Mine forældre var blevet venner med Maren og hendes mand, samt en del andre par, som boede i samme boligkompleks, allerede inden jeg som den ældste blev født. . Det var et temmelig fattigt arbejderkvarter, - men sammenholdet var stort. Om søndagen tog de voksne børnene på cyklerne, og så kørte vi ud til Sædding strand eller i Vognsbølparken med medbragt mad og kaffe. Børn og voksne legede sammen: To mand frem for en enke, sprang buk, badede, spillede rundbold og lignende. Alle morede sig kosteligt.
Fordi hun var min mors veninde allerede inden jeg blev født, har jeg kendt hende altid - lige indtil hun døde for nogle år siden. Jeg holdt meget af Maren, for der var ro og rummelighed omkring hende, og jeg havde en intuitiv fornemmelse af, allerede som barn, at hun var rigtig god for min mor. Hun og hendes mand havde tre børn, hvoraf den midterste blev min veninde, da vi var nogenlunde jævnaldrende.
Jeg var tit i deres hjem, og ind imellem overnattede jeg der også. Hvis man var sulten, kunne man gå ud i køkkenet og skære sig en skive franskbrød eller to med en køkkenkniv - der var kun den samme - og så kunne man smøre margarine på brødet, og derefter komme puddersukker på.
Maren syede for folk, og især for EGF gymnastikforening, som jeg selv og hendes døtre gik i. Hun havde en trædemaskine, og hun var rigtig ferm til at bruge den. Indenfor rækkevidde befandt sig altid en kop kaffe og en smøg - det var altid kaffetid hos Maren!
Engang kom min mor ned til Maren, som straks kunne se, at der var noget i vejen. "Jamen lille Elly, hvad er der da los"? Min mor fik jo da fremstammet: "Jeg er gravid"! Det var hendes 4. barn, hun ventede, og det var altså ikke planlagt. "Åh, ikke andet", sagde Maren, "jeg troede, det var noget alvorligt"!
Maren var også rigtig god som fødselshjælperske. Engang skulle en nabo føde, og det skete lidt før tiden og manden kom og hentede Maren, som drak kaffe hos min mor. "Skynd dig", sagde manden, "det er op over"! Maren måtte have noget rent tøj på, så hun greb min fars kittel. "Jamen, den er ikke helt ren", sagde far. "Årh, hvad", sagde Maren og vendte så vrangen ud af den og tog den på.
Min mormor kunne ikke lide Maren, fordi hun røg cigaretter og også godt kunne bande. Og hun var i det hele taget sådan lidt stor i slawet! Så hvis de to var sammen, balancerede min mor altid på en knivsæg! Min mormor var ellers et sødt menneske, men hun havde sine grænser, og Maren befandt sig udenfor grænserne. Og hun var ikke et menneske, der lavede om på sig selv, hun var som hun var!
Hver fredag aften efter lukketid - dengang havde man åbent til kl. 20.00 om fredagen - kom Maren og hendes mand ned til mine forældre i butikken. Så sad de i baglokalet eller på trappen ned til butikken og snakkede. Far og Marens mand delte en øl, og mor og Maren en sodavand.
Maren blev enke ret tidligt, og hun måtte klare sig selv. Det gjorde hun ved at få en lille kiosk, - men hun fik både kørekort og bil, kunne købe huset i det boligkompleks, hvor hun boede, - så hun klarede sig rigtig godt.
Når jeg som voksen besøgte hende, skulle vi altid have en kaffepunch. Det skulle de fleste, der besøgte Maren i de år. Og Maren havde tit besøg! Men om dagen! For Maren gik tidligt i seng hver dag, sådan ca. 19.00 - 19.30. Men til gengæld stod hun aldrig senere op end kl. 05.00.
Jeg holdt meget af Maren, og jeg var så glad for, at min mor havde hende i disse mange år, for hendes lyse og lette sind var så godt for min mor, som ind imellem kunne være lidt for stresset! Hun havde en beroligende indflydelse på alle, og hun kom også til at betyde meget for flere andre i min familie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar