Er religion og naturvidenskab modsætninger? Eller kan de forenes? Dette spørgsmål har været drøftet i århundreder, men det undrer mig, at det fortsat ser ud, som om det for mange er et uforeneligt problem, - ja, ligefrem kan være medvirkende til, at de ikke kan tro på en Gud.
Det handler om, hvorvidt religionen kan være en forståelsesramme for, hvilke videnskabelige resultater, der kan accepteres. Eller omvendt, om videnskaben kan være tolkningsramme for religiøse opfattelser.
Naturvidenskab og religion er to forskellige kategorier, og har hver sit sprog og tolkningsområde, og man går galt, hvis man blander dem sammen. Som den nu afdøde fysiker og marsforsker Jens Martin Knudsen mente: Naturvidenskab handler om hvordan, religion handler om hvorfor. Det er et meget godt udsagn til at forstå, hvordan de to kategorier adskilles.
Der er vist ikke så mange herhjemme, som ikke anerkender big bang- og evolutionsteorien. Når vi så i 1. Mosebog læser om, at Gud skabte universet på 6 dage, er det så ikke noget værre sludder?
Her er det, at vi skal være påpasselige med kategoriernes sprog. I naturvidenskaben bruger man fagtermer, som hører den til: Fra fysikken, astronomien, arkæologien f. eks. I religionen bruger man sprog, som hører den til, f. eks. fra poesi, myter, åbenbaringer. Man kunne også sige, at naturvidenskaben beskæftiger sig med, hvordan verden er indrettet, og religionen beskæftiger sig med, hvordan VI indretter os i verden.
Det er rigtigt, at kristendommen op gennem historien selv har været med til at blande tingene sammen, idet den har påstået en RET til at acceptere, eller - for det meste - afvise, hvad naturvidenskaben var kommet frem til. F. eks. om jorden var rund eller flad, om jorden var universets centrum, eller solen var det.
I sandhedens interesse skal det også siges, at dele af naturvidenskaben, f. eks. astrofysikken kun er sand, for så vidt det er, hvad vi ved INDTIL VIDERE! I forhold til at forstå naturens love og hvordan hele universet hænger sammen, er vi kommet et stykke vej, men der er meget, vi endnu ikke ved.
Mennesket har en higen efter begge dele: At finde ind til kernen i, hvordan det hele er indrettet. Og at forstå sig selv som menneske i denne verden.
Religionen stiller spørgsmålene: HVORFOR?? Hvorfor er jeg her? Hvad skal jeg her? Hvad er meningen med mit liv? Hvorfor findes godt og ondt? Hvordan skal jeg leve mit liv?
Kristendommen giver svar på disse spørgsmål. Ikke som en facitliste - slet ikke. Men den fortæller om nogle forvildede kvinder, som kom ud til en åben grav, - om en mand, som sagde og gjorde ting, som var så mærkelige og dog så dragende, at de er blevet fortalt op gennem hele historien. Og kristenheden fortæller historien om, hvordan menneskers liv har artet sig i denne tro, på godt og ondt. Men at livet har fået retning og mening i denne tro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar