Halvkvædede viser

Hvornår bruges de?

F. eks.:
* Når et menneske ikke har fået det søgte job, og beder om en forklaring
* Når et forhold kuldsejler, og den der slår op ikke vil sige hvorfor.
* Når politikere skal sno sig uden om en prekær situation

* Når man ikke tør sige tingene lige ud
* Når man ikke vil hænges op på noget
* Når man mangler mod
* Når man ikke tåler at bære konsekvenserne af et klart udsagn
* Når en og anden er så "uforskammet" at ville have ting frem i lyset, som ikke tåler dagens lys
* Når man vil fortælle en ualmindelig tykhovedet person noget ubehageligt
* Når man ikke vil vedgå et bestemt tilhørsforhold
* Når man vil udsprede rygter.

Jeg hader halvkvædede viser!!! Virkelig meget!!! De ødelægger forholdet mellem mennesker!!! De er udtryk for fejhed, ansvarsforflygtigelse, manglende mandsmod og -hjerte, - de skaber misstemninger, misforståelser, mistro, ødelægger enhver tillid og åbenhed.

Der findes familier, hvor halvkvædede viser er mådEN at kommunikere svære ting på. Når altså man kommunikerer dem, for svære ting er som regel noget, der forties. I den tro, at det så nok forsvinder.

Jeg lærer aldrig at forstå det, og jeg VIL heller ikke forstå det, - for disse mennesker tager grundigt fejl. Hvor jeg ved det fra?? Fra en hel del mennesker, som jeg kender eller har kendt, og de ulykkelige konsekvenser, som disse halvkvædede, forblommede og mudrede måder at tale på - og denne hele livsstil - medfører.  Og fra situationer i mit eget liv.

Ved hjælp af en halvkvædet vise har man både sagt og ikke sagt noget. Man har lavet en helgardering.

De fleste mennesker, som bruger halvkvædede viser, gør det sikkert fordi de tror, at de derved undgår at såre den anden part. Og gør det for at fortælle noget på en skånsom måde. For at være hensynsfuld. De kunne ikke tage mere fejl. Hvorfor skal vi gå og gætte os frem til, hvad hinanden mener? Hvorfor den slags julelege? Nææ, sandheden er, at det er dem SELV, de vil skåne. Skåne for ikke at skulle stå til ansvar. For ikke at skulle forklare. For ikke at ville bære konsekvenserne af en ufejlbarlig mening eller holdning.

At vokse op i et sådant miljø skaber i bedste fald utryghed og i værste fald er det den rene gift. For man ved aldrig om det, der bliver sagt, også er det, der menes. Og i en atmosfære af, at man skal føle og fornemme sig til, hvad der menes BAGVED den halvkvædede vise, bliver man usikker og utryg. Og dertil får man aldrig en åben og ærlig dialog.

Jeg bliver så ked af det, når det går op for mig, at der lå en skjult mening bag det sagte. Bag det jeg forholdt mig til i tro og tillid, men som siden viste sig ikke at være sandheden - i hvert fald ikke HELE sandheden.  Og jeg bliver for fremtiden mistroisk overfor denne person, og hvor er det synd og skam. For han/hun er måske et dejligt menneske med stor viden om mange ting, som jeg måske har fælles interesser med eller synes godt om af en hel masse andre grunde.

Og bemærk venligst, hvad jeg IKKE har sagt. Jeg har IKKE sagt, at man skal være hensynsløs, hudløs i sin ærlighed, barsk og rå og uvenlig. Jeg har heller ikke sagt, at enhver hemmelighed skal krænges ud for åbne døre.

Men jeg vil så gerne slå et kæmpeslag for, at vi bliver gode til at kommunikere med hinanden på en ærlig og direkte måde. Det andet er for fejt!