Jeg havde en skøn klasselærer fra 6. klasse til jeg gik ud af skolen i 3. real. Jeg har tit tænkt, at han har været en medvirkende faktor i den proces, som gjorde mig til den person, jeg blev til. Og hvorfor egentlig det?
Han var anderledes. På tværs. Ikke bare for at være det, men fordi han mente noget med det. Han var autentisk. Han var pædagogisk. Han havde sans for det, jeg siden er kommet til at kalde de ægte værdier. Det var et kald for ham at være lærer, skønt han aldrig ville have brugt det udttyk. Han udfordrede vi "pæne piger". Han var en helt sublim oplæser og dramatiker. Han var set med overbærenhed af kollegerne på lærerværelset (som jeg havde særlig føling med, fordi jeg var "køkkenpige" på lærerværelset). Det er svært at beskrive ham, derfor har jeg tænkt at gøre det via eksempler.
!. Der var ølstrejke. Hver person havde fået uddelt en ratiion. Hr. Nygaard (som han insisterede på at blive kaldt) hævede sin ration under ét, og delte ud på lærerværelset. Det var der ingen andre, der gjorde. De hægede om deres ration.
2. Der var indsamling til en velgørenhed. Alle klasser havde søjler på biblioteket, som viste, hvor højt de har nået. Vores klasse samlede intet ind. Det skyldtes, at hr. Nygaard havde holdt et foredrag om korruption, nepotisme, antidemokrati, tyranisme, historiske eksempler og deslige. Det var ikke velset på lærerværelset.
3. Vi havde samtidshistorie. Hr. Nygaard talte om fordelene ved kommunisme og om jerntæppet. Han sagde bl. a. at "Nu skal I ikke gå hjem og fortælle jeres forældre, at hr. Nygaard er kommunist. Det er han ikke. Men jeg kan ikke undervise i samtidskunskab, uden at fortælle om begge sider af historien". Jeg har dyb respekt for det synspunkt. Det havde hans kolleger ikke.
4. Vores første dansktime i 6. klasse. "Slå op på første side", sagde hr. Nygaard. Vi slog alle op på første novelle i vores læsebog. "Jeg sagde første side", sagde han, da det gik op for ham (mærkeligt nok) at vi alle havde slået forkert op. Derefter brugte vi to timer på en side, som bestod af, ISBN, oversætterens navn, sat med hvilke typer, udgivet i hvilket år, hvilken udgave, copyright, osv. Og jeg har aldrig siden begyndt på en hvilken som helst bog, uden at jeg har "slået op på første side". For jeg fandt jo ud af, at det absolut ikke var ligegyldigt.
5. Engang skulle vi lave en stil. D.v.s. vi skulle lære, hvordan man argumenterer i en stil. Så han skrev emnet op på tavlen: Bør skønhedspleje indføres som et fast emne i folkeskolen?. Det var godt nok et temmelig provokerende spørgsmål, især fordi halvdelen af vores klasse bestod af drenge. De fleste drenge syntes jo nej. Men det spændende var ikke, hvad vi mente, men hvordan vi argumenterede. Det var første gang, at retorikkens mening gik op for mig.
Da vores klasse havde 25 års jubilæum, mødtes vi alle, men hr. Nygaard var desværre død. Det fortalte hans kone os. Hun fortalte også visse handre historier, som vi labbede i os. "Vi vandt", sagde han bl. a. når Danmark havde vundet en fodboldkamp. "Var du med"? spurgte hans kone så. Totalt i Nygaards ånd. Akkurat sokratisk, som jeg tit har ment om ham.
"Engang om året får jeg sådan en trang til at blive et nyt menneske", forklarede han."Så står jeg op kl. 04.00, slår græs, laver morgenmand osv og føler mig som Kong Gulerod. Men kone håber bare på, at det snart går over. Pisse usolidarisk!" Men o.k. - det varer som regel heller ikke flere dage.
Hvor er jeg taknemmelig for at have mødt et menneske af kød og blod, som ikke gav sig ud for at være andet, end det, han var. Men til gengæld var så meget mere, end det, han gav sig ud for at være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar