fredag den 21. november 2014

Mennesker i mit liv 17 - Tante Marie

Jeg har aldrig haft idoler, som mange teenagere har - altså filmstjerner, popsangere, sportshelte og den slags. Men der har været - og er - nogle mennesker i mit liv, som jeg ser op til.

Som nu min tante Marie. Jeg har vel været omkring 7 år, da Marie kom ind i mit liv, idet hun blev gift med min morbror Ove. Jeg har altid syntes, at de to lå imellem mig selv og mine egne forældre, sådan generationsmæssigt, og Ove var da også min mors yngste bror.  For de havde både de træk og de dyder, som hørte til mine forældres generation, samtidig med at de forstod og havde blik og sans for min generations nye måder at tænke og handle på.

Marie var en flot ung kvinde, slank og smuk med brune øjne og mørkebrunt hår, som altid sad vældig smart. Hun arbejdede i en tøjbutik og var altid smart og moderne klædt, og jeg kunne ligefrem glæde mig til at se, hvad hun havde på, når jeg vidste, at jeg ville træffe hende ved en eller anden familiekomsammen. Desuden forstod hun værdien af tilbehør, længe før det kom til at hedde accessories.

Jeg husker endnu hvordan Maries brudekjole så ud. Hun var selvfølgelig hvid brud, med en kjole, der ikke var helt lang, men gik godt og vel ned midt på læggen. Der var masser af hvide blonder, og det nederste stykke var tyl. Og så var det VIRKELIG en strutkjole, hvad der betød enorm meget i min verden. Strutskørter var det hotteste! En overgang havde jeg et lærredsskørt inderst, to skumgummiskørter over og et stivet sildebensskørt (kaldtes det) yderst. Det SKULLE strutte.

Jeg kan endnu for mit indre blik se de to gå ned ad kirkegulvet, og præludiet var Mendelsohns bryllupsmarch fra En Skærsommernatsdrøm. Den musik har jeg altid - og vil jeg altid forbinde med deres bryllup, for den var dog så smuk og romantisk for mit spæde kvindehjerte.

Marie havde blik for MIG. Og i min store og fortravlede familie, betød det virkelig meget. Hun SÅ mig. Snakkede med mig, lærte mig. Lige siden dengang hun lærte mig at røre frikadellefars, har jeg aldrig rørt en fars uden at komme til at tænke på Marie. Farsen ned i en skål, og så "skærer" man den over i fire dele, tager den ene fjerdedel op over den øvrige fars, og fylder hullet med mel, rasp eller andet "tørt". Men det, jeg husker allerbedst, er hvordan man rører farsen. Det skulle jo gøres i hånden, der var ingen røremaskiner og slige nymodens ting dengang. Man "vender" farsen med en grydeske, og så maser man fra den ene til den anden side farsen, vender den igen og maser igen. På den måde bliver den rørt ordentligt. Ak ja, hvad man i ungdommen nemmer...

Da min bedstemor (mormor) endnu levede, men ikke ret godt kunne bo alene, tog Marie sig rigtig meget af hende. Bedstemor boede en tid på skift hos sine 5 børn, og derfor også hos os fra tid til anden. Men min mor var medhjælpende hustru, som det dengang hed, i deres købmandsforretning. Så hun havde ikke så meget tid til at tage sig af bedstemor. Men Marie og Ove havde tit bedstemor boende, og skønt Marie havde et godt blik for bedstemors særheder og tiltagende underligheder, var hun altid sød, kærlig og omsorgsfuld overfor hende.

Mine egne forældre nød også ofte godt af Marie og Oves gæstfrihed. De blev altid inviteret til fødselsdage og andre festlige komsammen'er, eller bare på weekend i det store hus Ulfborg Gl. Skole, hvor de dengang boede.

Marie havde i mange år en forretning i Ulfborg. Den hed Esmeralda, og hun handlede med tøj i kunsthånderværkerstil og forskellig kunsthåndværk og lidt kosmetik - så vidt jeg da husker.

Marie og min anden tante Anna (som også er en særdeles sej og dejlig kvinde)  har i år været i Australien - de to tøser tog alene turen over for at besøge en af Annas døtre, som bor der. Så Marie er still going strong, skønt hun jo nu er godt oppe i årene.

Jeg er glad og taknemmelig for at have haft Marie i mit liv i så mange år, for skønt vi ikke ser hinanden alt for tit, snakker vi altid meget åbenhjertigt og fortroligt når vi mødes. Og vi kan snakke om alt muligt, for Marie følger skam interesseret med i alt. Så tak, Marie, for mange mange gode stunder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar