Mennesker i mit liv 4. - Knud.

Han fandt mig altid. Uanset hvor jeg flyttede hen. Pludselig en dag stod han udenfor min dør og ringede på.

Jeg boede i Ribe, Knud boede på Ribelund. Han havde Downs Syndrom, men var ret velfungerende. Og interessant at snakke med. Han havde et lille job som bud, og fandt sig ellers forskellige andre småjobs. Han var ukuelig og glad for livet, og fortalte glad og gerne hvordan han levede. Han havde også en familie, som boede i en by i Sønderjylland, og nogle søskende, og han besøgte dem alle i den udstrækning, han havde tid.  Han blev inviteret på kaffe og en ostemad, eller hvad vi nu havde, og nogle gange spiste han aftensmad med.

Knud kørte på knallert, men det gik nogen gange galt. For hvis der opstod en situation, som Knud ikke lige kunne overskue, tog han hænderne op for øjnene, med det resultat at han selvfølgelig landede inde i den nærmeste hæk. Som regel kom han ikke alvorligt til skade, men det skete dog at han fik nogle gevaldige knubs. Det tog han sig ikke særligt af.

Vi var en gruppe, som skulle i sommerhus, og Knud skulle med. Vi andre cyklede, Knud kørte på knallert. Vi kørte i to hold, med nogle meters mellemrum, som blev holdt hele vejen.  Knud sagde: "Vi kjør ca. 12 km i timen, så kjør dem der foran nok 17" -

Knud plejede ikke at have noget med, når han kom, men en dag overraskede han os dog ved at fremdrage en hæklet hund udenpå en halv snapseflaske. Vi glædede os allerede, da vi fik den, men det viste sig, at flasken var tom, det var hunden, der var gaven. Jow jow!!

Engang fortalte Knud, at han tit tog "Æ spritter" til Tyskland. "Smugler du så ikke noget? ", spurgte vi. "Jow da" sagde Knud, "og a sæller en hel del vin og tjener lidt å-et"! Jo, det vidste vi, han havde også solgt noget til os. "Bliver du aldrig snuppet?" , spurgte vi. " Jo, det gjør a da" - "Hvad gør du så?" "A spiller bår dum", sagde Knud. -

Knud fik desværre inddraget sit knallertkørekort efter nogle år, da han havde kørt galt lidt for mange gange, og hvor man til sidst mente, at han var til fare for den øvrige trafik. Det var han ikke glad for, så måtte han cykle. Men det var ikke lige Knud, som var en del overvægtig. Så han måtte holde op med sit budjob, det huede ham heller ikke.

Men ukuelig var han. Og indstillet på at klare sit liv så godt som muligt, på trods af de odds, han havde imod sig.