lørdag den 17. januar 2015

Mennesker i mit liv 22 - Solvej og Åge

Det var i den tid, hvor jeg levede det frie, ansvarsløse og frelste liv. Jeg gik på børnehaveseminariet, og min mand og jeg havde en lejlighed i et hus, hvor der boede 6 familier. Vi boede i stueetagen, og lige ovenover boede Åge og Solvej. De var alkoholikere og havde været det i mange år. Skikkelige mennesker, han passede sit job på havnen, hun havde ikke arbejde udenfor hjemmet. De var nok først i 50'erne og havde ingen børn.

En af vore venner spurgte engang, hvorfor der var tapetseret hen under loftet. "Ja, det har også undret mig", svarede jeg, "indtil det blev lønningsdag. Så forstod jeg pludselig hvorfor. Det er for, at der ikke skal falde pus ned, når det går højt til deroppe". Sådan var Åge og Solvej - forholdsvis fredelige i dagligdagen, og med højt humør og brandert, når det var lønningsdag, og som jeg husker det var det en gang i måneden.

Engang bankede Solvej på min dør en sen nattetime, men jeg var ikke gået i seng. "Har du ikke noget eddike", spurgte hun. "Eddike"?, sagde jeg, "hvad skal du bruge det til"? "Årh, det er for at Åge ikke skal lugte, at jeg har drukket", svarede hun.

Solvej og Åge fik på et tidspunkt et værelse i kælderen, og det ville de bruge til soveværelse, selv om det var ulovligt at bruge til beboelse.  Åge råbte fra kælderen, så alle i opgangen, incl. dem på 2. sal kunne høre det: "Ja, nu sover vi altså hernede. Så ved I det"! - Fin udmelding, ingen putten med tingene!!

Om sommeren slæbte jeg min drømmeseng ud i vores fælles gård. Der var ikke andet end beton, og så et par forvildede ukrudtsplanter. Og når jeg lå derude, kunne de øvrige beboere godt finde på at komme ned til en snak. Jeg fortalte, at jeg vandede ukrudtsplanterne, for det var jo det eneste grønne, vi havde. Næste gang jeg så Solvej, sagde hun: "Nu er jeg også begyndt at vande blomsterne, for jeg vil da godt hjælpe til". Det viste sig, at hun hældte sit brugte ajaxvand og lignende ud over dem, - de døde også!!

Åge sagde engang: "Ja, jeg har jo drukket en firelænget gård op i min tid. Men jeg har sgu ikke fortrudt noget."

Det var i min første Søren Kierkegaardperiode, og jeg kom slæbende hjem med diverse bøger af ham. På trappen mødte jeg Solvej. "Hvad har du lånt"? spurgte hun. "Åh, det er sådan lidt religion og filosofi", svarede jeg sådan lidt undvigende. "Jamen hvad, må jeg se"? blev hun ved. "Nåe, Søren Kierkegaard", sagde hun, "ham har jeg læst, han er ikke noget ved. Han snakker jo kun om Gud og at man skal pine sig selv mens man lever, det er ikke noget for mig". Hun nævnte en hel del flere ting, som Søren Kierkegaard ganske rigtigt har skrevet om. Jeg måbede, og jeg må sige, at jeg fik rokket noget ved mine fordomme.

Min mand og jeg blev desværre skilt, og husets beboere var noget nysgerrige. "Hvorfor blev I egentlig skilt", spurgte Solvej, - og der for en lille djævel i mig. "Ved du hvad, Solvej", sagde jeg meget fortroligt. "Han var jo så grim! Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at vågne op til det grimme fjæs hver morgen". Hun gloede noget på mig. "Det synes jeg da ikke, han var", sagde hun. "Jeg synes da, han var temmelig pæn".  Jeg fortalte min nu eksmand dette, og han grinede højt. Nogle dage efter mødte jeg ham, og han sagde: "Nu skal du bare høre! Jeg mødte Solvej nede i Brugsen, og hun spurgte mig, hvorfor vi var blevet skilt. Og jeg sagde, at det var fordi du syntes, jeg var så grim"!  Og Solvej havde lignet ét stort undrende spørgsmål,

Solvej og Åge holdt op med at drikke, mens jeg stadig boede i huset. Totalt op. De gik til AA-møder og levede nu et stille og roligt liv - HELE måneden. Der kom og gik AA-folk, og de blev selv AA-mentorer. Og det holdt! Åge købte en bil og begyndte at gå til teori. Men han fik aldrig sit kørekort, det klarede hans hjerne dog ikke. De er nu begge døde, men når jeg tænker tilbage på den tid og på dem, tænker jeg altid, at de var nogle overraskelsens mennesker. Som jeg er glad for, at jeg har kendt, og som lærte mig noget om, hvordan man også kan være til som menneske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar