Hende den sure mokke....

Jeg har ikke helt vænnet mig til at være rollatorbruger endnu, så ind imellem glemmer jeg at tage den med, eller synes da lige, jeg kan klare en eller anden lille ting uden. Det kan jeg så ikke altid.

Jeg kommer med jævne mellemrum på et offentligt kontor - hvilket kan i denne sammenhæng være ligegyldigt. For et par gange siden, fik jeg mega skældud af kvinden bag skranken, fordi jeg stod lænet ind over skranken, og det ikke var min tur. Jeg burde overholde diskretionsstregen, fik jeg i flere vendinger besked på. Det har hun selvfølgelig RET i. Men der var kun en før mig - og jeg ventede på, at skrankedamen skulle dukke op, så jeg blev da noget forbavset over denne skældud. Jeg fik fremstammet, at jeg ikke kunne stå op i længere tid, det var sandelig ikke for at genere nogen, at jeg stod sådan. Og hvis jeg satte mig ned ville jeg miste min plads i køen. Så efterfølgende har jeg altid haft min rollator med, for den kan jeg sætte mig ned på, og stadig blive i køen.

På mit lokale apotek stod jeg også og lænede mig ind over en disk. Men straks kom der en ekspeditrice og tilbød mig en stol. Og jeg blev fulgt ud til døren, som blev åbnet for mig,  og jeg blev hele vejen igennem hjulpet til rette.

I Føtex stod jeg i kø ved kassen med min rollator. En kvinde før mig tilbød mig hendes plads i køen, og jeg takkede glad ja.

I dag skulle jeg så op til "skrankedamen" igen, og jeg besluttede mig for et simpelt kneb. "Sikke da en festlig bluse, du har på i dag", sagde jeg til hende. Blusen var neonpink, og noget dristig til en kvinde i hendes alder, men hvad søren... Hun kiggede smilende op og sagde: "Ja, jeg stod godt nok ved klædeskabet i morges og tænkte: Er den ikke lige lovlig...? Men så tog jeg den altså alligevel på. Og det er jo da forår og fint vejr i dag..."  "Den er da flot til dig og rigtig frisk", sagde jeg. Og sådan fortsatte samtalen glad og fri, mens hun ordnede mine ting. - Der kan man bare se, tænkte jeg. I stedet for at jeg gik og tænkte: Sikke en sur mokke - så fik jeg lige mokken til at smile og tø op. Skal der virkelig ikke mere til? Det var godt nok en læring for mig af de rigtig gode.

Og mit lokale apotek kan godt regne med mig som fast kunde.

Og i Føtex er jeg selv blevet rigtig god til at tilbyde min plads i køen til travle mennesker. Dem kan man næsten altid spotte på lang afstand. Og hvad søren ...jeg har jo normalt ikke travlt. Og tænk: De bliver så glade - lige så glade som jeg selv blev, da jeg blev tilbudt en plads.

Jeg er jo ret vild med den gyldne regel: Vær mod andre, som du ønsker at andre skal være mod dig!

I dette lille indlæg har jeg opdaget en lille krølle på denne regel: Vær mod andre, som du oplever at andre er mod dig, når de gør dig rigtig glad.

Det kan da vist gå hen og blive en ren sport, for det gør mig glad!!!!