torsdag den 5. februar 2015

"Jeg mødte Jesus" af Charlotte Rørth.

Jeg er lige blevet færdig med bogen "Jeg mødte Jesus" af Charlotte Rørth. Jeg læste første gang om den i Kr. Dagblad - en anmeldelse af Sørine Gofredsen, som var ret positiv. Nu er Sørine ikke en kvinde, som hopper på hvad som helst, så jeg blev lidt nysgerrig. Senere læste jeg andre rosende anmeldelser af - for mig at se - vederhæftige personer. Og da jeg selv er et sted i mit liv, hvor jeg, efter mange år med tunge dogmatiske temaer trænger til åndelighed - igen, købte jeg bogen.

Jeg har godt set, at den højtråbende og allestedsnærværende Knud Romer hævder, at Charlotte Rørth burde kontakte en psykolog. Nu kan jeg faktisk godt lide Knud Romer, og jeg synes som regel, at hans facon er dejlig forfriskende. Men lige netop i dette tilfælde vil jeg påstå, at han ikke har en skid forstand på, hvad han taler om.

Nu er jeg ikke et menneske, som "har mødt Jesus" på samme måde, som CR har, men jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan hun har og har haft det med denne oplevelse. Og da hun ikke i forvejen var et menneske, som havde haft noget særligt med kristendommen at gøre, og ikke havde troen i sit eget liv, var oplevelsen totalt overvældende for hende.

Hun prøver at få rede på, hvad det er, der er hændt hende. Hun kontakter forskellige "eksperter" - læger, psykiatere, præster, psykologer m.v. og de har hver deres måder at anskue hendes oplevelse på, så hun til sidst får samlet så meget op på sin oplevelse og på sig selv, at hun bliver i stand til at leve med - og på - oplevelsen. Men den kaster hende hid og did i flere år, inden hun helt får klarhed over, hvad der er sket og hvad det skal bruges til i hendes liv.

Bogen bliver så både hendes måde at få sat tingene på plads for sig selv, og videregivelsen af hendes oplevelse til omverdenen.

For tilbage efter at have læst bogen, bliver for mig spørgsmålet. Hvad kan jeg bruge det til? Og kan jeg overhovedet bruge hendes oplevelse og hendes overvejelser til noget?

Ja, det kan jeg! Bogen er et vidnesbyrd om, at Jesus lever - hvis man kan tro på CR - og det kan jeg godt. Jeg er ikke fremmed for troen, den har jeg levet med det meste af mit liv. Og jeg er ikke fremmed i forhold til kristne mystikere, dem har jeg også beskæftiget mig med, siden jeg første gang hørte om dem af Gofffred Grünevald. (Se evt. mit indlæg om ham i min blog). Så for MIG er det et smukt vidnesbyrd, CR leverer her. Og som en i forvejen troende, er bogen med til at styrke min tro, og gøre den mere levende.

Jeg kan sagtens forstå, hvis masser af mennesker reagerer, som Knud Romer, for det er blevet in at nedgøre kristendommen her i landet, hvor vi holder ytringsfriheden så højt i hævd. Men jeg vil ønske og håbe, at mange mennesker, som i deres inderste er oprigtigt søgende, vil læse hendes bog. Og jeg vil ønske og håbe, at det vil gå op for flere og flere mennesker, at naturvidenskaben, fornuften, logikken og alt det rationelle, som vi oplæres med, ikke kan fortælle os alt om, hvad det vil sige at
være et menneske.

Der findes mange mennesker, som længes dybt efter en inderlighed i deres liv, men som ikke ved, hvor de skal kigge hen for at finde den. Nogle bedøver sig med alskens nutidige tilbud: Sprut, narko, hash, - eller sex, tv, arbejde - ja hvad som helst, som fører VÆK fra denne følelse af tomhed, som kommer over de fleste mennesker. Og hvor går man hen i dag, hvor vi ikke naturligt hører om kristendommen, med mindre vi selv opsøger en viden herom?

Til disse mennesker vil jeg anbefale bogen, fordi den fører én igennem al den tvivl og angst, som følger med at blive en troende, - og til dem, som allerede ER troende: Læs den og bliv styrket i dit indre menneske!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar