søndag den 15. december 2013

Forskellen på tilfredshed og glæde

Er der en forskel på tilfredshed og glæde? Det mente bl.a. Løgstrup, og det blev jeg noget optaget af, da jeg læste om det, - godt nok i en noget anden kontekst, end dette indlægs pointe.  Hvorfor jeg bl. a. blev optaget af det? Fordi jeg har en fornemmelse af, at vi mennesker ofte lader os nøjes med tilfredsheden. Vi er på en måde bange for glæden. "På jorden at blive, det tjener os bedst" synes mig en ganske omfattende dansk devise.

"Det ejendommelige ved glæde er, at den kan vi ikke beholde hos os selv. Så kvæles den. Glæden kan kun leve af at ytre sig. Ligesom kilden kun kan blive ved med at være kilde ved stadig at strømme ud. Glæden er altid større, end vi selv er. En glæde, som kunne rummes i os selv, det er ingen glæde, men tilfredshed, og det er noget helt andet. Vi må skelne mellem tilfredsheden, der er glædens kvalte kadaver – og så den levende glæde selv".

Glædens kvalte kadaver? Velbekomme!

Når vi "stiller os tilfredse", så smager det af, at vi "nøjes". Men er tilfredshed da ikke noget godt? Åh jo, i mange sammenhænge er den da. Tilfredsheden giver ikke plads til håbet. Den forhindrer os i at give los, i at håbe på det større, i at fortabe os, i at glemme os selv, i at strømme over, i det autentiske livs kerne. Så tilfredsheden kun bliver en afglans af glæden, en skygge af den.

"Hvis vi ville øve os i at skelne mellem den døde tilfredshed og den levende glæde, så ville vi opdage, at det, vi glæder os over, altid er det skabte. Glæden kommer, uden vi ved af det, genmem vort syn og vor hørelse som glæde over lys og landskab og toner. Eller som glæde over den modtagne medmenneskelighed. Glæden er den rene modtagelse. Glæden er uden beregning; det glædelige er ikke det brugbare, men det er det, vi ikke kan gøre nogetsomhelst andet med end – MODTAGE. Glæden er glæde over det skabte"

En underlig association dukker op: Et vers af Anton Berntsen fra "Mi nåååbo Per Sme'.
For dem, der ikke kender sangen, må jeg lige oplyse, at Per Sme' er sådan en mand, som kun tænker på nytteværdier.

A tøgges ett, verden wa te å hold ud,
hwes ett åld de kjøn wa wos giwwen a Gud;
men tænk, om wo juer håd wan skavt a Pe sme,
så trow'r a, de kjøn håd ves ålde wan te!

Men glæden har ingen nytteværdi, og er dog det, som giver livet så stor værdi.
Tilgivelsen - den ægte tilgivelse af hjertet - kommer af det overskud, som glæden giver. Jeg kender ikke Nelson Mandelas liv i detaljer,  men jeg ved, at han bekendte sig til kristendommen, andet ville også have undret mig. Hans historie vidner om det. Hvis ikke han havde haft en personlig erkendelse af glæden i kristendommen, tvivler jeg på, han ville kunne have tilgivet sine bødler.

Men vi almindelige mennesker? Hvad gør vi? - Ja, vi kan jo begynde med at turde lade os overvælde af glæden, og lade DEN gøre med os, hvad den vil. Denne tid ind under jul er særdeles velegnet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar