tirsdag den 18. september 2012

Hallelujah - Gud er stor - og jeg er høj!!

Når talen falder på, om stat og kirke skal adskilles, er der et scenarie, der altid dukker op for mit indre blik: Den megastore kirke med den karismatiske præst, der via diverse medier, højtalere, lys- og lydshows og måske lidt helbredelse ind imellem, får mennesker i hobetal til at falde i svime, svinge med armene, danse og råbe. Det gyser i mig, som det altid gør ved den slags massesuggestion. Fordi det bliver metoden, som bliver målet. Fordi selve det at opnå denne tilstand bliver målet.

Har det noget med kirken og Kristus at gøre?

 http://www.kristendom.dk/artikel/477788:Globalt-nyt--Forskere--Man-bliver--hoej-paa-Gud--i-megakirken

Hvorfor jeg ser dette scenarie for mig, skyldes at jeg forudser, at kirken blive kommerciel ved en adskillelse mellem stat og kirke. Kirken kan så ikke længere nøjes med at forkynde, men må også sørge for at have en tilstrækkelig stor indtægt. Muligvis trækker den  blanding af en rockkoncert og en gudstjeneste folk til, og skønt jeg anser det for at være temmelig udansk, kan det da godt være, at danskere kan lokkes ad den vej.

Men har det noget med kirke og Kristus at gøre?

Nu er jeg temmelig sikker på, at Jesus gerne ser at folk er glade og danser og har det rart. Ikke et ondt ord om DET. Men er det sådan, vi skal holde kirke? Som det foregår med økonomi, vækst og fremgang for BRIK-landene, således også med kristendommen. Og som det ser svært ud for EU og USA økonomisk og værdimæssigt, således også med kristendommen. Kristendommen er for nedadgående i Europa og i USA, hvorimod den brager frem i Kina og Afrika især, og i Sydamerika, Rusland og Indien.

Men det er ikke den form for kristendom, vi kender. Det er ikke en intellektuel, dogmatisk og spekulativ gudsdyrkelse, der er i fremgang. Det har nærmest været syndigt - i hvert fald her i Norden - at tale om en åndelig og spirituel tilgang til kristendommen, skønt vi da med glæde læser om ørkenfædrene, kristen meditation osv. Og også gerne blander lidt østlig mystik ind i vores kristendomsopfattelse.

Nej, det er en meget mere sanselig, sansemættende og sensuel tilgang til kristendommen, som ses i de nævnte lande.

Har det noget med kirke og Kristus at gøre?

Jeg tror ikke, jeg kan tillade mig at mene, at det har det ikke. Jeg er skeptisk, fordi jeg er dansker, endda jyde, og vi skilter normalt ikke sådan med vores kristendom, og så sandelig da slet ikke sådan rent kropsligt. Og de store armbevægelser finder vi da helst frem, når vi er i gode venners lag og har fået lidt rigeligt med drikkevarer indenbords, er til landskamp eller X-factor - eller lignende.

MEN - jeg vil beholde min skepsis indtil videre, og ellers se til fra sidelinjen.

2 kommentarer:

  1. ja hvad mon der kommer frem på sidelinien? smiler .
    Jeg holder mig nu altså til en solid pagt mellem stat og folkekirke.....

    SvarSlet
  2. Det gør jeg også indtil videre. MEN - hvis det viser sig på længere sigt, at kirken ikke længere er folkets kirke, så er der ikke rigtig andet at gøre, end at adskille den fra staten. Imidlertid har jeg lige ladet mig fortælle, at hvis d.v.s. når vi nu får en folkekirkeforfatning, så er det faktisk til kirkens fordel som statskirke, og så vil der gå rigtig lang tid, før man med rimelighed kan foreslå en adskillelse. Men lad os nu se - Jeg holder øje - og ikke kun fra sidelinjen, :)

    SvarSlet