tirsdag den 12. september 2017

Mirakler, undere og hemmeligheder 2. Fyldt af glæde over livets under.


Jeg hørte engang en jordemoder sige: Jeg har været jordemoder i 29 år. Ikke desto mindre opleves det som et mirakel, HVER gang jeg er med til at bringe et nyt lille barn til verden.

https://youtube/watch?v=0uLVeLfKsrI
448
Fyldt af glæde over livets under
© Det Kgl. Vajsenhus' Forlag
Mel.: Peter Møller 1974
Egil Hovland 1976
1
Fyldt af glæde over livets under,
med et nyfødt barn i vore hænder,
kommer vi til dig, som gav os livet.
2
Fyldt af bæven foran ukendt fremtid
lægger vi vort barn i dine hænder.
Det, som sker i dåben, gør os trygge.
3
Fyldt af undren er vi i din nærhed.
Du, som bærer verdensrummets dybder,
venter på de små og tar imod os.
4
Ved dit værk, ved kærlighedens vilje,
er vi født på ny til liv i Kristus,
til et åbent liv i tro og tillid.
5
Og ved tidens grænse lever fortsat
dine løfteord ved døbefonten,
dåbens lys er tændt, når livet slukkes.
6
Større rigdom, end hvad ord kan rumme,
har du givet os ved dåbens gave.
Herre, skænk os troen fuld af glæde!

Svein Ellingsen 1971.
Str. 1-5: Jens Kristian Krarup 1974.
Str. 6: Jens Lyster 1978.

Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel. Sagt af Albert Einstein. 

Jeg har kendt dette citat i flere år. Og mente da, at jeg forstod det. Men har jeg levet efter det? Har jeg forstået dybden af disse ord? 

Hvis intet er et mirakel, så findes kun det, som jeg selv skaber, selv er herre over, selv kan forklare og forstå, selv vælger!

Hvis alting er et mirakel, så kan livet kun modtages i undren - nærmest barnlig undren -  nysgerrighed, forventning om det gode og glædelige. Og det mirakuløse. I taknemmelighed. 


Og jeg behøver ikke at forstå!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar