Socialt bedrageri

Ja, der er mange rige, der fifler med, hvad de betaler i skat. Ja, der er selskaber, der ikke betaler, hvad de bør i Danmark. Ja, det er synd for mange enlige, at de ikke har penge nok. Ja, der er mange forretningsdrivende, som ikke betaler, hvad de bør i moms. Ja, der er mange der bruger sort arbejde.

Men i aften handlede det så om socialet bedrageri. Vi fulgte to sager. Det ene handlede om en enlig kvinde, som havde en kæreste, og hvorvidt hun var reelt enlig. Det andet handlede om en forretningsdrivende, som havde ansatte, der modtog dagpenge ved siden af ansættelsen, og opholdt sig ulovligt i landet.

Jeg har lige siddet og læst en hulens masse kommentarer på facebook, som handler om, hvorvidt der er i orden, at sagsbehandlere går på facebook for at få oplysninger om klienterne.

Allerførst fastslår jeg lige: Socialt bedrageri er bedrageri!

Nu kan jeg godt nok læse på fb, at der er nogen, der synes, at de har ret til det, for "det kommer sgu ikke kommunen ved". Der er også nogen, der synes, at de har ret til det, fordi "de rige også snyder". Og så er der nogen, der synes, de har ret til det, fordi "de ikke ved, hvordan de ellers skal betale deres regninger". Der var også et par andre kreative forsøg på at bortforklare deres bedrageri.

12 milliarder!! Det er mange penge. En halv storebæltsbro. 19.000 lærere. Eller sygeplejersker. Eller fjernelse af topskatten. Eller nedsættelse af selskabsskatten.

Men her i dette indlæg focuserer jeg på, at det er bedrageri!

Man kan bortforklare bedrageri på mange måder, også langt flere, end hvad jeg har læst om på fb som beskrevet ovenfor.

Bedrageri skal opklares! For vores allesammens skyld. Fordi vi godt kan bruge pengene andre steder. Fordi vi er nødt til at håndhæve loven. Fordi retsbevidstheden skal bevares. En enkelt bedrager koster iflg. udsendelsen 100.000 kr årligt.

Men hvad er det, bedrageren gør ved sig selv?

- lyver (overfor sagsbehandleren, naboer mv)
- opfører sig usolidarisk (overfor loven, andre mennesker, skatteyderne)
- gør sig til offer (det er samfundets, kommunens, de riges, regeringens skyld, at jeg ikke har penge nok)
- overfører løgn og bedrag i opdragelsen af evt. børn (børnene ser hvad forældrene gør og hvordan de lever)
- snyder (nasser dermed på alle andre)

Kan det ikke være lige meget?

Nej, for hermed gør bedrageren sit liv værre, end det var i forvejen. Ingen redelighed, ærlighed, medborgersind, solidaritet, pligtopfyldenhed.

Ærlighed!! En underlig størrelse. Poul Ørum skrev engang en bog, der hed "Det 11. bud". Den handlede om, at "det gør ikke noget, hvis det ikke bliver opdaget". Men det gør det alligevel. Det gør noget ved én selv - noget ubehageligt og negativt - for hvis man ikke ændrer din praksis i retning af ærlighed og redelighed, er man nødt til at ændre sin holdning, som så bliver løgn og uærlighed, selv om man aldrig så meget prøver på at bortforklare. Kan  samvittigheden klare det? Kan man se sig selv i spejlet?  - - - Åh ja, såmænd, hvis man har gjort det tit nok.

Gør det ikke mod dig selv!!!