Jeg har længe gerne villet have Sørine Gotfredsens bog "Regine", som handler om Søren Kierkegaards forlovede og det forhold, de to havde til hinanden, set fra Regines side. Men da bogen er udsolgt fra forlaget, har jeg ikke gjort mere ved det. Men min gode ven tog en aften affære og bestilte bogen antikvarisk. Jeg fik den i tirsdags med posten, og i går aftes sent var jeg færdig med den.
Det er sjældent, jeg læser så intensivt, som jeg har gjort med denne bog. Normalt læser jeg kun skønlitteratur, når jeg er gået i seng. Men så kan jeg også godt læse en god times tid. Dagen bruges til anden læsning, faglitteratur, nyheder o.s.v.
Men jeg ønskede at komme helt ind i Regines verden, skønt for en del opdigtet af S.G. Den er strengt virkelighedstro hvad angår begivenheder og personer, og brevene, som Søren Kierkegaard har sendt til Regine, er hans egne. Men S.G. har opdigtet Regines dagbog, som man indtil videre aldrig har fundet, samt bundet fortællingen skønlitterært sammen. Men den handler om alle de tanker og overvejelser, Regine gør sig, før, under og efter sin forlovelse med Søren Kierkegaard.
At Regine kom til at betyde uendelig meget for Søren, har vi vidst lige siden hans død, hvor han tilegner hende hele sit forfatterskab, og hvor offentligheden får kendskab til hans dagbøger. Men hvad Søren kom til at betyde for hende, har man kun kunnet gisne om, udfra Sørens breve og især dagbøger, og ud fra det lidt, man faktuelt ved om hende.
S.G. tegner et portræt af en ung kvinde, hvis liv totalt forandres ved mødet med Søren. Hans luner, hans tungsind, hans svingende humør har Regine det største mas med at forholde sig til, og hun betror sin "dagbog" alle sine tanker og overvejelser, sin tvivl og sin lykke. Regine opfatter sit forhold til Søren sådan, at hun har en mission i forhold til ham. Hun aner dunkelt som helt ung, at hun er et menneske, som længes efter andet og mere end blot at skulle være én i rækken af kvindeskæbner med en kvindes husmoderlige opgaver. Hun lover Gud, at hun vil vie sit liv til, at Søren kan udfolde sit talent, hvordan det end må komme til at udfolde sig.
Mødet med Søren bliver da også skæbnesvangert for hende. For Søren er ikke nogen diplomatisk mand. Han fordrer hele tiden en autenticitet, en intensitet og en yderliggående konsekvens i sit møde med andre mennesker, og skønt han er meget konservativ i sit syn på kvindens opgave og hele væsen, sanser han også det særlige hos Regine. Men det bliver først helt klart for hende mange år efter, at deres forlovelse er hævet, for mens forholdet står på, er hun konstant kastet ud i store overvejelser om, hvordan hun bør og skal forholde sig til Søren.
Hvorfor blev forholdet ophævet? Det er det helt store spørgsmål i forholdet mellem de to. Søren selv fortæller aldrig klart hvorfor, men mange har forsøgt at konkludere på hans mange spredte optegnelser i dagbøger og breve. For at forstå Regines position, vil jeg derfor opsummere, hvad jeg indtil videre har lært om dette:
* Selv om Søren er et geni, med geniets store forpligtelser til at udfolde det, er han jo også blot en mand, med en mands ønsker og behov, så han forelsker sig i Regine, og drømmer om "at realisere det almene", som han selv udtrykker det. Først senere indser han, at det kan han ikke selv.
* Han bliver efterhånden klar over, at han har en opgave i livet som er helt særlig, og som kun han kan udføre.
* Hvis han skal "realisere det almene", d.v.s. gifte sig og stifte familie, er han nødt til at søge et embede som præst, og det forhindrer ham i at udføre sin egentlige opgave, som er at skrive/blive forfatter.
* Dog kommer forholdet til Regine, og afslutningen på det, til at spille en nærmest altafgørende rolle i hans liv, fordi den giver ham den passion, som skal til, for at han kan skrive om de dybeste og mest inderlige emner, bl.a. kærlighedens væsen.
* Måske handler det også om, at han ikke vil sætte arvinger i verden, fordi han havde den opfattelse, at "fædrenes synder nedarves", hvad han selv havde oplevet med sin egen fader.
* Fædrenes synder, hvad er så det? Tungsind, først og fremmest, nogle forskere nævner også, at Søren muligvis led af epilepsi, Desuden havde han en tro på, at hans familie led under en forbandelse, og han troede på, at han kun selv ville blive 34 år.
* Desuden nævner han selv flere steder, at han i sin ungdom levede et "udsvævende liv", men hvorvidt det havde nogen indflydelse på hans helbred, ved jeg ikke.
Var det så Søren, der ophævede deres forlovelse? Tjah - S.G. lader det i den sidste ende faktisk være Regine, som ikke længere kan holde til det. Men det ER vel egentlig Søren, for han sender hende på et tidspunkt sin ring, sammen med et brev. Men i lang tid lader det til, at hun får overbevist Søren om, at de skal fortsætte. Indtil hun til sidst ikke kan mere, men hvor Søren tager til Berlin, til dels for at forsøge at få has på sit tungsind, og hvor han siger, at de må se tiden an, indtil han kommer hjem igen. S.G. lader Søren blive ret forbløffet over, at Regine til slut er den, der ophæver forlovelsen, for han tiltror hende ikke evnen til at være så standhaftig. Men Søren insisterer på, at det udadtil skal se ud, som om det er HAM, der har hævet forlovelsen, og altså påtager han sig rollen som skurken, hvad offentligheden da heller ikke er sen til at tillægge ham - og senere bliver endnu flere sager årsag til, at hans skurkerolle og også latterliggørelse ikke bliver mindre.
Men selv om forholdet har været pinefuldt for Regine, er hun blevet modnet på en helt særlig måde, som giver hende en dyb lykkefølelse. Hun indser, at hun aldrig kan "realisere det almene" - hun kan og vil ikke være kvinde på den tids kvindevilkår. Hun gifter sig med sin tidligere huslærer, men vil ikke være moder. Og selv om hun oplever en ro, tryghed og også stille lykke med sin Fritz, forbliver Søren dog altid i hendes hjerte, og hun oplever ham altid som helt tæt på sig, skønt de kun én eneste gang efter bruddet taler sammen, skønt de mødes på deres spadsereture, som en tavs overenskomst.
Læs bogen, hvis du tør! S.G. har skrevet en inderlig og stærk bog om denne kvindes skæbne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar