Aftalevægring - den nye pest!

For ikke så mange år siden var der status i at have sin kalender fyldt op. Man VAR noget, - betød noget, - kunne sort på hvidt bevidne, at man var en del af det pulserende liv.

Sådan er det ikke mere. Den nye tendens bemærkede jeg til at begynde med først hos ungdommen. Men den breder sig, har jeg lagt mærke til. Jeg undrede mig såre, da sagens rette sammenhæng gik op for mig. Og så holdt jeg op med at undre mig, for denne nye tendens passer som fod i hose med tidens krav om selviscenesættele og den selvcentrering, som herved følger med.

Hvad jeg snakker om?

Mig: " Kommer du med d. 28"?
Unge X: "Det ved jeg ikke endnu"?

Så er det, jeg i første omgang undrer mig.
"Nå, jamen så kig i din kalender", kunne jeg så finde på at sige.

Dumt sagt!! For det er slet ikke det, det handler om. Om han har lavet en anden aftale den dag. Nææ, det, det handler om, er, at han måske får et tilbud, der er bedre!

Det er valgene, som han må gebærde sig i. D. 28. kan det jo være, at Michael holder fest. Eller at der er koncert med yndlingsbandet. Eller at han måske har tømmermænd, fordi han var til fest d. 27. hos Andreas. Og hvad han skal vælge afhænger af så mange ting: Hvem der også kommer, om han gider, at han først skal føle efter, hvad han har mest lyst til. Og der kunne jo dukke noget op d. 26., som han allerhelst vil, og så er det jo dumt at have sagt ja til noget andet.

Og så er det, jeg kunne finde på at sige, at valgmulighederne BINDER ham, i stedet for at gøre ham fri til selv at bestemme. For sagen er jo, at det er motiverne for at sige ja eller nej til noget, der er afgørende. Og hvis du har sagt ja, er du forpligtet. Og forpligtethed er noget af det værste, det er nærmest det modsatte af frihed - tror unge XX.

Når man har truffet et valg, har man herved udelukket alle andre muligheder. Og sikke en frisættelse!!! Fri for at spekulere mere over det! Fri for at føle efter, fri til at bruge energi og tid på noget andet, fri for at sætte sig selv i centrum - for det er dog det mest trælbundne, der findes!

 Og på vej til at blive voksen og ansvarlig og ikke gebærde sig som et forkælet barn!