Oplysning eller magt

Jeg elsker Radiserne! Der er sådan en forfriskende virkelighedstro morale i mange af striberne. F. eks. denne, som jeg lærte udenad for rigtig mange år siden, fordi den siger mig noget:

Thomas sidder foran fjernsynet med sin sutteklud, da Trine, hans storesøster, kommer ind i stuen.

Thomas: "Suk"!
Trine: "Hold op med det dumme sukkeri"!
Thomas: "Det er bibelsk at sukke"!
Trine: "HVAD er det"?
Thomas: "Deslige kommer og ånden vor skrøbelighed til hjælp, thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som sig bør, men ånden selv træde frem for os med uudsigelige sukke. Paulus til de romere kap 8 vers 26"!
Trine - tænksomt for sig selv: "Jeg ve' ik' - enten skal jeg banke ham, eller også skal jeg begynde i søndagsskolen igen"!

Og det er netop sagen! Også for alle vi andre. Skal vi søge oplysning, så vi kan træffe vore beslutninger på et ordentligt grundlag - eller skal vi bruge vor magt, når vi er irriterede og uenige med den anden/de andre?

Men dialogen kan også tolkes således:

”Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde der.

Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog vel først og fremmest  forstå det, han forstår.

Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min merforståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig og stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.

Men al sand hjælp begynder med ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og hermed forstå at det at hjælpe ikke er at herske, men det er at tjene, at det at hjælpe er villighed til, indtil videre at finde sig i at have uret og i ikke at forstå hvad den anden forstår.

Dersom du ikke kan begynde således med et menneske, at han kan finde en sand lindring i at tale med dig om sin lidelse, så kan du heller ikke hjælpe ham, han lukker sig for dig, han lukker sig inde i sit inderste - præk du så kun for ham!”(Søren Kierkegaard)

 

Men det kan godt være, at nogen skulle fortælle Trine om dette, så hun kan inddrage denne vinkel, når hun næste gang åbner sin bod med psykiatrisk hjælp...