Hvor ska’ vi hen, du???

 

En af de nærmeste dage vil alle danskere over 18 år modtage en kuvert fra statsministeriet. I denne kuvert ligger 25 skemaer, som i alle mulige detaljer skal klarlægge, hvor Danmark skal bevæge sig hen. F. eks. Hvad er lykke for dig? Hvilke områder vil du gerne give flere penge til, og hvilke vil du gerne nedtone? Hvad ønsker du for dine børn? Hvilken type skole foretrækker du? Hvordan skal Danmark agere på det internationale marked? Hvilke frivillighedsområder vil du gerne hjælpe til i?Hvordan ønsker du din alderdom?
I al hemmelighed har regeringen sammen med det øvrige folketing vedtaget, at der ingen valgkamp bliver næste gang. De har nemlig besluttet, at de vil kortlægge danskernes ønsker og holdninger, og derefter skabe en målsætning ud fra det. De har derudover besluttet, at lade de dygtigste hoveder i partierne – og i visse tilfælde hente andre fra det ganske land ind – til at stå for hver sit område, uafhængigt af partipolitik. Det tog ikke lang tid at komme dertil, for i praksis er embedsværket det samme, uanset hvilken politik, der føres.
I det medfølgende brev, beskriver statsministeriet, hvilke forestillinger, man gør sig om de forskellige ministerier. F. eks. skriver de: “Det har alt for længe været en urørlig sandhed, at vi skulle have øget vækst. Men det har ikke kunnet sandsynliggøres, indenfor hvilke områder, der ville være størst vækstpotentiale. Der har udelukkende været focuseret på økonomi og velfærd, og ikke på, hvad der gør folk mere tilfredse, ja – måske ligefrem lykkelige. Som følge heraf vil det være naturligt, at oprette et “Lykkeministerium”.
Et af de forslag, som vi danskere også bedes tage stilling til i skemaerne, er ungdomsydelserne. Værnepligtens afskaffelse betyder, at det kun er en lille procentdel af de unge, der udfører militærtjeneste, og derfor kunne man indføre samfundspligt, som skal gælde for begge køn. Et halvt år, som den unge selv må vælge tidspunktet på – dog senest efter endt uddannelse – giver man til samfundstjeneste, og her arbejder man på en mindsteløn. Banker og andre pengeinstitutter bliver forbudt at låne penge til mennesker, som er under uddannelse. F. eks. bliver det forbudt at kunne optage kassekredit, blot fordi man bliver 18. Til gengæld vil alle få en løn, de kan leve af, og boligpriserne sættes meget lavt.
Politikerne har hidtil brugt det meste af deres energi på at overbevise modstanderne. Fremover bliver politik frilagt, så enhver bliver valgt direkte til et ministerium. Der bliver frigivet så meget dygtighed og energi herved, så man aldrig har set mage. Kreativitet og idemageri vil få et gevaldigt løft, og initiativer af enhver art, som kan skabe glæde, vil blive foretrukket. Samarbejde trods forskelligheder bliver en kvalitet, som især bliver efterspurgt, da arbejdet i højere grad end nu vil blive pragmatisk, og ikke bestemt af mere eller mindre gennemskuelig ideologi (som jo alligevel tilrettes efter borgernes tommel op eller ned).
Personligt glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang med skemaerne, og jeg glæder mig meget til den kommende tids nyhedsudsendelser, hvor man vil komme til at diskutere, hvad der gør den enkelte glad, i stedet for om man skal holde med blå eller rød blok. Det var faktisk begge blokke, som efterhånden var nået til den erkendelse, at de begge hørte til på midten, og at ingen af dem kunne undvære den anden. Men man kunne bare ikke i det gamle system tillade sig at mene, at “modstanderens” synspunkt var godt, for det ville gå ud over ens egen blok.
Et af de mest spændende ministerier, som er foreslået, er ministeriet til afskaffelse af forbrugermentaliteten. Det hedder det selvfølgelig ikke, det kommer til at hedde økobalanceministeriet. Forslaget med at oprette store byttecentraler, hvor folk kan gå hen med alverdens ting, de ikke længere har brug for, er et fantastisk nytiltag. Og hertil knytter sig mange ting, f. eks. en mængde frivilligt arbejde. Madstuer, lektiehjælp, sprogkurser, overnatning for folk på udveksling osv osv.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at diskutere alle disse forslag, og til at tænke rigtig godt igennem, hvad jeg selv mener. Sikke en dejlig tid, vi går i møde.