Prisen for at være et rigtigt menneske.

Sidder lige og rydder op i gamle artikler m.v. og falder over en artikel om en kvinde i England, som for nogle år siden begik et mord. Men hun havde en dygtig forsvarer, som fik hende frikendt, fordi hun havde menstruation i gerningsøjeblikket, og derfor var utilregnelig.

Heldigvis var diverse kvinderetsforkæmpere på banen som et lyn. Hvorfor det?

Fordi sagen i sin yderste konsekvens betyder, at det må antages, at der hver eneste måned er et par dage, hvor hver eneste kvinde er et viljeløst offer for sin biologi. I de dage er hun ikke et frit og ansvarligt væsen, der kan kende forskel på godt og ondt, og som handler derefter. Nej, hun er blevet til en slags sten, som ikke kan gøre for, hvor den rammer. Det kan kun den arm, der kaster den. Og armen - d.v.s. hendes hormonbalance - har hun ikke styr på.

Derfor gjorde de engelske kvinderetsforkæmpere det eneste rigtige, nemlig at protestere - ikke mod dommen som sådan, for de nærmere omstændigheder kender vi ikke - men mod dens præmisser, som fratog hende netop det, der gør hende og alle andre mennesker til andet og mere end en sten: Hendes ansvarlighed!

Gennem århundreder har mænd holdt kvinder nede bl.a. af misforstået beskyttertrang. Det lykkedes nemlig for mændene at bilde sig selv - og til en vis grad også os andre - ind, at kvinder, disse åndeligt og legemligt svage skabninger, ikke var egnede til at tage ansvaret for sig selv og deres handlinger. Juridisk og socialt var vi derfor frataget enhver form for ansvar. F. eks. kunne en gift kvinde for bare 100 år siden ikke disponere over sine egne penge. Der var tale om en effektiv sammensværgelse fra deres fædres, mænds og brødres side. Faktisk tror jeg, at mændene langt hen ad vejen var hoppet på deres egen løgn. Disse tapre mænd, der var parat til at bære alle de tunge byrder for os stakkels, hjælpeløse væsener. Prisen var, at de dybest set ikke regnede os for rigtige mennesker.

Den engelske dom er forhåbentlig en af de sidste rester af dette uhyggelige kvindesyn. Vel er det barsk ikke at have nogen bekvemme undskyldninger for sine handlinger, men det er prisen for at være et rigtigt menneske. Og det er et fælles vilkår for mænd og kvinder.

Jeg læste også om massakren på Sandy Hook-skolen i Newton, Connecticut, hvor en 20-årig skød 20 skolebørn og 6 voksne heriblandt sin egen mor.

Der skulle udtages en dna-prøve fra gerningsmanden Adam Lanza fordi man håbede på at finde ondskabens årsag i generne. Jeg har ikke kunnet finde noget om resultatet af denne spændende test.

 

For en del år siden blev der  foretaget nogle prøver blandt kriminelle i England, som viste at de havde et ekstra y-kromosom, og derved havde man fundet "årsagen" til deres kriminalitet. Heldigvis foretog man nogle yderligere undersøgelser, som afkræftede denne uhyrlige tese.

 

Jeg kommer i tanke om et citat af Søren Kierkegaard i denne sammenhæng, frit efter hukommelsen: Tænk, hvis psykologien til den tid var i stand til at forklare forbrydelsen! At det skyldtes, at han ikke kunne gøre for det, at hans hjerne var for lille, (osv...) Hvilken rædsel i sammenligning med kristendommens dom over ham, at han skulle fare til helvede, hvis han ikke omvendte sig.

 

Ja, drastisk, det var han! Men sandt er det, at prisen for at være et rigtigt menneske, er ansvarligheden! Alt andet ville også være frygtelig uhyggelig!!!