onsdag den 19. februar 2014

Selverkendelse - en by i Rusland!

"Det er svært at tænke, når det ikke ligger til én", havde jeg engang en medarbejder, som undskyldte menneskers dumhed med. Den sætning kommer jeg af og til til at tænke på. Den er morsom, og så udtrykker den en sandhed, som er dybere end man skulle tro ved første øjekast.

F. eks. har jeg meget svært ved at forstå, når nogen i højrøstede vendinger udtrykker deres forargelse over en eller andens børneopdragelse, når man så godt ved, at vedkommendes egne børn har lidt meget i deres barndom. Hvad sker der? Har han glemt sit eget liv? Omdannet sin egen historie? "Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom", er titlen på en bog, jeg har kigget i. Nej da, det er aldrig for sent at ændre sin holdning til barndommen; heller ikke ens børns barndom.  Dog kan man aldrig ændre selve historien. Men helt at negligere, hvordan man selv har ageret i opdragelsen af sine egne børn? Og så ydermere føle sig i sin gode ret til at revse andre?  Jeg forstår det ikke!

Skal jeg simpelthen bare acceptere, at nogle mennesker ikke er for kloge? Eller ER der her tale om en bevidst glemsel, som vedkommende har begået for at kunne holde sit eget liv ud?? Ak ja, det kan incestofre muligvis give et meget bedre svar på, end jeg kan. Eller rettere: Incestudøverne.

Men jeg har aldrig hørt en incestudøver udtale sig om incesten, uden at han/hun har undskyldt sig, skudt ansvaret fra sig. Den med at "barnet ville selv", er jo så himmelråbende, at den ikke er værd at spilde tid på. Men er det slet og ret dumhed, som får folk til at sige sådan??

Et andet eksempel: Der var for nogle år siden en udsendelse i tv, hvor en muldvarp med skjult kamera havde optaget, hvor nedværdigende et personale på en institution for voksne multihandicappede talte til og gebærdede sig over for beboerne. Forargelsen ville ingen ende tage, heller ikke på den institution, hvor jeg havde været ansat.  Og dette, skønt en del af personalet slet slet ikke stod tilbage for det, man havde kunnet se optaget med det skjulte kamera, og som blev vist på tv. Hvordan går det til?

Er selverkendelse et fremmeord for nogle mennesker? Men denne dumhed eller laven om på de faktiske realiteter er åbenbart en meget gammel sag, for Jesus selv udtrykte også denne forundring med ordene: "Hvorfor ser du splinten i din broders øjne, men bjælken i dit eget opdager du slet ikke"?

Ja, hvorfor? Jesus anbefaler, at man først fjerner bjælken fra sit eget øje, så man derefter kan se klart.

Jeg er ikke helt tilfreds med at slå mig til tåls med, at det bare er dumme mennesker, som siger sådan. Jeg er heller ikke tilfreds med, at man kan "glemme" så godt, at man helt kan lave sin egen historie om. Jamen, hvad er der så på færde da?

Jeg har skrevet om det før, og jeg gør det igen - og igen. Også denne gang. For jeg tror, det handler om forargelsen. Det er så dejligt at være forarget, især hvis man kan være det sammen med nogen. Så er man en del af en gruppe, har et tilhørsforhold. Jeg synes, at tendensen til forargelse breder sig uhyggeligt i dagens Danmark. Politikerne får for høje lønninger, indvandrerne skulle bare sendes hjem, de kriminelle skal fame bare..., kontanthjælpsmodtagere er nogle nasserøve, de studerende går bare på cafe, de unge har ingen moral, osv osv.

Hvorfor griber man ikke i egen barm? Fejer for egen dør? Tager bjælken ud af eget øje? Hvorfor kaster man  med sten, når man selv bor i et glashus?

Denne selvfede, selvforherligende og selvgode holdning forarges jeg over. Og hvis du ikke formår at gøre noget ved din egen situation, hvis du ikke formår at tænke, fordi det ikke ligger til dig - så vær dog i det mindste tolerant, barmhjertig, forstående, kære forargede meddansker, som bl.a. udtrykker dig på facebook i højrøstede vendinger.

3 kommentarer:

  1. Hej Ingrid

    Så sandt, hvad du skriver. Jeg kender også til "dem" på facebook, som har travlt med at skælde ud på andre. Nogle gange har jeg forsvaret dem, det går udover, men der kommer aldrig nogle kommentarer tilbage til mig. Nu har jeg bare bestemt mig for at ignorere dem - prøve ikke at læse dem.

    Men kender også udmærket godt fra mig selv, hvordan jeg kan komme helt op at køre af forargelse over f.eks. en artikel, jeg læser i avisen. Begynder inde i hovedet at planlægge hvordan jeg kan lave en demonstration og få nok opmærksomhed om sagen, til at TV2 kommer, så en anden holdning (min) kan komme ud på landsdækkende - for det er meget vigtigt!! Og hvordan luften så lige så stille fiser ud af min ballon, når jeg indhenter flere oplysninger, og opdager at det hele ikke er så sort/hvidt ;o)

    Har forøvrigt hørt/læst - kan ikke huske hvor - at hjernen udløser dopamin, når man siger noget dårligt om andre. Sådan evolutionsmæssigt må det være noget med at sikre sin egen overlevelse... Ellers giver det jo ikke rigtig mening.

    Et andet aspekt er, at "de mennesker"/os selv sikkert alle er fælles om at have en ligeså kritisk kommentar klar til sig selv, som godt nok ikke bliver luftet højt, men som man alligevel ikke er sen til at slå sig selv oven i hovedet med. Det skulle efter sigende også være en medfødt "evne", som skal sikre os, at vi ikke gør ting, så vi kommer til at stå i bad-standing hos vores artsfæller.

    Nå, der er meget at sige og skrive om dette emne, men min konklusion for nu er, at der er meget at øve sig på - hver dag - i forhold til ikke at være så kritiske over for andre eller én selv...
    Ha en dejlig søndag.

    Mvh Monica (teologi-Bettys datter :)

    SvarSlet
  2. Kære Monica!

    Det var dog en dejlig kommentar, du der gav! Den må jeg have tænkt noget mere over. Jeg er bl.a. helt vild med din gøren opmærksom på sammenhængen mellem dopamin og det at sige noget dårligt om andre. Den tror jeg, jeg vil efterforske lidt.
    Jeg har et - sikket livslangt - projekt kørende om sammenhængen - eller muligvis forskellen - mellem evolutionens og det kristne menneskes udvikling:

    Så tak for dit input!

    Mange hilsner - og hils mor Betty
    Ingrid

    SvarSlet
  3. Jeg tror faktisk, at det med udløsning af dopamin (eller et andet belønningsstof) i forbindelse med bagtalelse af andre, er noget jeg har hørt Chris McDonald omtale i et foredrag.

    Kan godt lide at du tilføjer "forskellen" mellem evolutionens og det kristne menneskes udvikling.

    Jeg hilser min mor.

    Mvh Monica

    SvarSlet