Jeg har altid sagt til mine tre børn, at de skulle sørge for at få nogle gode uddannelser, hvor de kom til at tjene en masse penge - og/eller gifte sig med en partner, som tjener mange penge. Hvorfor? Fordi jeg kommer og bor på aftægt hos dem.
Så kan jeg have min egen lille lejlighed i den ene ende af deres enorme hus - i stueetagen forstås, jeg er nok ikke så godt gående. Køkkenet behøver ikke at være vildt stort, for jeg spiser nok for det meste hos de unge, hvis ikke jeg er inviteret ud at spise, eller tager mig noget nemt i mit eget køkken, hvis jeg har fået nok af familien. Men et ret stort badeværelse skal jeg da have. Med karbad, og naturligvis med håndtag på væggene, så jeg kan komme op og ned af badet. Der skal også være en græsplæne og en have, så jeg kan ligge og slikke solskin på min skønne solvogn. Det sætter jeg enorm pris på.
Faktisk er det smart, at jeg har hele tre børn. Det kan jo forekomme, at jeg kunne blive bare lidt træt af en af familierne nu og da, og så er det smart, at jeg kan flytte. Jeg kan også godt lide at komme lidt omkring, og jeg er ikke vildt afhængig af ting. Selvfølgelig har jeg indrettet mine tre lejligheder med de ting, som jeg godt kan lide, men ellers er jeg ikke vanskelig.
Så skal jeg sidde i min stresslessstol med benene oppe på en fodskammel. Børnebørnene myldrer omkring mig - de sidder på gulvet og kigger bedende op på mig: Farmor/mormor fortæl noget om gamle dage! Og jeg kan jo slet ikke stå for de små, som synes, jeg er så klog og viis - så jeg fortæller gladeligt om stort og småt fra da deres forældre var små, eller da jeg selv var lille. Om dengang jeg og mine brødre fik en femogtyveøre hver søndag, som vi så kunne købe en is for. Om da jeg som 12-årig begyndte at få lommepenge - hele 5 kr om ugen - OG en regnskabsbog til indtægter, udgifter og saldo, som min far også ville se hver uge. Om da vi boede 2 voksne og 4 børn i en lille to-værelses lejlighed uden badeværelse og varmt vand og med kakkelovn. Om hvordan vi vaskede storvask i kælderen, om store træbaljer, om blånelse, om vridemaskinen, som man kunne leje hos købmanden osv osv.
Jo jo, på den måde aflaster jeg de travle forældre og kan også være babysitter, for jeg er jo i huset alligevel. Så kan forældrene gå i biografen, se venner eller lignende.
Jeg har sagt det her RIGTIG mange gange til mine børn. Som regel siger de bare "Ja ja" eller "Nå nå". Det er, som om de ikke tror, jeg mener det. En enkelt gang svang min søn sig op til at sige: "Det skal du nu ikke regne med, mor".
Det forstår jeg slet ikke. Gør I?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar