Kørestolsbruger - i en uge!

I det meste af mit erhvervsaktive liv har jeg skubbet rundt med såvel børn som voksne kørestolsbrugere. Fysisk og psykisk handicappede - for det meste de allermest multihandicappede. Verden var ikke altid nem at bevæge sig rundt i med en kørestol, ved jeg fra pædagogens side.

Men hvordan verden er for kørestolsbrugeren har jeg selv oplevet lidt af i den forgangne uge. Jeg har nemlig været kørestolsbruger på ferie: Fra Esbjerg til Kastrup i egen bil (med datter ved rattet og med på ferien), og fra Kastrup til Sharm el Sheik og retur.

Da jeg normalt ikke er kørestolsbruger, måtte jeg låne mig frem til en. Den var af ældre dato, men kunne da klappes sammen. Desværre havde benstøtterne og armstøtterne det med at falde af ind imellem. Til størst gene for datter, for hun måtte hver gang sætte dem rigtigt igen. Og hvor jeg da kender det fra hjælperens side. Men siden 1973, hvor jeg blev færdiguddannet, er der heldigvis sket meget indenfor kørestolsudviklingen. Jeg husker tydeligt de gamle Hausmannstole. Her var det mere patienten end stolen der blev tilrettet.

I Kastrup lufthavn er der elevatorer, så man kan nemt komme fra etage til etage med kørestol. Til gengæld var det meget svært for datter både at håndtere sin egen og min bagage, samtidig med at hun skulle skubbe min stol. Nu kan jeg jo godt hjælpe til med armene, men med de afstande, der er i lufthavnen, bliver man hurtig træt i armene. Men det gik med møje og besvær. Men så skulle kørestolen jo sendes med sammen med bagagen. Hvordan foregår det så? Jo her skulle vi rulle hen til en anden skranke, hvor "stort gods" skulle indforskrives. Ups! Hvad så med mig? Her var vi så heldige at jeg kunne låne en lufthavnskørestol, så jeg kunne komme gennem diverse paskontroller, boardingsteder osv. Kors, der bliver gået meget, stakkels datter!

Heldigvis kan jeg godt gå lidt, så jeg måtte stige ud af kørestolen ved flyet. Ellers ved jeg ikke, hvad de havde gjort. Ankommet til Sharm el Sheik skaffede vores guide en kørestol, så jeg kunne komme igennem hele møllen af kontroller, men indtil det var arrangeret, måtte jeg sætte mig på gulvet op af en væg. Men så skete der ellers noget. Så kom vi forrest i køerne, og der var ingen problemer.

Da vi skulle tjekke ind til hjemrejsen, sagde datter: We have a weelchair, what do we do with that? Jeg nåede lige at opfatte et hurtigt glimt af "mandens" dybe suk, men fra da af gik alt perfekt. Jeg fik lov at blive i stolen helt ud til flyet, kom først igennem alle køer, blev "befamlet" af en tørklædeklædt kvinde, blev transporteret i kørestolslift helt op til flyets bagindgangsdør, fik al mulig støtte til at komme ind og sætte mig på bageste sæde, - det havde man også sørget for, så der ikke var langt at gå. Og kørestolen kom "hel" ind under flyet bagefter. Jo jo, der var helt tjek på det. Og vi blev guidet gennem alle forhindringer i lufthavnen af en mand, som kom og hjalp os med stol, bagage og hvor vi skulle hen. Meget meget fin service. Og så kom jeg sidst ud i Kastrup, hvor min egen kørestol stod parat.

På vort hotel i Sharm el Sheik var der kørestolsramper overalt, for der var flere niveauforskelle. Men ak, nogle steder var der "humpler" hvor rampen endte eller begyndte, så man ikke kunne bruge den med et menneske i stolen. Andre steder var hældningerne for store eller for stejle. Men jeg kunne jo stige af og på og gå de par skridt på trapper, når det var nødvendigt. Men når vi var på shoppingture var der da ingen grænser for hjælpsomheden blandt de handlende. Velsagtens fordi de håbede på, at deres velvilje smittede af på vores købelyst. Men også folk, der tilfældigvis lige var der, hvor vi skulle op eller ned, var vældig hjælpsomme. I Egypten. Nu har jeg lumske planer om at efterprøve, om det samme gør sig gældende her i min hjemby. Eller sidde i min kørestol ude ved hovedvejen og tage den på stop. Gad vide, om jeg ville blive taget op med samt den sammenklappelige kørestol. Jeg tror, jeg vil prøve det!! Det bliver skægt!!!