- Det var en mørk og stormfuld nat....

- Det var en mørk og stormfuld nat! Stormen rasede, træerne susede. Hundene tudede,  og i det fjerne kunne man høre den ensomme lyd af tågehorn. Der lød slæbende skridt på trappen. Opad! Opad til hvor vi lå og sov. Jeg holdt vejret. Jeg gemte mig under dynen. Skridtene kom nærmere. En tog i håndtaget ind til vores værelse. Mit hjerte hamrede. Skridtene var nu helt henne ved min seng. Jeg holdt vejret. Min dyne blev løftet af. Jeg kiggede op. "Spis OTA solgryn", råbte min storebror!

Det var - og er - sådan nogle platte og dumme vittigheder, gåder og små historier, som jeg elsker. Denne her stod min ældste bror for. Når vi var kommet i seng om aftenen, lå vi og snakkede, fortalte spøgelseshistorier, legede gættelege og så videre, indtil far dundrede på døren og råbte: "Kan vi så få ro"!

En af mine yndlings var denne: "Hvad forskel er der på en and"? Og svaret lyder: "Den går hverken med slips". Det skete ret ofte, at folk IKKE grinede, men det gjorde jeg til gengæld selv. Højt! Og meget! Sproglige finurligheder har jeg altid været helt vild med.

Der var også den periode, hvor vi lavede "Ka-historier" a la: "Ka' mus li' gulerødder?" Og svaret er: "Ka' rotter"! Den mest raffinerede af denne type var Pouls: "Ka' hunhvaler blive soldater?" Svar: "Ka' ske lotter!"

I en anden periode var det denne type gåder: A: "Ved du hvorfor elefanter har røde øjne?" B: "Nej!"
A: "Det er for at de bedre kan gemme sig i kirsebærtræerne". B: " Der er sgu da ingen elefanter i kirsebærtræerne". A: "Nej, der kan du selv se, hvor godt det er!". Eller denne: A: "Hvad er det, der kommer op af jorden med 100 km fart i timen?" B: " Det ved jeg ikke!". A: "Det er en muldvarp på motorcykel". --- A: "Ved du så, hvordan man kan se, at der er en muldvarp i køleskabet?". B: "Nej". A: "Motorcyklen står udenfor!" Eller denne version: A: "Ved du, hvordan man kan se, at der har været en elefant i køleskabet?" B: "Nej". A: "Der er fodspor i buddingen!"

Nu er jeg lige blevet gjort opmærksom på af en af mine fætre, at det ligger til familien at elske vandede vittigheder. Når jeg fyrer én af herhjemme, kigger mine tre børn på hinanden, laver himmelvendte øjne, sukker og siger: "En typisk mor-vittighed". Men det hænder også, at de fortæller "en typisk far-vittighed". Det beroliger mig. Så er jeg ikke helt alene. Og så viser det alligevel, at de synes, den er LIDT sjov!! Altså fordi de godt gider fortælle den videre, ik'!

Engang var der i Ugebladet Søndag - køb det mandag - en kryds og tværs, som jeg elskede. Det var sådan en - i mine øjne - morsom og drilsk en. Der kunne f. eks. stå "Topas", og så skulle svaret være "Odin". Hahahahahaha!!! Vi prøvede også denne leg i min sprognørdede gruppe på facebook, og jeg var helt klart den største bidragyder.

Min første kærestes far og jeg kunne blive helt salige over sådan en sprogforbistring, og vi var ret gode til at lægge op til hinanden, og så kunne de andre sidde og være udenfor, mens vi grinede, og de vidste ikke, hvad vi grinede af.

Og hvad kan vi så bruge alt dette til? Ikke en skid! Men det gør mig glad!! Gid det også gør dig glad!!

Hav fortsat en god dag!!!