fredag den 30. december 2016

Glædelig frit nytår!

I overmorgen er et nyt år begyndt. Et helt nyt år ligger og venter på mig. Det er så stort, og det er der til alle sider, så langt øjet rækker. Åbent - ubrugt - uden planer, eller næsten uden planer.

Planer dræber! Det kan godt være, at planer er med til at strukturere min dag, og det kan godt være, at det er nødvendigt, for der er jo altid visse ting, man SKAL: Til tandlæge, til frisør, have gjort rent, købt ind osv osv. Men lige nu, hvor jeg står for foden af det nye år, er det planløst.

DET elsker jeg! Det er mulighedernes land. Alt kan lade sig gøre. Intet forhindrer mig. Der er så meget, jeg gerne vil.

* Have ryddet op i hele huset, altså GRUNDIGT op. Hvor meget bliver smidt ud, og resten får en blivende plads. Så jeg altid ved, hvor det er.
* Have kigget mine tårnhøje avisstakke igennem, og klippet det ud, som jeg vil gemme. Til når engang jeg får oceaner af tid - som nu - til at læse og smide ud igen og/eller arkivere. Gemme til breve til Bertel. Gemme til breve til Jonna. Gemme til samtaler med Britta - og Else - og Jonatan og og og.....til mig selv, til at blive klogere af.
* Læse en masse bøger. De ligger på række - altså inde i mit hoved - og råber på at blive læst. Og i den fysiske verden kunne jeg også godt tænke mig at lægge dem i netop denne reol, så jeg altid har styr på, hvilke bøger jeg mangler at læse. Problemet er jo, at der i mellemtiden altid dukker nye bøger op, som jeg lige må have læst. Og så kommer jeg i tanke om gamle bøger, som jeg læser med nogle års mellemrum, hver gang med nyt udbytte. Og så er der dem, som lige så godt kan blive smidt ud, nej, jeg mener givet væk til andre, som kan få glæde af dem.
* Rydde op og skaffe ordentlig plads til mit tøj. Og smide ud/give væk det, jeg ikke længere bruger. Her har jeg virkelig en hurdle. Jeg smider nødigt tøj ud. Men nu har jeg tabt mig temmelig meget, og har desuden fået reduceret det ene af mine bryster, så nu kan jeg passe ting, jeg ikke har kunnet passe i flere år. Og som jeg elsker, og derfor ikke har skilt mig af med. Jeg har tøj, der er 25 år gammelt, og som jeg stadig bruger, fordi jeg elsker det. Jeg har da også ret nyt tøj - og så alt derimellem. Men alt for meget, faktisk. Mit klædeskab, nej skaBE bugner, min kommode, nej kommodER ligeså. Nu SKAL jeg altså ud med noget.
* Så er der mennesker, som det er alt for længe siden, at jeg har set. Og som jeg gerne vil se, men altså skal tage mig sammen til at få lavet aftaler med.
* Så er der jo også de lidt mere trælse: Trænger til at komme til foddame, har en tand, hvor et hjørne er gået af, skal have læst "mine lektier" til mine studiekredse, reparation af tøj, købt ny persienne til mit soveværelse, hentet mine ørestikker hjem, have købt ny medicin på apoteket osv osv.

Men nu må jeg jo passe på, at jeg ikke lige pludselig får min kalender fyldt op med PLANER. For som skrevet: De dræber. Altså sådan nogle som mig. Der er mennesker, som ikke kan leve uden planer. Mennesker, for hvem livet nærmest er ikke-eksisterende, hvis kalenderen ikke er fyldt med planer. Mennesker, som kigger i deres kalender og ser, hvor meget de skal. Som føler sig lykkelige og betydningsfulde med visheden om, at verden består et godt stykke tid endnu, for planerne er endnu ikke blevet udført. Var der nogen, der sagde: "Selvbedrag"? Nixen bixen, Karen Blixen! Det er selve livets mening - altså at have planer. Hvad ellers?

Ja, jeg er jo så af en anden mening. Jeg HAR været der. Dengang jeg havde små børn, fuldtidsarbejde, var en fraskilt med hus, hjem og havejord. Dengang kunne intet fungere, hvis ikke jeg lagde planer. Det er måske derfor, at jeg NU elsker IKKE at have planer. Jeg føler mig fri! Selvbestemmende!

Glædelig frit nytår!!