Du må lære at sige nej!

Denne lille sætning er en af tidens sandheder. Det er sådan en, man fyrer af, når veninden fortæller, at hun føler sig stresset, overbebyrdet, træt.  Det føles som et trylleord – i hvert fald af den, der udtaler det. Såre simpelt: Sig nej, og du skal se, hvor du får det meget bedre! Vi kvinder især har lært, at vi skal sige farvel til flinkeskolen, og det er ensbetydende med at sige nej, når nogen beder om hjælp, en tjeneste, min deltagelse i et eller andet, og jeg føler sig presset. Den dårlige samvittighed kan man ikke bruge til noget, får man at vide.

Men det er det rene vrøvl! Jeg kan ikke sige nej til, at dette menneske, som står mig nær, er ved at blive skilt. Jeg kan ikke sige nej til, at min veninde har hjertesorger. Jeg kan ikke sige nej til, at min astma får det værre i denne tid. Eller at min konto er overtrukket, eller mit tag er utæt. Og en række andre ting i den dur. Jeg kan ikke sige nej til, at min tilstedeværelse kræves i dette og hint.

Tænk, hvis vi sagde: Du må lære at sige ja! Ja til, at livet kan gøre ondt. Ja til, at der er ting, du ikke kan ændre. Ja til, at det er o.k. at du er stresset lige nu. Ja til at mennesker kommer først, og ting bagefter.

Og et stort og rungende JA – til kærligheden i dit liv, til taknemmeligheden over alt det gode og dejlige, til at give glæden lov til at fylde i dit liv, til mennesker, du møder i dag. Til nærvær, tilstedeværelse.

Du må lære at sige ja til, at i dag byder på overraskelser. Begynd at se dem. Begynd at lede efter dem, at opdage dem. Små ting – store ting. Begynd at glæde dig, at mærke glæden i dig selv. Jamen, hvordan kan det lade sig gøre, når jeg er stresset? Såre simpelt: Du begynder bare NU!

Og den dårlige samvittighed KAN vi bruge til noget. Det er derfor, vi har den. Den skal minde os om, at her er der noget, som ikke er i orden, og som vi må lave om på. Hvis vi kan. Jeg bruger gerne denne lille bøn, som - vistnok fejlagtigt, men pyt - tilskrives Frans af Assisi:

Gud giv mig sindsro
til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.