Vær tossegod!!

At være tossegod er sådan noget, der ikke ses på med milde øjne. Det er at tage hovedet under armen. At lade sin fornuft i stikken. At bruge flere penge, end man har. At være naiv, blåøjet. At have tillid til andre mennesker. At tro på det gode i andre.

Eksempel: Akmed, som bor her i byen, og stjæler alt, hvad han kan komme afsted med,  siger: Danskerne er da selv ude om det, når de er så tossegode, at det er nemt at stjæle deres cykler, og det er så nemt at bryde ind hos dem. Så lægger de da selv op til det.

Eksempel: TVCharlie har et program, som hedder "Spørg Charlie". Det handler om, hvordan man tackler etiske problemstillinger i hverdagen. Et at eksemplerne handlede om en mand, som havde købt en trailer, men nu var begyndt at synes, at alle på vejen ville låne hans trailer, og nu spekulerede han på, om han blev udnyttet, og på hvad han skulle gøre, hvis noget gik i stykker, eller om han kunne forlange penge for udlån og lignende. Niels Hausgaard havde det helt rigtige svar, synes jeg. Han sagde: "Det er jo bare en trailer". Så manden skulle bare blive ved at låne den ud, som han hidtil havde gjort.

Eksempel: At bankerne så længe kunne komme afsted med at låne penge ud, som der ikke var dækning for - skyldes det, at vi har en grundlæggende tillid til dem?

Eksempel: Der har været mange grimme sager indenfor incest de sidste år. At det ikke er blevet opdaget noget før, - kan det skyldes, at vi har FOR stor tillid til vore medmennesker?

I Danmark stoler en stor del - 75 procent, siger en undersøgelse - på andre. Vi har generelt tillid til, at verden vil os det godt. Og vi handler derefter. Det modsatte af tossegodhed er kynisme. Kynisme er ligegyldighed overfor andre, og der ligger også heri en latterliggørelse af medfølelse med andre. "De ligger, som de har redt" er kynikerens motto. På verdensplan er det kun - ifølge samme undersøgelse - 30 procent, der stoler på andre.

Det er ikke alene enfoldige eller naive personer, der kan praktisere tossegodhed. Personer, der bevidst vælger en strategi hvor de håber på det bedste i andre, ved at være imødekommende og konstruktiv, i forsøget på at skabe resultater, frem for den modsatte strategi - at antage at man intet kan opnå med imødekommenhed og forhandlinger - betegnes ofte som tossegode. Hvilket jeg hverken finder tosset, dumt eller naivt, men derimod en hensigtsmæssig og nødvendig adfærd til tider. Et alternativ til at være kyniker med negative forventninger om at intet kan nytte.

Men den holdning kan man måske kun have, når man som vi danskere, bor i et land, hvor vi stoler på hinanden. Netop denne holdning har også medvirket til vores velfærd. Det kan godt være, at vi kan finde på at bruge sort arbejde i en eller anden udstrækning, men vi betaler dog vores skat. Det kan godt være, at vi synes, vi betaler en høj skat men de fleste af os vil hellere det, fremfor at sænke vores velfærdsstandart.

Vi er også et land, hvor klasseforskellene er små. Og det er såre godt. For jo mere lige, vi er, jo større tillid har vi også til andre. Derfor er det også så vigtigt, at vi bevarer et samfund, som ikke gør klasseforskellene større.

Og skønt jeg irriteres voldsomt over ovenstående Akmeds livssyn, insisterer jeg på at blive ved at leve, som jeg gør, og at fortælle ham, at han tager fejl. At han kun kan blive en del af velfærdssamfundet af hjertet, hvis han indser hvad tillid gør ved samfundet. Og til ham, og som kommentar til den snigende individualisering: Det er kun i samme grad, som vi kan sætte os i de andres sted og have med-lidenhed, at vi kan afstå fra kun at tænke på os selv, men indse, at fællesskabets vel er til gavn for alle - også den enkelte.

Og til trailermanden ovenfor: Pas på, at smålighed og selvretfærdighed ikke gør kål på din tillid til andre mennesker, for "det er jo kun en trailer".

Og til bankverdenen, socialkontorerne og andre, som ikke i tide opdager, at der er ved at snige sig dårligdomme ind i systemerne: Vi må hele tiden blive bedre til at opdage ondskab. Ja, jeg kalder det ondskab, når bankdirektører og bestyrelsesformænd kan komme afsted med at lave sådan rav i økonomien, at alle mister deres penge. Og så oveni købet belønne sig selv med store beløb. Og jeg kalder det ondskab, når man skærer så kraftigt ned på socialrådgivere og konsulenter i kommunerne, at der ikke bliver tid til at tage de svære sager og gøre det ordentligt. Og ja, jeg ved godt, at alt ikke er sagt med det.

Men hellere være tossegod end tosseond!!!