onsdag den 28. januar 2015

Jeg er IKKE Charlie!

Hvad er humor?

Jeg læser på Storm P kalenderen: Komik er noget pudsigt noget. Man behøver bare at ta' sin kones hat på - så er man latterlig.

Jeg var engang til et foredrag, som handlede om humor. Foredragsholderen sagde: " At tale om humor er lige så idiotisk, som at tale om sex. Det er i handlingen, det sker! Af uransaglige grunde har jeg aldrig glemt det, og skal man tro på disse hersens guruer udi mnemoteknik, så er det fordi, der indgår både sex og humor - det er nemlig to emner, som får os til at huske, hvis de kædes sammen med de mest mærkværdige ting, som man SKAL huske.

Men det der med, hvordan man ser ud, er åbenbart temmelig sjovt. Eller hvad? Søren Kierkegaard blev i den grad latterliggjort, fordi han i tidsskriftet Corsaren blev afbildet med det ene bukseben kortere end det andet, lidt skrutrygget, større næse end den faktiske, og stor hat, og med sin paraply stukket ind under armen på en latterlig måde!!

Det er sjovt for pøbelen, men jo da bestemt ikke for Kierkegaard - tværtimod, han tog sig det meget nær. Men det var jo satire, og han var selv ude om det...Og de, der ikke var pøbel, syntes han skulle ned med nakken, han var vist lidt for selvfed!!

Her har vi så et tidsskrift, som hedder Charlie Hebdo, og som højt sat 1 pct af danskerne kendte til i forvejen. Nu ved alle, hvad det er. Eller gør de? At der har været tale om en forfærdelig tragedie desangående kan slet ikke diskuteres. Men diskuteres kan det, om Charlie Hebdo er SJOV!

Jeg kender heller ikke bladet, men jeg har set nogle udsendelser på TV om det, bl.a. en hvor en franskmand læste op og forklarede fra det sidst udkomne nummer. Det fik mig til at tænke over, hvad satire er og skal bruges til. Det ser unægtelig ud, som om alle mennesker går rundt og siger "Jeg er Charlie", så jeg er måske den eneste dansker, som ikke er så sikker på, hvad der er op og ned, rigtig og forkert.

Jeg er IKKE Charlie! Det er jeg ikke, fordi jeg ikke bryder mig om den spekuleren i sex og vold og sladder, som jeg var vidne til i nævnte tv-program. Her har vi et tidsskrift, hvis erklærede formål er at gøre grin med diverse magthavere, f. eks. kirken og politikerne. JA, vi har ytringsfrihed, og JA man kan skrive alt, hvad man vil. Men ikke alt er gavnligt, som salig Luther udtrykte det. Og ikke alt er i det godes tjeneste!

For der er noget, der står over ytringsfriheden. Og selv om begrebet i sig selv er temmelig diffust, vil jeg alligevel bruge ordet "ordentlighed". Jeg KUNNE have skrevet "næstekærlighed", men så udelukker jeg muligvis mennesker, der ikke kalder sig kristne, og jeg ønsker at omfatte alle med mit begreb. Derfor ordet ordentlighed.

Skal man bare fordi man kan? Og er éns sag så betydningsfuld, så man SKAL? Det må man spørge sig selv om, når man bruger satire. Er der noget i vejen med besindelse og selvdisciplin?

Humor og satire er ikke det samme. Humor er vistnok harmløs, hvor satire bruges der, hvor der skal gøres opmærksom på noget, det kan være svært at udtrykke i ord. En kilden sag - men som det kan være på sin plads at få frem. For det er vel vores frie presses opgave at skildre det, der ikke er for fin i kanten, uanset om det er kirkens folk, politikere, kongehuset eller andre såkaldte magthavere man derved går i lag med.

Jeg er glad for, at vi har ytringsfrihed. Men jeg kunne godt tænke mig lidt selvbesindelse ind imellem. Noget ordentlighed!










Ingen kommentarer:

Send en kommentar