Sikke dog et røre i andedammen, der blev, fordi et menneske ville sende en e-mail og på den måde melde sig ud af folkekirken. Den historie endte heldigvis med, at det GODT kan lade sig gøre.
Åh hvor jeg hader, når nogen prøver på at holde folk til en bestemt sag, ved at lade som om, det ikke kan lade sig gøre. Og det forekommer mig, at dem, der vil have, at man skal til samtale hos præsten, før man melder sig ud, har nogle skjulte dagsordener, og det bør altså ikke forekomme i kirkeregi. Enhver, der ønsker det, kan jo få en samtale med en præst, og hvis man er kommet i tvivl om sin tro, vil præsten da hjertens gerne tage sådan en samtale.
Jeg mindes, at Søren Krarup engang skrev, at han var ude for et ungt menneske, som ville meldes ud. Søren udfyldte papirerne uden nogen videre snak, og det blev det unge menneske helt fortørnet over. Han havde da regnet med, ja - havde ligefrem set frem til, at han skulle forsvare sit standpunkt overfor præsten, og så skulle denne rigtignok få besked!
Der er en tendens til, at visse velmenende kirkefolk ikke tror, at kirken kan klare sig. Det er sandt, at med indførelsen af homovielser i kirken, har mange meldt sig ud. Men måske var der endnu flere, der havde meldt sig ud, hvis der IKKE var blevet indført homovielser. Men kirken skal da ikke med djævlens vold og magt(!) holde på folk, der ikke vil være der. Hvad skulle det gøre godt for?
Kirken skal være kirke på sin forkyndelse, og ikke på mere eller mindre ufine tricks til at holde folk indenfor dørene.
Det går ikke så godt med kristentroen og med kirkerne her i landet. Folkekirkens medlemstal er dalende, og man er faktisk begyndt at nedlægge kirker nogle steder. Bekymringen blandt de troende breder sig, for vi må da GØRE noget, ikke?
Det er den almindeligste og mest udbredte tro i verden, at det menneske, som det går godt og som er rigt og mægtigt, også er salig og har en nådig Gud. Og det menneske, som er fattigt, forskudt og udstødt, er fordømt af Gud. Det er Luthers ord, at sådan har det altid været. Held det menneske, der kan alting, der har alting, der ved alting, der har styr på alting - det menneske, hvem lykken tilsmiler! Det samme gælder nok også for Danmark som helhed og for vore kirker i særdeleshed, tænker vi.
Men hvad er det, Jesus siger i bjergprædikenen - i saligprisningerne?
Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal stille op med disse ord: Salige er de fattige, de sørgende, de sagtmodige, de barmhjertige. Det er, som om de er en himmelråbende protest imod det, vi stoler på og sætter vores lid til. Salige er de magtesløse; sådan kan udtrykket "de fattige i ånden" forstås. Men hvad godt er der ved at være magtesløs?. Det er da nærmest pinligt! Nej, det er bedre at have kontrol over situationen, at kunne beherske den, så man ikke taber ansigt. Det er DEN religion, vi hylder. Vi må for alt i verden ikke tabe ansigt, så hellere spille rockmusik for galleriet.
Og salige er de mislykkede, livets klodsmajorer, der ikke ved, hvordan de skal gebærde sig. Ordet "sølle" er faktisk det samme som ordet "salig". Salige er da alle de sølle. De sølle mennesker, som vi kun har overbærenhed og medynk til overs for.
Og salige er de rene af hjertet. Det er IKKE de syndfri, for det er der ingen, der er, men det er dem, der ikke vil lyve for sig selv, og som tør se sandheden om sig selv i øjnene. Sandheden om egen skyld og brist - den, der tør være sig selv og sin egen åbenlyse ufuldkommenhed bekendt. Ja, salig det menneske, der ikke har nogen tro, der ikke har normer eller overbevisninger, men må leve sit liv på andres nåde og barmhjertighed - på GUDS nåde og barmhjertighed.
Salig den kirke, der ikke "står for noget", der ikke skal "sælge noget" til mennesker. Kirken må selv vidne om sin magtesløshed, sin fattigdom i ånden. Salig den kirke, der venter på Gud, der TØR vente på Gud, at han og han alene skal fylde deres tomhed ud med sit nærvær. Ja, salig den kirke, der med oprigtighed tør bede: Komme dit rige. Der altid i forventning vil stole og vente på Gud.
Men går det an? Tør vi overlade det til Gud at sørge for hans kirke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar