Apocalypse now?

Så hørte jeg lige endnu engang i radioen, at dommedag kommer i år. Der har været flere "forudsigelser" i år. Først skulle den være kommet d. 21. maj, iflg. en amerikansk prædikant. (Artikel i Kristelig Dagblad 11. maj). Og tidligere på året kunne vi læse, at iflg. Mayaernes kalender går jorden under 21. december 2012. Jehovas Vidner har også med sindrige systemer udregnet datoer, men de er passeret.

Man kan undre sig over, hvad der til stadighed får forskellige mennesker til at komme med datoer for dommedag. Iflg. Jesus selv, ville den komme "som en tyv om natten", og ingen ville kende dagen, men det er rigtigt, at de første kristne havde en forventning om, at Jesus ville komme igen indenfor meget kort tid, d.e. indenfor apostlenes egen levetid.

Kan moderne mennesker "bruge" dommedagsforudsigelser til noget? Jeg mener, vi kan bruge helhedsforståelsen af forudsigelserne om Jesu genkomst til at forstå, at enhver dag kunne være den sidste i vort liv. Som en påmindelse om hver dags enestående og aldrig tilbagevendende nu. Som en påmindelse om, at hver dag også er en gave, og at vi kan rette vor taknemmelighed over at få lov at opleve endnu en dag mod Gud. A.O. Vinje har i sit smukke digt "Våren", som Edvard Grieg har sat musik til, skrevet: Endnu engang fik jeg vintren at se, mod våren at stunde...Og Blicher har skrevet: Sig nærmer tiden, da jeg må væk, jeg hører vinterens stemme, thi også jeg er kun her på træk, og haver andetsteds hjemme. I begge digte udtrykkes et ældre menneskes eftertanker om livet, der måske snart er slut.

Martin Luther blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste at jorden ville gå under i morgen, og han svarede. "Så vil jeg plante et træ i dag". Det er vel denne indstilling, vi skal have til livet og til livets slutning. At leve hver dag, som om det er den sidste, og samtidig som om vi har tusinde år. Carpe diem - grib dagen, - disse ord kendes nok bedst fra filmen "Døde poeters klub" - og de minder os igen om, at leve livet NU.

Men at spekulere i, hvornår jorden går under, hvornår Jesus kommer igen, hvornår det er dommedag, hvornår det er de sidste tider, den yderste dag, apokalypsen - ja, det giver ikke nogen mening. Jeg har lært, at det da også var til megen diskussion, da biblen blev kanoniseret ved Nikæamødet i 325, om Johannes' Åbenbaring overhovedet skulle medtages i biblen. I hvert fald har Åbenbaringen været til uhyre diskussion op gennem hele kirkehistorien, og Luther selv var da stærkt i tvivl om bogens sandhedsværdi og forståelse. Men at bogen har haft kolossal betydning, især i middelalderens tænkning, er der ingen tvivl om. Det er herfra, vi har de uhyrlige påstande om helvedes flammer, at skille fårene fra bukkene, og andre skræmmende billeder. Og det er også herudfra, at Dante skrev sin berømte "Den guddommelige komedie". Den dag i dag er der stor uenighed i læren om Åbenbaringsbogen på de teologiske fakulteter. Jeg vil her læne mig op af, hvad Ricardt Riis - en af topbloggerne  på "eftertanke" - skriver, at enhver af os jævne mennesker er ekspert i vort eget liv og forståelsen af biblen udfra vores egen samvittighed.

Så når vi hører dommedagen fastsat til en bestemt dato endnu engang, må det minde os om, at vi har dette ene liv her på jorden, og at vi må forvalte det som noget meget meget dyrebart.