torsdag den 12. september 2013

Den, der overvinder sig selv....



Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, v24 så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave.(Matthæus kap. 5)

Dette skriftsted lyder sikkert gammeldags og helt ude af trit med vores virkelighed. Vi bringer ikke gaver til alteret. Vi bringer ikke offergaver. Men jeg har haft dette skriftsted hængende i lang tid, som en reminder til mig selv. Hvorfor det?

Fordi det siger mig noget - Det er fra Jesu bjergprædiken, hvor det så tydeligt kommer frem, hvordan Jesus vender den gamle lov på hovedet, og radikaliserer kærlighedsbudskabet. "I har hørt, at der er sagt.... men jeg siger jer..." siger Jesus flere steder. Bl.a må vi iflg Moseloven ikke begå drab. Men Jesus siger, at den, der ser på sin bror med vrede er lige så skyldig. Det er sådanne steder i NT som får os til at forstå, at INGEN af os kan kaldes retfærdige og uden synd. Det er det samme med det sted, hvor Jesus redder en kvinde, der er blevet grebet i hor, fra at blive stenet. "Lad den, der er syndfri, kaste den første sten", siger Jesus. Og de gik bort, de ældste først, står der.

Noget af det mærkelige ved det skriftsted, jeg begynder dette indlæg med, er at der står: "....kommer i tanker om, at din broder har noget mod DIG". Der står ikke "at DU har noget imod din broder".! Er det ikke mærkeligt? Hvis han har noget imod MIG, bør det vel være HAM, der kommer til mig, tænker vi. Men nej, det står der ikke. Faktisk er det i god Jesusånd, at der står sådan, som der gør. Det er ALTID MIG, som der kræves noget af, og ikke "de andre". Her tales der ikke om årsag, hvis skyld det er, hvem der begyndte og alt sådan noget. Næ, det handler blot om at få gjort rent (alter)bord!! Og det er MIG, der skal gøre det.

Det er lettest at lade være. Det har jeg også sagt til mig selv i lang tid, og derfor hænger det skriftsted stadig, hvor jeg hængte det, og der er ikke sket en skid mere. For jeg har oplevet, at der ER nogen, der har noget imod mig, men jeg skal i den grad gøre op med mit eget hovmod, før jeg kan gå til dem. Jeg skal risikere, at de ikke vil acceptere min undskyldning, hvis det er det, der skal til. Jeg skal risikere, at forholdet ikke kan genoptages, hvis de ikke ønsker det. Men jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at bringe det i orden.

Hvorfor? Kan det ikke være lige meget? Nogle forhold glider bare ud, sådan er livet! Og det er jo sandt nok. Men det er også sandt, at jeg skal gøre, hvad jeg kan, for at skabe fred, retfærdighed og sandhed -

Det kræver faktisk offervilje af mig. Ikke et slagtoffer, jeg bringer på alteret, men at jeg ikke er for god til at ydmyge mig selv ved at komme til et menneske, som har noget imod mig, og forsøge at bringe sagen ud af verden.

At overvinde sig selv er noget af det sværeste... Men det skal til!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar