onsdag den 12. december 2012

Sancta Lucias liv - en opbyggelig historie

I morgen d. 13. december er det Luciadag. I takt med at kristendommen er for nedadgående, at knap 20.000 har meldt sig ud af folkekirken i indeværende år, at færre kommer til højmessen om søndagen og at ateismen breder sig i det offentlige rum, får ritualerne - også de kristne - større og større betydning. Luciaoptog, Halloween, St. Bededagsaftenen, Mortensaften - alle med hver sine traditioner. For vi kan ikke undvære dem. Muligvis går vi kun op i det æstetiske: Om dragter som hører til f. eks. Halloween og Luciaoptog, maden, som hører til, St. Bededags varme krydderboller om aftenen, eller mortensanden.

Lucia var fra Sicilien, fødtes år 283, og levede i tiden under det romerske imperium. Hun konverterede til kristendommen, som var forbudt på denne tid, og først blev anerkendt under Konstantin d. Store i slutningen af 300-tallet. Lucia delte mad ud til sine medkristne, som ofte levede et hemmeligt liv i katakomber, og derfor måtte uddelingen ske om natten i bælgmørke. Men for at kunne se, havde Lucia bundet en krans om håret, som hun havde stukket lys ned i.

Lucia er lovet væk til en velhavende romer, men hun vil ikke giftes med ham, dels fordi hun er kristen, og dels fordi hun tidligere havde lovet Gud, at hvis hendes mor blev rask efter en alvorlig sygdom, ville hun leve i kyskhed. Derfor angav romeren hende, og hun døde 13. december, og blev siden helgenkåret.

Men hvorfor har nærmest enhver børneinstitution, skole eller plejehjem et Luciaoptog?

Vi kan ikke undvære ritualer og traditioner. Det binder os sammen som folk, både folk som hele landet, og også folk som vore nærmeste, familie og venner. Det giver os anledninger til at være sammen, og det er godt at være sammen om NOGET! Børn er altid en succes at samles om, og det er da også oftest børn, som går Luciaoptog. Hvide dragter, - minder os om andre begivenheder, hvor vi er i hvidt. Lyset, som bæres ind i en mørk tid. Det er mørkt udenfor, og måske er der også mørke inde i vore sjæle. Derfor varmer vi os ved lyset.

Men hører vi historien om Sancta Lucia, må vi også høre, at hun satte sit liv på spil for at komme andre mennesker til hjælp i deres sult og nød. Hun lovede sin kyskhed for at formilde Gud til at frelse hendes mor. Hun stod fast på ikke at ville giftes med en romer, som ikke var kristen.

Det er vel i dagens Danmark utænkeligt, at vi ligefrem sætter vort eget liv på spil, og at vi lover Gud noget - for som de gode protestanter, vi muligvis er, ved vi også godt, at vi ikke har noget at give Gud, udover os selv.

Men hvis ikke Luciaoptogene udelukkende skal være ren staffage og HYGGE, synes jeg, vi skal tilbyde vore børn at høre historien om Lucia (findes i massevis på Google) til opbyggelse for vore børn og os selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar