Ekstra Bladet som sandhedsvidne?

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/476332:Leder--Ekstra-Bladet-som-sandhedsvidne


Ordet sandhedsvidne får mig altid til at tænke på Søren Kierkegaard og hans kirkekamp, Det handlede om, at afdøde biskop Mynster, af biskop Martensen var blevet kaldt et sandhedsvidne, hvad han i Kierkegaards øjne absolut ikke var.

Det er naturligvis også med skelen til Kierkegaards kirkekamp, og de associationer ordet sandhedsvidne herved frembringer, at Kristeligt Dagblad bruger ordet i denne sammenhæng. For Ekstra Bladet som sandhedsvidne? Det skuer noget i bl.a. mine ører.

"Tør hvor andre tier" - det slogan har prentet sig ind i min hukommelse. Og lad det være sagt med det samme. Ekstra Bladet HAR fremlagt sager, som andre ikke har turdet fremkomme med. Nogle for det gode, men absolut ikke alle. Men Ekstra Bladet har så sandelig også skabt sig et image som  Karl Smart. At måderne at skaffe sig oplysninger på ikke altid er helt fine i kanten, og at avisen hurtigt formår at vende på en tallerken, hvis opinionen viser sig at mene noget andet.

Men i denne sag er der, ifølge ovenstående artikel i Kristeligt Dagblad, direkte tale om løgn, og en aldeles venden sagen på hovedet. Nu er sagen jo langtfra færdig, men så vidt jeg er orienteret, fortsætter den først 11. oktober.

Derfor skulle der være tid nok til at gøre sig forskellige overvejelser om temaer, måske sagen lidt uvedkommende - og dog.  F. eks.
JEG ville aldrig nogensinde tro på Ekstra Bladet som sandhedsvidne. Jeg vil heller aldrig KØBE Ekstra Bladet. Da jeg gik på seminariet, var der flere, som mente, at vi som pædagoger burde læse, hvad vore forældre læste. Ja, det er da den bedste forklaring, jeg indtil nu har hørt. Men det var dengang, og afhængigt af, hvilken institution, vi var i, og dermed hvad "vore" forældre læste.

I den aktuelle sag har jeg læst mange forskellige aviser, set nyheder på diverse kanaler, læst nyheder her på min pc. Og det får mig til at overveje: Der må jo være noget, der er sandt, og noget der er løgn. Det er vel også så det, retssagen handler om. Men hvilke medier kan vi tro mest på?

For mit eget vedkommende tror jeg mere på Kristeligt Dagblad end på Ekstra Bladet. Endskønt jeg godt ved, hvad Kristeligt Dagblad står for, mener jeg deres journalistik er mere objektiv, hvis man overhovedet kan tale om det i forhold til journalistik. Det samme mener jeg om DR's nyheder, altså at de er objektive. Køber jeg en avis, vil jeg helst have Weekendavisen, Information, Politiken eller Jyllandsposten. I nævnte rækkefølge. Kristeligt Dagblad læser jeg, når jeg er til teologi.

Jeg prioriterer sådan, fordi de nævnte aviser alle er de lødigste, efter min mening. Mest objektive, mest informative, mest ude på at afdække sandheden. Man skal selvfølgelig vide, at Politiken er rød og Jyllandsposten blå, f. eks., men jeg mener, at disse aviser ved, at der er noget, der er sandt, og noget der er usandt. Af samme grund køber jeg heller ikke Se og Hør, Her og Nu og Billedbladet. Jeg vil godt have noget sladder om de kendte, og følge med i de kongeliges liv. Men jeg vll ikke have løgnehistorier og ondsindede rygter. Der stopper det. Og visse blade og aviser kan aldrig komme af sted med at være sandhedsvidner, i mine øjne. Bl. a. Ekstra Bladet.