Jeg gider ikke skændes om, hvorvidt evolutionslæren eller Det gamle testamente har "ret". For mig at se er der intet til hinder for, at begge dele har "ret". Der er bare tale om to forskellige lærer, og dermed to forskellige sprog, som man ikke kan blande sammen. Naturvidenskab og teologi skal og bør ikke skændes, for de handler om to forskellige ting. Naturvidenskab handler om "hvordan", hvor religion handler om "hvorfor". Derfor kan naturvidenskabsmænd, som for eks. Niels Bohr og Jens Martin Knudsen godt være både forskere og kristne.
Der går først kuk i den, hvis de to videnskaber forsøger at tale udfra den anden videnskabs sprog, og forsøger at "forstå" den anden, udfra det forkerte udgangspunkt. Op gennem historien har vi set eksempler på, hvor galt det kan gå, når f. eks. den katolske kirke har fastholdt, at jorden er midtpunktet, og at solen kredser om jorden, eller at jorden er flad. Og vi har set, hvordan religionen har forsøgt at regne på, hvor gammel menneskeheden er udfra Det gamle testamentes fortællinger om menneskets oprindelse.
I vore dage ser vi mest det omvendte, nemlig at ateister hævder, at bibelen ikke taler sandt, når den beskriver verdens skabelse.
Man kan sige, at i det ene tilfælde tales der hjernens sag. I det andet tilfælde hjertets. Og skønt man ikke bør tage hovedet under armen, når man taler hjertets sag, og heller ikke bør se bort fra den åndelige dimension, når man taler hjernens sag, så er der dog forskel på måden at tale på, og dermed budskabet, som man ønsker at videregive. Jeg ville sådan ønske, at man ville indse dette.
Evangelierne er ikke skrevet for at gengive en historik. De er skrevet, fordi evangelisterne har haft noget på sinde, som sandsynligvis har forandret deres liv. De ønsker at fortælle, hvad der skete ud fra et forkyndelsesperspektiv. Hvad var det, som var så helt ekseptionelt, at det forandrede deres liv, og manges liv med dem? Derfor er det halsløs gerning at ville rekonstruere historien udfra evangelierne. Der er sammenfald i de tre synoptiske evangelier, og noget der er særstof, og der er en kilde, kaldet Q, som de alle tre har trukket på, men som vi indtil videre ikke har fundet. Og Johannesevangeliet står som et særskilt vidnesbyrd i mere græsk stil, nogle vil endda kalde den gnostisk. Men alle fire evangelister har haft noget på sinde, som var helt afgørende. Kan hænde, at de har "pyntet" på visse hændelser, for bedre at kunne fortælle, hvad der var det helt afgørende. Men det forandrer ikke, at de alle fire har et fælles ærinde: At forkynde Jesus som Kristus, frelseren - skønt de lægger vægten forskellige steder.
Og som vi mennesker er forskellige, lægger vi også vægten forskellige steder. Nogle af os vil tiltrækkes af Jesu liv, andre af os af hans ord, og andre igen af hans død og opstandelse. Og skønt det hele hører sammen, kan vi mennesker vanskeligt rumme det hele på én gang. Derfor har vi også brug for igen og igen at høre de samme historier: Om nogle forvirrede kvinder, som kom ud til en tom grav, om nogle disciple, som først ikke skulle nyde noget af at høre sammen med den korsfæstede, men som efter pinsen ikke kunne andet, end at fortælle om den opstandne, skønt de bare var fattige fiskere og absolut ikke lærde mænd. Om et liv, som er så helt fantastisk, og som bryder med naturlovene, fordi det er Gud selv, som i form af en søn, kommer til jorden.
Jeg kan godt forstå, hvis der er mange mennesker, som via hjernen har svært ved at tro på dette. Men jeg kan endnu bedre forstå de mennesker, som via hjertet higer og længes efter denne forståelse og fortolkning af livet. Vi er født med en anelse om, hvorfra vi kommer, og hvorhen vi går.
I dag er det påskedag, glædens dag, opstandelsens dag. Her, hvor kristendommen begynder. Uden opstandelsen var der ingen kristendom, derfor er påsken den væsentligste højtid for kristne.
Glædelig påske!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar