tirsdag den 22. december 2015

Vi har aldrig været så rige!

Der er noget, jeg ikke forstår! Vi har aldrig været så rige, og alligevel taler vi, som om vi er på katastrofens rand. Vi har ikke råd til at tage så mange flygtninge, og HVIS vi alligevel gør det, SÅ går det ud over de ældre, børnene, børnefamilier, uddannelsesinstitutionerne, kontanthjælpen osv osv.

Er det bare noget, vi går rundt og SIGER? Hvorfor har vi ikke råd til det hele? Når vi nu aldrig har været så rige?

For dog at blive lidt klogere på, hvad der er "jeg-synes-teorier" og hvad der er fakta, har jeg kigget mig lidt rundt på nettet.

"Danmark er på vej til et overskud i størrelsesorden 150 milliarder kr i 2015. Det svarer til overskuddet sidste år, der var det største, vi har haft i fredstid.... Overskuddet svarer til næsten 8 pct. af BNP, og det bringer DK helt op i verdenstoppen sammen med Norge - Nordens svar på Qatar - og Holland. Selv Merkels bomstærke Tyskland har vi givet baghjul....Dk har haft overskud i 25 ud af de sidste 26 år. DK har netto langt over 1.000 milliarder kr til gode i udlandet, og nationalbankdirektøren svømmer som en anden Joakim von And i en pengetank på langt over 500 milliarder kr, Renten er 0, inflationen er 0, og reallønnen stiger hvert år".

"Danmarks økonomi er med andre ord en fantastisk solstrålehistorie, der burde få smilene frem hos alle politikere og økonomer. Vi er stinkende rige"!

"Men nej....Cheføkonom Jes Asmussen fra Handelsbanken mener, vi bruger alt for få penge på bl.a. investeringer. Det er et krisetegn".

"Undskyld mig, jeg tilhører en generation af økonomer, der voksede op i 60'erne, 70'erne og fattig-80'erne med store valutaunderskud i DK, stor valutagæld, talrige devalueringer af kronen, en inflation på over 10 pct. og en obligationsrente, der sneg sig over 20 pct. Se, det kunne man kalde krise! Nu står vi i den stik modsatte situation, og det er altså det modsatte af krise. Så fat det dog, bankøkonomer og politikere!"

"Tænk hvis en bank sagde til sine privatkunder, at det var et stort problem, at de tjente langt mere, end de kunne nå at bruge, og gav dem følgende opsang: "I må se at købe et nyt tv, rejse noget mere, købe flere ægte tæpper og gå i byen i stedet for at lave mad derhjemme, så I kan komme ud af jeres økonomiske krise" Det ville være det rene vrøvl, og det er det også, når det gælder summen af vores alle sammens økonomi, Danmarks økonomi".

"Man må undre sig over, hvorfor bankøkonomer og politikere har brug for at tale om en økonomisk krise, der ikke findes. Nærmere forklaring udbedes"!

Så vidt en oplysende artikel af Peter Brixtofte i Politiken.

Tune Revsgaard Nielsen (blogger i bl.a. økonomi): "For at opnå økonomisk vækst må varer og tjenesteydelser udveksles for penge. Når økonomien skranter, skal der gang i forbruget. Det giver nemlig et højere BNP, og BNP er en indikator som særligt økonomer og de fleste danske politikere ynder at måle deres succes med. Øget BNP betyder vækst, og i den politiske diskurs fremstår vækst altdominerende tydligt som målet"

Men betyder højere BNP også højere levestandard? spørger Rune Revsgaard Nielsen. Det gør det måske, hvis man som privatøkonomerne hos Danske Bank udelukkende benytter sig af nationalregnskabsstatistikken til at fastslå folkets tilstand, men givetvis ikke hvis immaterielle faktorer inkluderes.

Vi har faktisk nu nået et punkt, hvor fortsat jagt på konventionel økonomisk vækst måske kan skade mere end det ville gavne. Også hvis vi i denne forbindelse ser bort fra den katastrofale rovdrift på naturen, som det nuværende vækstparadigme har medført.For vi har "markedsgjort" menneskelige relationer og fællsesskaber,

Vi betaler for mad, vand, underholdning, transport, kommunikation, børnepasning og meget mere. Som tidligere ikke var markedsgjort. I mange tilfælde bliver dette på bekostning af menneskelige relationer og fællesskaber.

Summa summarum: Vi har ikke RÅD til at dyrke fællesskaberne. Arrangere fælles spisning, fælles køkkenhave, lave lokal børnepasning. Have et fælles værktøjsdepot for interesserede, det samme med haveredskaber og andre specielle redskaber og maskiner. Man deler. Man hjælper hinanden. Bliver del af et fællesskab. Men så forbruger vi for lidt!!!

Det er vækstparadigmets kolde kynisme. Og "tomme kalorier". Og fuldstændige absurditet.

Jeg har ikke meget forstand på nationaløkonomi, men jeg mener, at jeg er normalt begavet. Kan nogen forklare mig:

* Hvorfor bliver vi ved med at tro på dette vanvittige vækstparadigme?
* Er det fakta, hvad Peter Brixtofte skriver? Jeg vil gerne vide, hvor han evt. tager fejl!
* Hvorfor betyder flere flygtninge samtidig nedskæring på mange af de sociale ydelser, når vi har et så kolossalt overskud i Danmark?
* Hvorfor er 6 milliarder (som nu viser sig at være betydeligt mere) som SKAT er blevet snydt for, en bagatel, som vi helst ikke skal tale om?
* Hvorfor er250 millioner, som vi kommer til at bruge i merudgifter på flygtninge i 2015 en svimlende sum?

Er det ikke snarere signalpolitik, som økonomer og politikere er ude i?

* Det kan godt være, vi er rige, men vi vil beholde den standard for og til os selv
* Vi vil ikke dele vores velfærd med flygtningene. Det lyder bare ikke så pænt at sige. Så vi opfinder noge mantraer, a la
* Vi vil gerne hjælpe - i nærområderne. Så kan vi behageligt lukke øjnene for, hvordan DER ser ud, og ellers indskrænke U-landshjælpen, så vi ikke kommer til at give for meget.
* Vi kan ikke redde hele verden - dette mantra kan man ikke argumentere imod, så det er nemt!
* Vi kan ikke lide muslimer. Det kan vi heller ikke så godt sige ligeud, så vi siger, at vi frygter, der er islamister og terrorister mellem flygtningene.

Og det kan da godt være, at noget af ovenstående er sandt.

Men at komme med argumentet, at vi ikke har RÅD til flere flygtninge. Hvordan kan det være sandt???

Jeg modtager yderst gerne kommentarer og irettesættelser, hvis jeg er forkert på den. Jeg vil gerne lære mere!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar