mandag den 23. september 2013

Ateistisk vielse

 
 
 
 
 
Danske ateister vil have ret til at arrangere juridisk gyldige bryllupper i en gudløs ramme. Flere politikere bakker op. Hvad mener du?
Regeringen er splittet om vielsesret til ateister | Kristeligt Dagblad
www.kristeligt-dagblad.dk
Flere og flere lande åbner for, at humanistiske organisationer kan vie par med juridisk gyldighed. Herhjemme er politikere på venstrefløjen åbne for at drøfte vielsesbemyndigelse til livssynsorganisationer
 
 
At de gider!!! Have alt det administrative bøwl, blot for at lave et stunt, der hedder: "De kristne skal ikke have rettigheder, vi ikke har"!

Hvorfor de ikke er tilfredse med at gå på rådhuset??  Jamen det kan ALLE og enhver jo. Det vil de ikke nøjes med. De er så sandelig ikke "alle og enhver"! Kom ikke her!!
 
Desuden er det ikke romantisk nok at blive gift på rådhuset!! Siger altså nogle ateister! Næ, i virkeligheden vil de nok helst have en vielse i kirken, for DEN er romantisk. Det skal bare være uden en præst. Og hvis vi så lige kunne få fjernet alle de kors imens! Og få hængt et pænt klæde over altertavlen, så den ikke bærer præg af det kristne budskab!
 
Eller i en skov, eller på havets bund, ja - hvor som helst, som er romantisk. Hvorfor er der i det hele taget nogen, der skal bestemme, hvordan vi vil have vores bryllup?
 
Jamen, jamen, det er der heller ikke en mors sjæl, der forbyder nogen. Men det er på tide, vi får skilt juraen fra ritualet. Altså foreslår jeg (og mange andre før mig) at ALLE skal på rådhuset for at blive viet juridisk. ALLE - kristne, ateister, muslimer, jøder, og alle andre, som vil vies. Ikke for at tækkes ateisterne eller for at slippe for at tage stilling til ovenstående og lignende kommende grupperingers anmodninger,

Næ nej! Men som kristen vil jeg godt sende det signal, at borgerlig jura og Guds velsignelse af ægteskabet er to forskellige ting, som går helt tilbage til salig Luthers toregimentelære. Vi kan som kristne INTET have imod dette.

Og nu vi er ved det: Lad kommunen overtage registreringen af nyfødte. Præsterne har nok at gøre. Især hvis de holdt op med at lave spaghetticirkus og i stedet tog på hjemmebesøg hos deres sognebørn, både dem der kommer i kirken og dem der ikke gør. Og reklamerede lidt mere for samtaleterapi for par og enlige. Folk ved slet ikke, hvor mange penge de kunne spare ved at gå til en præst i stedet for en psykolog. Der er selvfølgelig den hage ved det, at hvor psykologen sætter dig selv i centrum (husk at tænke på dig selv, passe på dig selv osv) der sætter præsten Kristus i centrum.
 
Jeg følger med spænding dette banebrydende arbejde, som ateisterne her er ude i!! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar