min fremtid.

Den er Søren'me svær!!!