http://www.information.dk/311030
Endelig - ENDELIG kom den artikel, jeg har gået og ventet på i flere år. Som dokumenterer, hvad jeg altid har haft en lumsk mistanke om, nemlig: De sunde lever længere end de usunde.
Sagde jeg det ikke nok!
Og nu vil jeg have lov til at lufte min forargelse: Når de sunde lever længst, bliver de pr. automatik rigtig dyre for samfundet. De koster mere i hjemmehjælp, lægehjælp, stivsindshjælp, dagcentre, og i hospitalsindlæggelser p.g.a. de mere behandlingskrævende sygdomme de får, fordi de bliver ældre.
»Indtil 56års-alderen var den årlige sundhedsudgift højest for overvægtige. I højere alder pådrager rygere sig højere udgifter. Men på grund af forskellene i levealder (…) er sundhedsudgiften for hele livet højest for personer, der lever sundt, og lavest for rygere. Overvægtige indtager en mellemposition. (…)«
Nu synes jeg, at sundhedsmoralisterne skulle tage og tænke sig om! I en tid med finanskrise, og hvor vi alle skal spare, ligner det ikke noget at blive 81 år i gennemsnit, når man kan nøjes med 78 på et jævnt usundt liv.
Nu er det dokumenteret! Forskerne har talt! Forbud, afgifter, moralprædikener, stigmatisering skal til at vendes mod de sunde. De kan ikke være bekendt at være så dyre i drift - i så mange år!
Og en anden ting: De er dyre i stivsindshjælp! Alle de psykologiske skavanker, de sunde pådrager sig, er slet ikke gratis. Det KOSTER. Også for samfundet! Det er nemlig temmelig svært at være moralens vogter, den forargede, den bedrevidende, sundhedsapostlen, dydens vogter, asketisk, forbrugerbevidst, højtråbende, og i det hele taget at skulle tåle alle vi andre, der ikke vil høre!
"Jeg forestiller mig på ingen måde, at dette resultat vil få de sunde til at ophøre med deres kampagner – eftersom de efter alt at dømme dybest set har moralsk karakter langt snarere end økonomisk. Man er jo et bedre menneske med spelt i mund – ikke bare et sundere eller billigere. Men det kunne måske få dem til at stå mere rent frem som de moralister, de er – de forsager ikke askesens nydelser, som Jorge Luis Borges engang sagde."
Den mand har fat i noget: "De forsager ikke askesens nydelser" - Hvorfor får jeg altid sådan en dårlig smag i munden, når jeg hører asketerne udbrede sig om deres nydelser? Fordi de OSER af selvfedhed, selvgodhed, moralsk forargelse - og det er de nok i deres gode ret til, fordi de må give afkald på så mange af vi andres nydelser.
De er bare misundelige!! Æv bæv!!!!
Tak for et herligt indlæg.
SvarSletHvilken fryd må det ikke være at erfare for den 92-årige på hjemmet, som hele livet levede af kogt kildevand og vandgrød af speltskaller, at den sidste jævnaldrende livsnyder satte træskoene med snapsglasset i hånden midt under den herligste gang gule ærter med pølse og sul.
Kære Farmer!
SletJa, jeg ser det for mig! Tak for din kommentar.
Jeg var lige et smut inde og kigge på din side, og den må jeg bestemt studere nærmere. Men i skyndingen nåede jeg at se, at du har nogle pragtfulde billeder og et pragtfuldt sprog, så mig ser du nok mere til.
Men jeg fandt ikke noget om, hvem du er, kan jeg ikke se det nogen steder på din side?
K.h. Ingrid
Jeg havde i starten af min blog-tid en medblogger, som havde en særdeles ubehagelig oplevelse i forhold til at blive genkendt og generet groft af en helt fremmed person.
SvarSletTåberne har også netadgang.
Derfor valgte jeg, at der ikke skulle være genkendelige fotos af personer, og ingen nulevende personers fulde navn skulle nævnes i mine indlæg.
-Men jeg er aktiv landmand på det nordlige Fyn og har opholdt mig meget i naturen lige fra barnsben.
Bloggen er videreførelsen af en naturdagbog, som jeg har ført siden 1973 i kladdehæfter og lommebøger.
Det var dog rigtig kedeligt med grimme oplevelser på bloggen!
SvarSletDet kan godt være, at jeg lever livet farligt ved at vælge dels at have billeder - dog kun af mig selv, og dels at være ret åben om ting, som nogen måske ville mene henfalder under privatlivssfæren. Men jeg synes nu ikke, jeg tager hovedet under armen.
Indtil det modsatte er bevist, vil jeg - her, som alle andre steder i livet - have tillid til mine medmennesker.
Jeg håber og tror, at du har ret, og graden af åbenhed generelt er også steget mærkbart over årene -måske specielt efter Facebook.
SvarSletMen dengang jeg startede bloggen i (vistnok) 2005, var der måske mere focus fra syge sjæle på de få, som anlagde en åben profil.