tirsdag den 17. december 2013

Apropos juleudsmykning i Føtex...


http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2008/12/01/engle-i-f%C3%B8tex/

Niels Krause-Kjær har haft dette indlæg i Berlingske angående "opstanden" omkring Føtex' juleudsmykning. Jeg synes, han på glimrende og humoristisk måde formår at få tingene sat på den plads, hvor de hører hjemme. Men i den anledning havde jeg i går en lille disput med et par facebookvenner om det at føle sig truet på sin religion, og dermed frygte andres. Vi var i det store og hele enige om at folk, der står for noget, og selv ved, hvad de står for, f. eks. kristendommen, er de mest rummelige, for de har netop ingen grund til hverken forargelse eller frygt. Og som en af de kloge kvinder skrev: "Man er ikke bange for at miste egen identitet, når man ved, at man har en".

"Man føler sig ikke truet af andre religioner, politiske overbevisninger, seksuelle retninger osv., hvis man ved, hvem man selv er, og man tror på, at de rettigheder, man "tildeler" sig selv, også gælder alle andre. Enhver har ret til at være det bedste menneske, h*n kan være på sin egen måde (så længe det ikke skader andre)." Dette skrev en anden klog kvinde.

Så vidt er jeg helt enig, men disse meningsudvekslinger fik mig alligevel til at tænke videre. For ovennævnte betyder jo ikke, at så kan alt være lige godt eller lige gyldigt, for så bliver alting netop - ligegyldigt. Men der må skelnes et par steder.

Jeg vil kæmpe for, at alle politiske partier skal have lov at stille op efter vort lands gældende regler. Men jeg vil IKKE støtte alle politiske partier.

Det er smukt og rigtigt at tilstræbe næstekærlighed, men det betyder IKKE, at jeg elsker alle lige meget.

Det er godt, at vi har religionsfrihed, men det er i orden, at folkekirken har særstatus.

Vi nærer alle forkærlighed for nogen/noget. Og den/det jeg elsker,  skal jeg naturligvis give særlig gunstige vilkår. Derfor mener jeg også, at folkekirken skal have det, så længe folket mener, at vi skal have en statskirke. Hvis kirken ikke længere kan kaldes folkets kirke, skal den selvfølgelig ikke have særrettigheder. Men dér er vi ikke, selv om mange påstår det. Den overvejende del af danskerne er stadig medlem af folkekirken eller en anden kristen kirke. Og jeg gider ikke den der enerverende diskussion om, hvorvidt folk "mener noget med det", når de er medlem af folkekirken - fakta er, at der er 79,1 pct, der er medlemmer, basta. Kom ikke og påstå, at befolkningen ikke ved, hvad den gør, det er dog en formynderisk holdning.

Men jeg går varmt ind for demokratiets spilleregler, så hvis folket ikke længere ønsker en statskirke, vil jeg bøje mig for det, om end med sorg. Men derfor kan jeg jo stadig være en kristen, så min identitet står og falder ikke hermed. Og den der frygt for at kristendommen uddør er dog en larmende mangel på viden. Globalt er kristendommen i bragende fremgang, især i BRIK-landene. Men i Europa er den på retur. En tredjedel af verdens befolkning er kristne. Ingen grund til panik!!!!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar